Berlingske Business

»Kvindekvoter gør kvinder en bjørnetjeneste«

Line Markert. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Line Markert. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Efter godt 100 år med mænd i spidsen blev Line Markert i marts valgt som formand for Dansk Sejlunion. kvinder skal ligesom mænd vide, hvad de vil, og at man ikke får noget forærende, siger hun. I Berlingske Business Magasins særnummer "100 kvinder på toppen" fortæller Line Markert og en række andre pionerer om at være første kvinde på deres post.

Seksten mænd på rad og række. Så mange blev det til på formandsposten i Dansk Sejlunion, før Line Markert brød kønsmønsteret.

»Den del optager mig ikke særligt. Jeg havde ikke tænkt over det, før andre gjorde mig opmærksom på det,« siger den 41-årige formand, der også er partner i advokatfirmaet Horten.

Ved valget udtalte hun, at det var »ret vildt, at det nu er mig, der skal sidde ved roret i DS-bestyrelsen og være med til at lægge kursen for, hvilken vej vi skal gå«.

Pia Kjærsgaard. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Kvinder ved roret

Også den fysiske plads ved roret indtages meget ofte af mænd rundt om i sejlklubberne, ikke mindst når båden skal ind og ud ad havnen.

»Sejlsport er traditionelt blevet opfattet mest som en herresport, men kvinderne er kommet godt med på alle niveauer – kun kvinder opnåede OL-medaljer sidste år. Alligevel ser man stadig typisk, at det er mændene, der overtager roret, når der er situationer, som kan udvikle sig kritisk.«

Selv står Line Markert ved roret i den slags situationer, når hun sejler med sin mand:

»Han har flest kræfter, hvis der skal gøres noget manuelt i en kritisk situation. Derfor giver det bedst mening, at det er mig, der styrer.«

Stine Bosse. Foto: Asger Ladefoged

Nej tak til kvoter

Det kønspolitiske kommer dog ikke til at fylde på agendaen. Sejlklubberne, der hører under unionen, har 77 procent mandlige medlemmer, men medlemstilvæksten skyldes til gengæld næsten udelukkende piger og unge kvinder. Den nye formand er mere optaget af at arbejde med blandt andet kommunikation og øget gennemslagskraft.

I øvrigt er den gamle union godt kørende i forhold til ligestilling, hvis man ser på bestyrelsen, påpeger hun. Her er tre ud af otte kvinder.

»Heldigvis har det givet sig selv. Der er ikke tænkt i køn, men i, hvem der var mest oplagt til en bestyrelsespost,« siger Line Markert, der er imod kvindekvoter.

»Efter min mening gør kvoter kvinder en bjørnetjeneste. De er den sikre vej til at fastholde en opfattelse af, at kvinder ikke kan klare sig uden særbehandling. Vi får aldrig fuld faglig respekt på den måde.«

Martin Maini Søgaard med sønnen Romeo. Foto: Anne Bæk

Line Markerts egen erfaring er, at kvinder kan opnå det samme som mænd, når de er lige så kompetente:

»Når man har vist, at man er det til et vist niveau, får man måske en lille positiv forskelsbehandling, fordi der kan være ønske om at få flere kvinder løftet. Men kvinder skal som mænd vide, hvad de vil, og at man ikke får noget forærende.«

Praktisk hjælp

For at få plads til både karriere og familieliv har hun og hendes mand valgt at betale sig fra en del af det praktiske.

»Vi vil ikke skændes om rengøringen søndag formiddag. Den har vi betalt os fra, så vi kan prioritere familieliv, når vi har fri. Vi bruger meget tid på arbejde. Der er sjældent friskbagte boller derhjemme, men vi tager bevidste valg.«

Prioriteringerne kan i nogle tilfælde få en kommentar med på vejen fra omgivelserne.

»Det får man nok oftere som kvinde. Det kan være en undren over, hvordan man får tid til det hele, som kan lyde lidt dobbelttydigt. Jeg vælger at tro, at det er et reelt udtryk for, at andre synes, jeg overkommer meget.«

13BUSPix2-Margrethe-Vestage.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen