Berlingske Business
10:22Stigninger for europæiske aktier op til weekenden

Læs onsdagens business-kalender

Billede
Storbanken Nordea kommer i dag med regnskab for de første ni måneder af 2016. Foto:

Her er nogle af onsdagens store begivenheder

BUSINESS

07:00 Nordea med regnskab
Storbanken Nordea kommer i dag med regnskab for de første ni måneder af 2016.

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber):
3. kvartal: Euroinvestor, Expedit, NNIT, Nordea Bank (kl. 07.00, Telekonference kl. 14:30), Novozymes, Ringkjøbing Landbobank, Össur
4. kvartal: Chr. Hansen Holding
Peers: A.P. Møller - Mærsk (Cosco Shipping, Q3), Brdr. Hartmann (kl. 07.30, Huhtamäki, Q3), Carlsberg (Heineken, Q3), Coloplast (Boston Scientific før børsåbning, Q3), Dong Energy (Iberdrola før børsåbning, Q3), SAS (kl. 08.00, Finnair, Q3), TDC (kl. 07.00, Telenor, Q3), Tryg (kl. 07.00, Gjensidige, Q3), William Demant (Amplifon, Q3)
Chr. Hansen Holding offentliggør årsregnskab.

Generalforsamlinger (børsnoterede aktieselskaber):
SSBV-Rovsing (kl. 12.00)

Erhvervs- og vækstministeren mødes med globale topledere:
I forbindelse med Danish Maritime Forum, som er en del af Danish Maritime Days, der afholdes i disse dage, mødes erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) med globale topledere til en snak om den maritime branches fremtid.

Ekstraordinære generalforsamlinger (børsnoterede aktieselskaber):
Columbus IT Partner (kl. 11.00, Ballerup.)

Økonomi/statistik:
Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Grønne varer og tjenester, 2015

Udland:
- 14.30: USA: Engroslagre (foreløbig), sep
- 15.45: USA: PMI service (foreløbig), okt
- 15.45: USA: PMI samlet (foreløbig), okt

LANDSPOLITIK

13:00 Møde i salen med ministrenes spørgetid:
Folketinget mødes i dag til lovbehandling på Christiansborg, hvor ministrene blandt andet skal svare på spørgsmål. Det gælder blandt andre udenrigsminister Kristian Jensen (V), der deltager i en hasteforespørgsel. Naser Khader (K) og Brian Mikkelsen (K) har bedt ministeren om at redegøre for, hvorvidt man vil sætte ind i Aleppo.

13:00 Åbent samråd om ændringer i børnechecken:
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er i dag kaldt i samråd om konsekvenserne af og baggrunden for de ændringer i børnechecken, som regeringens helhedsplan indebærer. Ministeren skal blandt andet redegøre for de stordriftsfordele, der er forbundet med at have to eller flere børn. Ministeren skal også svare på en undersøgelse, der viser, at ændringerne kan medføre en markant stigning i antallet af fattige børn.

Redegørelse om MRSA leveres til minister:
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse om MRSA, som skal leveres i dag. En forligskreds af partier indgik i april sidste år en aftale om, at brugen af antibiotika til svin skal sænkes med 15 procent frem til 2018 for at forhindre, at MRSA ikke spreder sig til samfundet. Redegørelsen blev krævet, da der opstod tvivl om, hvordan arbejdet med målene er fremskredet indtil nu.

Gruppemøder:
10.30 - 12.30 Socialistisk Folkeparti, 2-077
11.00 - 13.00 Alternativet, 2-015
11.30 - 13.00 Det Konservative Folkeparti, 2-016
11.30 - 13.00 Radikale Venstre, 2-009
12.00 - 13.00 Venstre, 2-090

POLITI/RET

09:00 To mænd anklages for pas-kup på bibliotek:
Retten i Aarhus afslutter i dag en straffesag mod to mænd, der er anklaget for at have stjålet 33 pas fra Åby Bibliotek. På grund af passenes værdi er der tale om groft tyveri, mener anklagemyndigheden. Nogle pas blev forsøgt brugt til bedrageri, påstås det. Sagen begyndte 24. oktober.

09:00 Bedrageri med mobilepay:
Københavns Byret afsiger dom i en straffesag mod fire unge, som er tiltalt for bedrageri med hensyn til mobilepay. Ifølge tiltalen oprettede de mobilepay-konti med stjålne identiteter. Derefter henvendte de sig til tilfældige borgere på gaden, som de bildte ind, at de havde glemt deres kreditkort, men hvis borgeren ville hæve penge på sit kreditkort, kunne de betale via mobilepay.

09:30 Rockere anklages for bortførelse og afpresning:
Østre Landsret ventes i dag at behandle en ankesag, hvor mænd med forbindelse til gruppen Satudarah anklages for afpresning og frihedsberøvelse. Offeret har fortalt, at gerningsmændene forlangte at overtage en blomsterforretning. Byretten idømte fængsel mellem et år og ni måneder og et år og seks måneder. Sagen fortsætter 27. oktober, samt 9. og 10. november

09:30 Drabsforsøg i spilleklub i Brønshøj:
Retten på Frederiksberg ventes i dag at afsige dom i en sag om skyderi og drabsforsøg i bandemiljøet i Brønshøj. Skyderiet fandt sted juleaften i en spilleklub.

09:30 Offer i voldtægtssag blev pisket og knivstukket:
Retten på Frederiksberg ventes i dag at afsige dom i en sag om voldtægt af særlig farlig karakter. Det kvindelige offer blev angiveligt stukket med kniv og pisket med en ledning i Valby, hævder anklagemyndigheden.

UDLAND

09:30 Strider dansk markedsføringslov mod EU-retten?
EU-Domstolen afsiger i dag dom i en dansk sag, hvor Canal Digital er tiltalt for vildledende markedsføring. Canal Digital vil frifindes, fordi selskabet mener, at det danske vildledningsforbud i markedsføringsloven strider mod EU-retten.

10:00 Forsvarsministre samles i Nato:
I dag og i morgen mødes forsvarsministrene i Natos hovedkvarter i Bruxelles. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, vil lede møderne.

12:00 Afstemning om maksgrænse for transfedtsyrer:
Europa-Parlamentet stemmer i dag om, hvorvidt de skal kræve en tvungen maksgrænse for transfedtsyrer i madvarer.

Jordans konge besøger Japan:
Jordans kong Abdullah besøger fra i dag Japan, hvor han i løbet af sit tre dage lange besøg blandt andre skal mødes med landets premierminister, Shinzo Abe, og kejser Akihito. På dagsordenen ventes særligt fokus på bekæmpelse af international terrorisme.

International konference om gastronomi og kobling til hjernen:
I den spanske by San Sebastian åbnes konferencen 'The Sensory Logic of the Gastronomic Brain' i dag for offentligheden. Her har både hjerneforskere og stjernekokke siden mandag i et lukket forum diskuteret, hvordan smag er koblet til resten af kroppen (og muligvis ens DNA). I dag åbnes dørene så for offentligheden, hvor publikum kan opleve debatten og høre konklusionerne på forskere og kokkes arbejde. Disse kommer fra hele verden, men mest prominent er måske Heston Blumenthal fra The Fat Duck i Storbritannien, som er kendt for sine eksperimenter.

Tusk og Juncker evaluerer EU-topmøde:
EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er i dag i Europa-Parlamentet for at diskutere resultatet af sidste uges EU-topmøde.

ØVRIGT

08:50 Prins Joachim deltager i åbning af maritim konference:
Prins Joachim deltager i åbningen af Danish Maritime Technology Conference 2016. Konferencen foregår på Loko-værkstedet i København.

09:00 Konference om passagerernes tilfredshed med togene:
Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk holder i dag konference om De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser (NPT), som bliver offentliggjort i december. Målet er at skabe debat om, hvordan politikere og trafikselskaber kan bruge undersøgelsen til at give passagererne mere værdi og en mere sammenhængende rejse. Blandt deltagerne ved konferencen er partiernes transportordførere og direktørerne for togselskaberne, samt en pendlertalsmand.

11:00 Konference om folkevandringer og velfærdssystemets udfordringer:
Konferencen 'Folk, vanding og velfærd' finder i dag og i morgen sted i Helsingør. Konferencen omhandler de udfordringer hele Europa står overfor, blandt andet udfordringen med flere flygtninge og migranter, og hvordan landenes velfærdssystemer kan klare disse udfordringer. Blandt oplægsholderne over de to dage er Mogens Lykketoft, politiker og tidligere formand for FN's generalforsamling, og formand for Europa-bevægelsen, Stine Bosse.

14:00 Özlem Cekic og Bent Melchior til dialog i omstridt moské:
Grimhøjmoskéen ved Aarhus er i dag rammen om 'dialogkaffe' med overrabbiner Bent Melchior og Özlem Cekic, forkvinde for Foreningen Brobyggerne. Dialogkaffe er et begreb Cekic har skabt, hvor hun tager ud og besøger mennesker, både folk som gerne vil i dialog mellem kulturer og folk som sender den tidligere politiker hademails. Målet er at få folk i snak, og derfor besøger de to venner i dag moskéen i Aarhus.

Francois Mitterand 100 år:
Den tidligere franske præsident Francois Mitterand blev født i dag for 100 år siden, 26. oktober 1916. Han var en af mændene bag den franske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig og blev fransk præsident fra 1981-1995. Han døde 8. januar 1996.


NAVNE

Amerikansk skuespiller Rita Wilson, 60 år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen