Berlingske Business

Låget løftet for næste skattereform

Rygterne har svirret i månedsvis om regeringens reform af det danske skattesystem. I går slap nogle af de første oplysninger ud.

»Find ud af, hvordan skatten på arbejde sænkes markant, uden uligheden vokser i Danmark.«

Sådan lød beskeden lidt forenklet sagt fra Anders Fogh Rasmussen (V), da han for tæt ved ét år siden nedsatte en skattekommission med tidligere skatte- og sundhedsminister Carsten Koch (S) som formand.

Denne kommission fik til opgave at skrue et mere fremtidssikret skattesystem sammen, som gør det mere attraktivt at arbejde og blive længe på arbejdsmarkedet. Men som også ruster Danmark bedre til globalisering, stigende konkurrence udefra, og som får os alle sammen til at passe mere på miljøet.

Præcist hvad Skattekommissionen vil lægge på bordet for at nå disse mål, kommer der svar på mandag den 2. februar, hvor det samlede arbejde præsenteres.

Men dagbladet Børsen kunne i går løfte sløret for noget af indholdet. Skal man tro avisens oplysninger, så lægger Skattekommissionen op til, at mellemskatten på seks procent forsvinder helt, mens topskatten på 15 procent sænkes til 13,5 procent. Samtidig hæves grænsen for, hvornår topskatten sætter ind med 36.000 kroner, ligesom både jobfradrag og personfradrag gøres større.

36 mia. skattekroner

Pengene til disse lettelser, der skulle løbe op i 36 milliarder kroner, hentes fra en reduktion af rentefradraget og en barbering af en række andre af de såkaldte ligningsmæssige fradrag, der blandt omfatter kontingenter til fagforening og a-kasse, transport mellem hjem og arbejde, børnepenge med videre.

Højere afgifter på energi, brugerbetaling for visse offentlige ydelser og højere skatter på virksomheder er andre elementer, som skal trække de 36 milliarder kroner hjem.

Samlet skulle det sænke den højeste danske marginalskat fra 63 procent i dag til 54 procent, mens skatten på mindre indkomster skulle falde fra 43 til 40 procent.

Om disse oplysninger er sande eller falske blæser i vinden. Ingen fra Skattekommissionen ønskede i går af sige hverken »ja,« eller »nej« til oplysningerne.

Men et gran af sandhed kan der meget vel være over de nye oplysninger, eftersom man så fortsætter den linje, som er lagt med de mange skattereformer, der er vedtaget herhjemme siden midtfirserne.

Der er bred enighed blandt både politikere og økonomer om, at man i hovedtræk har gjort det rigtige ved de senere års reformer i det danske skattesystem, hvor skatten på arbejde er sænket svagt samtidig med, at skatten på fast ejendom er øget.

Rentefradraget forringes

Samlet set er værdien af rentefradraget sænket fra en skatteværdi på omkring 70 procent i begyndelsen af 1980erne til nu kun 33 procent. Så det bør næppe komme som den store overraskelse for mange, hvis rentefradragets værdi nu kommer ned på 25 procent.

Et andet gennemgående træk ved de senere års skatteformer er, at skattegrundlaget er øget.

Det er sket ved at fjerne en lang række fradrag og smuthuller, hvorfor fradrag for indskud på private pensionsordninger, faglige kontingenter, befordring, personfradrag med videre givet vil komme under pres, eftersom de gør systemet kompliceret, og der er penge at hente ved at fjerne eller reducere dem.

Og penge er noget, som Skattekommissionen har stor brug for, hvis de indbringende personskatter for alvor skal bankes ned mod udlandets niveau, så Danmarks enegang på dette område bliver mindre.

Personskatter og andre direkte skatter indbringer således 61 procent af Danmarks samlede skatter. Resten kommer fra moms, afgifter, bilskatter og andre indirekte skatter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen