Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Læs torsdagens Business-kalender

DONG
Energigiganten DONG Energy skal børsnoteres på fondsbørsen i København og har første handelsdag i dag. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2016) Foto:

Her er nogle af torsdagens store begivenheder.

Business

09:00 Første dag med DONG Energy på børsen

Energigiganten DONG Energy skal børsnoteres på fondsbørsen i København og har første handelsdag i dag.
FAKTA: DONG-aktien er allerede overtegnet
FAKTA: DONG Energys rodede vej mod børsnotering

10:00 Energiens Topmøde 2016

Dansk Energi holder i dag topmøde på Lokomotivværkstedet i København. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og formand for Socialdemokraterne Mette Frederiksen vil deltage. Kronprins Frederik deltager også, da han klokken 11.25 overrækker Elforsk Prisen, som belønner energiforskningsarbejde.

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)

2. kvartal: Roblon

Økonomi/statistik

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Ledige stillinger 1. kvt. 2016
- Betalingsbalancen over for udlandet april 2016
- Udenrigshandel med varer (md) april 2016
Udland:
- 1.50: Japan: Maskinordrer, m/m, apr
- 3.30: Kina: Forbrugerpriser, y/y, maj
- 3.30: Kina: Producentpriser, y/y, maj
- 8.00: Tyskland: Eksport, m/m, apr
- 10.00: Italien: Ledighed, q/q, Q1
- 11.00: Grækenland: Ledighed, mar
- 14.30: USA: Nytilmeldte ledige, uge 22
- 14.30: USA: Fortsat ledige, uge 21
- 16.00: USA: Engroslagre, m/m, apr
TORSDAG 9-6-2016

EU

10:00 Justits- og indenrigsministermøde i EU

EU's justits- og indenrigsministre mødes i dag og i morgen i Luxembourg.
Læs mere om mødet på EU's hjemmeside

Politik

14:30 To samråd om Tyrkiet til møde i Europaudvalget

Europaudvalget mødes i dag, hvor der er to samråd på dagsordenen med udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) og forsvarsminister Peter Christensen (V). De to ministre skal i det første samråd svare på spørgsmål om tilbagesendelse af flygtninge og migranter til Tyrkiet, mens Inger Støjberg i det andet samråd skal svare på Tyrkiets overholdelse af Flygtningekonventionens forbud mod refoulement.
Se dagsorden for Europaudvalgets møde her
Sted: København, Christiansborg, lokale 2-133
Region: Hovedstaden

Gruppemøder

8.00 - 10.00 Enhedslisten, P2-61
8.00 - 10.00 Socialdemokraterne, S-090
9.00 - 10.00 Radikale Venstre, 2-009

Forhandlinger om kommunernes økonomi

Regeringen og Kommunernes Landsforening genoptager i dag forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2017.

Retssager

9:00 Dankortsvindlere for retten

Retten i Lyngby behandler straffesagen mod to personer, der er tiltalt for i en lang række tilfælde at have afluret folk deres pinkoder og efterfølgende stjålet de tilhørende dankort, som er blevet brugt til at hæve på.

Udland

09:00 Retssag om udlevering af kontroversiel mullah fra Norge

Byretten i Oslo indleder fem dages retssag om Italiens krav om at få udleveret den kontroversielle mullah Krekar. Han er i Italien sigtet for planlægning af terror og mistænkt for at være leder af organisationen Rawti Shax. Han kom til Norge som kvoteflygtning i 1991, og i 2003 blev han af hensyn til rigets sikkerhed dømt til udvisning. Men da han risikerer at blive udsat for tortur og henrettelse i Irak, hvor han kommer fra og har været oprørsleder, kan udvisningen ikke håndhæves.
Det har mullah Krekar siden udnyttet, og i 2010 blev han idømt to år og ti måneders fængsel for trusler mod daværende højreleder Erna Solberg og tre kurdere. Efter løsladelsen vedtog Oslo Politidistrikt at tvangsforflytte ham fra hovedstaden til et asylcenter i nærheden af Trondheim. Den beslutning har Krekar anket, men PST har fremlagt en hemmelig rapport til støtte for afgørelsen.
I et NRK-interview sagde Krekar, at han støtter massakren på medarbejderne på det satiriske franske magasin Charlie Hebdo, ligesom han støtter norske unge, som rejser til Syrien for at kæmpe med ekstremistgruppen Islamisk Stat. Endelig mener han, at nordmænd, der tegner profeten Muhammed, fortjener at dø. Han har også været dømt, men siden af landsretten frikendt for trusler mod en kurdisk mand i Norge.

21:00 Debat om Brexit med ledende politikere

Ledende britiske politikere skal i dag tale for at blive eller forlade EU ved den kommende folkeafstemning 23. juni. Det sker i en live tv-udsendelse på britiske Itv. Tirsdag var premierminister David Cameron oppe mod EU-modstanderen Nigel Farage, hvor de også debatterede, hvorvidt Storbritannien skal blive i EU.

Ebolaepidemi i Liberia erklæres for overstået

I dag forventes WHO at erklære ebolaepidemien i Liberia for overstået.

Uber-dom i Frankrig

Dom i sag mod selskabet UberPOP, der fortsætter med at drive en taxitjeneste, selv om forretningsmodellen blev forbudt i Frankrig i 2015.

Bilderberg-møde i Dresden

I dag begynder Bilderberg-mødet i Dresden, som varer frem til 12. juni. Bilderberg er en lukket gruppe for nogle af verdens mest magtfulde mennesker, og hvert år sendes et begrænset antal invitationer til samfundets absolutte elite. Tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har tidligere været blandt de udvalgte.

Natos generalsekretær besøger Holland

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, besøger i dag Holland, hvor han blandt andre skal mødes med premierminister Mark Rutte, udenrigsminister Bert Koenders og forsvarsminister Jeanine Hennis-Plasschaert. Der er pressemøde med Stoltenberg og Rutte klokken 14.30.

Øvrigt

09:15 Afghansk viceudenrigsminister besøger Danmark

Afghanistans viceudenrigsminister, Hekmat Khalil Karzai, afslutter i dag sit besøg i Danmark. I dag holder han åbningstalen for en konference om erfaringer fra den samtænkte danske Afghanistan-indsats fra 2001-2014 i Landstingssalen, mens Karzai også mødes med udenrigsminister Kristian Jensen (V). Udenrigsministeren taler også ved dagens konference, mens andre talere er forsvarsminister Peter Christensen (V) og Franz-Michael Skjold Mellbin, EU’s ambassadør i Afghanistan.

12:00 Fællesskabsprisen 2016 uddeles

Fællesskabsprisen 2016 uddeles i dag ved en prisoverrækkelse på Oslo-færgen, Pearl Seaways. Prisen er etableret af Mette Frederiksen, Socialdemokratiets formand, i 2014 sammen med tre fagforbund, store virksomheder og flere uddannelsessteder. Prisen gives til dem, som sjældent får opmærksomhed for at binde Danmark sammen med deres arbejde eller frivillige indsats. Blandt dette års nominerede er Venligboerne, Den Flydende Læsesal og Hus Forbi, sammen med en masse andre organisationer og privatpersoner.

Robert McNamara 100 år

Den tidligere amerikanske forsvarsminister Robert S. McNamara blev født for 100 år siden i dag, 9. juni 1916. Han spillede en stor rolle i landets involvering i Vietnam-krigen. Han døde 6. juli 2009.

Polens præsident besøger Danmark

Polens præsident, Andrzej Duda, er på officielt besøg i Danmark torsdag og fredag. Torsdag mødes præsidenten med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og efterfølgende er der pressemøde i Spejlsalen klokken 14.20.
Torsdag deltager han også klokken 11.50 i den romersk-katolske domkirke Sankt Ansgar i Bredgade, København, i afsløringen af en mindeplade for det dansk-polske ægtepar Anna "Lone" og Lucjan Maslocha, der var med i den danske modstandsbevægelse og i januar 1945 blev dræbt af Gestapo. Senere torsdag modtages præsident Duda af dronning Margrethe på Amalienborg. Pressedækning af ceremonien i domkirken kræver akkreditering hos den polske ambassade i København.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen