Berlingske Business
17:42

Kvinderne kom ind på arbejdsmarkedet, og mændene holder mere fri

Arbejdsmarked

Danmarks økonomi står i stampe. En af årsagerne kan findes i udviklingen på arbejdsmarkedet. For mens flere og flere kvinder siden 1960erne er kommet ud på arbejdsmarkedet, holder mændene mere fri.

I takt med at kvinderne fra 1960erne kom ud på arbejdsmarkedet, holdt mændene mere og mere fri. Det betyder, at den samlede arbejdsindsats fra den danske befolkning faldt fra midt i 1960erne til 1980, hvorefter den har ligget fuldstændig uændret. Og det er en af årsagerne til, at dansk økonomi står bomstille.

Samlet set er der groft sagt to måder, hvorpå vi kan blive rigere som land. Vi kan enten få øget det antal timer, danskerne samlet set arbejder, og vi kan blive mere effektive i de timer, som vi rent faktisk arbejder. Sidstnævnte vil sige øge fremgangen i vores produktivitet.

25BUSPix-Kommuner-vaelger-d.jpg

Dansk Industri, DI, mener, at vi skal spille på begge heste og efterlyser tiltag, som skal få danskerne til at arbejde mere.

»Vi har fået kvinderne ud på arbejdsmarkedet i denne periode, og det har været rigtig godt. Men vi har brugt den økonomiske gevinst ved at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet til at give mere fritid til mændene. Vi er begyndt at holde mere ferie og arbejde mindre pr. uge.,« konstaterer Kent Damsgaard, underdirektør, DI.

»Derfor skal vi skaffe de ekstra arbejdstimer på en anden måde. Vi skal blandt andet fremrykke pensionsalderen på 68 år, så den træder i kraft i 2025 og ikke i 2030. Vi skal alle arbejde noget mere. Vi skal tage et år mere på arbejdsmarkedet. Lægerne skal tage en ekstra vagt, vi skal undlade at bruge den femte ferieuge og arbejde i stedet for. Derudover skal vi gøre noget mere for at hjælpe dem, som står uden for arbejdsmarkedet, til at komme i job,« siger han.

Beskæftigelse

Cheføkonom Erik Bjørsted, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, afviser, at problemet er manglende hænder på arbejdsmarkedet.

»Vi er blandt de fem EU-lande, som øger arbejdsudbuddet mest i løbet af de næste fem til ti år. Det er mere problemet, at vi ikke får nok ud af den arbejdskraft, vi har på arbejdsmarkedet. Vi har nogle store ubalancer rent uddannelsesmæssigt, og hvis vi ikke får løst de ubalancer, får vi ikke det fulde udbytte af de arbejdsmarkedsreformer, vi har vedtaget,« siger han.

Mere deltid

Konkret arbejdede den danske befolkning i 1966 i alt 4,67 mia. timer. I 1981 var tallet nede på 3,87 mia. timer, og siden da har det ligget nogenlunde stabilt omkring fire mia.

Det er dog ikke udelukkende sådan, at mænd tog en time fri, for hver gang kvinderne arbejdede en time mere fra 1960erne og frem.

Forbrug

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen fremhæver, at i den periode fik vi alle længere ferier, og det blev mere udbredt med deltid.

»En del mænd røg også samtidig ud af arbejdsmarkedet, så der kom ikke dobbelt så mange på arbejdsmarkedet, fordi kvinderne kom ud,« siger Las Olsen og påpeger i lighed med DI, at der er to veje til at få sat mere gang i den danske økonomi.

»Vi kan enten arbejde mere eller få mere ud af det, vi laver. Vi kan godt få flere ud at arbejde ved hjælp af forskellige værktøjer som bedre integration af flygtninge og højere tilbagetrækningsalder. Men det er begrænset, hvor langt man kan komme ad den vej. Så vi er nødt til at kigge på produktivitet,« siger han.

Attraktivt at arbejde

Både Las Olsen og cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen vurderer, at det vil være svært at få danskerne til at give afkald på fridage og ferier for at arbejde mere.

Jes Asmussen påpeger derfor to veje fremad.

»Vi skal have flere mennesker ind i arbejdsstyrken eller tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Eller også skal der kigges på incitamentsstrukturen i skattesystemet – altså de høje marginalskatter – og gøre det mere attraktivt at arbejde i længere tid,« siger han.

Indkøb

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian påpeger, at siden den tidligere regering talte om at arbejde 12 minutter mere om dagen og at afskaffe af de skæve helligdage, har en øget arbejdstid for hver dansker ikke rigtigt været på programmet.

Han mener, at den største gevinst vil være at få flere af dem uden for arbejdsmarkedet til at komme i job.

»Der er 700.000 danskere på forskellige former for offentlige forsørgelse. Det er et meget generøst offentligt system, vi har, der konkurrerer med folks gunst om at gå på arbejde. Det skal vi fortsætte med at se på,« siger Steen Bocian.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen