Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Læs mandagens Business-kalender

USA OBIT RONALD H. COASE
Modtageren af Nobelprisen i økonomi udpeges mandag. Ronald Harry Coase (29. december 1910 - 2. september 2013) var en britisk økonom. Han modtog Nobelprisen i økonomi i 1991 for sin opdagelse og udredning af vigtigheden af transaktionsomkostninger og ejendomsret for økonomiens institutionelle struktur og funktion. Foto:

Her er nogle af mandagens begivenheder.

Erhverv

06:00 Nye tal for boligpriser
Boligsiden.dk offentliggør i dag Boligsidens Markedsindeks for september. Indekset viser udviklingen i gennemsnitlig salgspris, salgstid og prisnedslag i august sammenlignet med for en måned og et år siden. Indekset samler tallene for de tre boligtyper villa/rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger i hele landet og i de fem regioner. Det er også muligt at få tallene for en eller flere kommuner.
Se tallene for sidste måned her

09:00 Danmarks Statistik med tal på nyregistrede biler i spetmber
Hvor mange nye og brugte biler blev nyregistreret i september? Danmarks Statistik kommer med en opgørelse, der vil være præget af uvisheden om registreringsafgifterne.

10:00 En af verdens største butik-events rammer Danmark
En af de største retail og ecommerce konferencer i USA kommer til Danmark. Over 2000 deltagere fra hele verden mødes til konferencen Shoptalk for, at diskutere innovation indenfor e- og detailhandel. Talerlisten tæller direktører fra nogle af verdens største virksomheder samt iværksættere fra succesrige start-ups.
Program

Økonomi/statistik
Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Betalingsbalancen over for udlandet, august 2017
- Feriehusudlejning, august 2017
- Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., august 2017
- Nyregistrerede motorkøretøjer, september 2017
- Udenrigshandel med varer (md), august 2017
Statistiske efterretninger:
- Antal overnatninger i lystbådehavne. Foreløbig opgørelse, august 2017
Udland:
- 8.00: Tyskland: Industriproduktion, m/m, aug

Indland

11:30 Trivselskonference på Christiansborg
Alt for mange studerende rammes i dag af stress, angst og depression. På dagens Trivselskonference der er arrangeret af sammenslutningen af forskellige studieforbund under navnet Studietrivsel, vil der derfor blive sat fokus på forskning og gode eksempler fra non-profit organisationer og erhvervslivet. På dagen skal der diskuteres udfordringer og mulige løsninger i forhold til det stigende antal studerende der mistrives. Dagen kulminerer i en paneldebat, hvor der debatteres, hvilke politiske handlinger der kan afhjælpe, at flere studerende bliver ramt af stress og mistrivsel.

11:30 Dronningen til åbning af udstilling på Moesgaard Museum
Dronning Margrethe er i dag til stede ved indvielsen af den permanente middelalderudstilling på Moesgaard Museum. Udstillingen åbner for offentligheden i morgen.

11:30 Stor national konference om fremtidens seniorliv
I Aarhus holdes der i dag en stor konference om fremtidens seniorliv - ”Danmark frem mod 2040”. Konferencen er kulminationen på arbejdet i Tænketanken ”Den nye 3. alder” På konferencen debatterer danske og internationale eksperter, ledere fra organisationer og virksomheder samt en række politikere udfordringer og løsninger i relation til fremtidens 3. alder. I pauserne vil der være mulighed for at opleve ny teknologi – Virtual Reality, 3D-print, robotter - som vil få afgørende indflydelse på, hvordan vi indretter og lever i den 3. alder i fremtiden.

13:00 Prinsesse Marie til premiere på film om autisme
Mennesker med autisme har masser at bruge digital teknologi til. Det dokumenterer filmen Det Digitale Tilbud, som har premiere i dag. I forbindelse med premieren besøger prinsesse Marie også Autismecenter Storstrøm. Filmen, som er lavet af Citizen Dane i samarbejde med Autismecenter Storstrøm, viser, hvordan personer med autisme kan bruge digitale værktøjer til at få en bedre hverdag. Filmen har vundet en ”Award of Excellence fra ”Best Shorts”-festivalen, og er udvalgt til ”the official selection” ved Hollywood International Independent Documentary Awards. Tilmelding senest den 6. oktober.
Besøget på autismecentret begynder klokken 13.00, mens filmen vises klokken 14.00.

16:00 Byrådsmøde i Aalborg Kommune
Aalborg Kommunes byråd mødes i dag. Byrådsmødet finder sted i Medborgerhuset.

OPUS klaverfestival
Siden 2007 har de klaverstuderende ved Det Jyske Musikkonservatorium hvert år budt på en uges intensiv klaverfestival i Musikhuset Aarhus - en uge fuld af gratis koncerter. I år er temaet musik af Ludwig van Beethoven. Festivallen holdes i år i Musikhusets Lille Sal og varer frem til den 15. oktober.
Program

 

Kriminal

09:00 Bæver-skader for retten
Retten i Holstebro ventes at behandle en retssag, hvor en lodsejer kræver erstatning for de skader, som udsatte bævere er årsag til. Find Andersen-Fruedahl har sagsøgt staten Tre dommere mod normalt én skal tage stilling til sagen, da den er principiel.

09:30 Hidtil største straffesag om miljøsvineri i landsretten
Østre Landsret behandler ankesagen mod to mænd, der sidste sommer i Retten i Glostrup fik lange fængselsstraffe for at dumpe byggeaffald på grunde på Sjælland. Sagen vurderes at være den hidtil største herhjemme om miljøsvineri. I byretten fik bagmanden tre år og ni måneders fængsel, mens en anden mand fik tre års fængsel. To andre har fået mildere straffe for deres rolle i lovovertrædelserne.

 

Udland

10:00 EU-rådsmøde for landbrug og fiskeri
I dag og i morgen er der rådsmøde for landbrug og fiskeri i EU. Mødet finder sted i Luxembourg.
EU kalender

11:00 EU og Storbritannien fortsætter exit-forhandlinger
Chefforhandlerne fra EU og Storbritannien mødes i denne uge til femte møderunde i forhandlingerne om den britiske exit fra EU-samarbejdet. I dag indledes forhandlingerne for denne runde, som ventes at blive afsluttet torsdag. Hver måned mødes EU og Storbritannien i en uge for at forhandle den såkaldte 'brexit' på plads. Arbejdet skal være færdigt senest i marts 2019, men indtil videre er der planlagt forhandlinger frem til sommeren næste år.

11:45 Nobelprisen i økonomi uddeles
Modtageren af Nobelprisen i økonomi udpeges i dag. Det sker på Kungl. Vetenskapsakademien i Stockholm, hvor offentliggørelsen af modtageren finder sted tidligst klokken 11.45. I den forbindelse bliver det muligt at følge pressekonferencen på Nobelprisens hjemmeside samtidig med at materiale om modtageren udsendes som pressemeddelelse. Tidligere modtagere af prisen er blandt andre John F. Nash Jr., Milton Friedman og Amartya Sen.
Økonomiprisen er ikke en af de oprindelige Nobel-priser, men en mindepris, der blev indstiftet af den svenske nationalbank i 1968 og uddelt første gang i 1969.
Nobelprisens hjemmeside

15:00 Møde i eurogruppen
Eurogruppen holder i dag møde i Luxembourg. Eurogruppen består af finansministrene fra de EU-lande, som har euroen som møntfod.

Kronprinsparret besøger Japan
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fortsætter i dag deres besøg i Japan, som begyndte søndag og varer frem til torsdag. Under besøget vil kronprinsen blandt andet mødes med den japanske premierminister Shinzo Abe. Kronprinsparret vil stå i spidsen for en erhvervsdelegation med omkring 200 deltagere med særlig interesse for det japanske marked. Besøget indledes med en kulturel del med særligt fokus på 150 året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan. Fire ministre vil følge kronprinsparret på rejsen. Det vil være udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) samt kulturminister Mette Bock (LA).
The Crown Prince and Princess of Denmark to Visit Japan

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen