Berlingske Business

Læs torsdagens Business-kalender

749314375.jpg
Skatteudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget holder høring om Paradise Papers og selskabsbeskatning. Foto: Iris.

Her kan du læse om nogle af torsdagens begivenheder i erhvervslivet.

ERHVERV

09:00 Bang & Olufsen med halvårsregnskab
Bang & Olufsen A/S kommer med halvårsregnskab.

12:30 Københavns Lufthavn med trafikstatistik
Københavns Lufthavn kommer med trafikstatistik for december. Statistikken offentliggøres klokken 12.30.

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)
2. kvartal: Bang & Olufsen (kl. 08.00)

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 08.00:
- Feriehusudlejning, november 2017
- Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., november 2017
- Industriens produktion og omsætning, november 2017

Udland:
- 11.00: Eurozonen: Industriproduktion, m/m, nov
- 14.30: USA: Producentpriser, m/m, dec
- 14.30: USA: Nytilmeldte ledige, uge 1
- 14.30: USA: Fortsat ledige, uge 51

Øvrigt:
- 12.30: KBHL: Trafiksstatistik

POLITIK

10:30 Høring om Paradise Papers og selskabsbeskatning
Skatteudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget holder høring om Paradise Papers og selskabsbeskatning. Formålet med høringen er at blive klogere på reglerne, (skatte)tabet for Danmark, og hvilke initiativer EU-kommissionen har planer om. Der vil være en stribe oplæg under høringen, som belyser emnet fra flere sider.
Læs mere om høringen på Folketingets hjemmeside

11:00 Åbent samråd om udnyttelse af dansk VE-strøm
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er kaldt i samråd om udnyttelse af dansk VE-strøm. Ministeren skal blandt andet redegøre for en aftale på området indgået i Bonn, som skal udfase kul fra flere landes elforsyninger, samt hvad det betyder for den strøm, der skal passere gennem Viking Link til Storbritannien. Ministeren skal også svare på, om udnyttelsen af den stigende mængde dansk VE-strøm foregår samfundsøkonomisk mest fornuftigt. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Læs mere om samrådet på Folketingets hjemmeside

13:00 Samråd om hashsalget på Christiania
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er i samråd om hashsalget på Christiania. Folketingets Retsudvalg har bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at bekæmpe det åbenlyse hashsalg på Christiania samt redegøre for, om højere straf vil være en af løsningerne. Samrådsspørgsmålene er stillet af Peter Skaarup (DF).
Samrådets dagsorden

14:00 Åbent samråd om EU's sortliste over skattelylande
Skatteudvalget har skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd til en drøftelse af, hvilke midler der kan tages i brug over for de lande, der er på EU's sortliste over skattelylande, både på nationalt og på internationalt plan. Endvidere ønsker udvalget en drøftelse med ministeren, om hvorvidt regeringen er klar til at sikre, at lovbundne og offentlige midler ikke investeres i skattelylande, der er på sortlisten.
Samrådets dagsorden

16:00 Åbent samråd om lægers løn
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i åbent samråd om specialpraktiserende lægers løn. Ministeren skal redegøre for regeringens holdning til, at speciallæger tjener op til 3 mio. kr. pr. år sammenholdt med at speciallæger på de regionale sygehuse tjener i omegnen af 550.000 kr. til 850.000 kr. om året plus pension. Derudover skal ministeren redegøre for, om ministeren er enig i, at de store lønforskelle kan skabe en skæv incitamentsstruktur.
Samrådets dagsorden

Udenrigsministeren holder højniveaumøde om religionsfrihed
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er vært ved et internationalt højniveaumøde om om religions- og trosfrihed. Mødet er en del af Udenrigsministeriets styrkelse af arbejdet for religions- og trosfrihed, hvor der i 2018 er oprettet en enhed med fokus på området. tidligere på ugen lancerede udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) et kontaktforum for området. Blandt deltagerne i mødet er repræsentanter fra EU-landene, EU's særlige udsending for religions- og trosfrihed, Jan Figel, og FN's særlige repræsentant for religions- og trosfrihed, Ahmed Shaheed, samt repræsentanter for USA, Norge og Canada. Formålet er primært at styrke EU's indsats til fremme af religions- og trosfrihed globalt.

PERSONALIA

Fødselsdage
Musiker og komponist Karsten Vogel, 75 år.
Tidl. direktør Michael Fiorini, 70 år.

KRIMINAL

09:00 Straffesag om bestikkelse i Atea
Retten i Glostrup fortsætter den store straffesag om bestikkelse mod it-selskabet Atea og syv mænd. Det påståede udbytte var på cirka en million kroner. Blandt gaverne var rejser til et Formel 1 løb i Dubai og til Las Vegas samt middage på fornemme restauranter. De tiltalte nægter sig skyldige. Der er afsat over 30 retsmøder til sagen, som ventes at slutte i begyndelsen af februar 2018. Sagen begyndte 10. oktober.

09:00 Nordjysk provokunstner anklages for plagiat
Uwe Max Jensen, nordjysk provokunstner, anklages for at plagiere Kurt Westergaard-tegning og pressefoto med flygtningepige. Han blev i november dømt i sagen ved Retten i Aalborg. Han mødte ikke op, så der var tale om en udeblivelsesdom. Nu har han klaget og fået retten til at genoptage sagen 11. januar.

INDLAND

10:00 Kommunaløkonomisk Forum 2018
Torsdag og fredag holder KL Kommunaløkonomisk Forum 2018. Konferencen indledes med en åbningsdebat ved KL’s formand Martin Damm og finansminister Kristian Jensen (V). Det er 14. gang, at arrangementet afholdes. Blandt talerne de to dage er finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA), Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen