Berlingske Business
08:18Yen svækkes oven på Abes storsejr

Kun én gang guld til dansk økonomi

Portrait of a strong Old Man
Danmark får en klar guldmedalje, når det gælder pensionsreformer. I 2050 er den formelle danske pensionsalder kommet op på 72 år, og det vil være den højeste i Europa. Modelfoto: Iris Foto:

Hvis den danske økonomi deltog i De olympiske Lege, vil det ikke blive til mange medaljer. Kun når det gælder den fremtidige pensionsalder, står den danske økonomi stærkere end de øvrige europæiske lande, viser nye analyse.

Det blev til rekord for de danske OL-deltagere med 15 medaljer, men hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal præstere det samme for dansk økonomi, når han i begyndelsen af næste uge fremlægger en ny 2025-plan, skal han i en voldsom træningslejr.

Handelsbanken har for Berlingske Business sammenlignet, hvordan de europæiske lande står på ti forskellige nøgletal. Og den analyse er meget blandet læsning for regeringen.

Vi får en klar guldmedalje, når det gælder pensionsreformer. I 2050 er den formelle danske pensionsalder kommet op på 72 år, og det vil være den højeste i Europa.

En fin andenplads scorer vi, når man ser på landenes statsgæld. Og det ser også pæn ud for de løbende offentlige finanser.

Omvendt er vi helt i bund, når det gælder vækst og vores produktivitet.

Family Parents Girl Children Walking on Beach

»I de mere lang sigtede prognoser står vi til at få en meget lav vækst. Hvis det sker, så vil vi rasle ned af ranglisten blandt de mest velstillede lande i Europa. I den sammenhæng er det ligegyldigt, om vi er rigere eller fattigere end eksempelvis svenskerne. Det handler om, at hvis vi ikke får mere vækst, bliver det sværere at fastholde det velfærdssamfund, vi har i dag,« siger Jes Asmussen, der fremhæver, at finanskrisen har betydet, at danskerne ikke længere går ud og låner til forbrug. Ligeledes er virksomhedernes investeringer mere eller mindre gået i stå, og det er to væsentlige årsager til den lave vækst herhjemme i de her år.

Den forkromede plan for den danske økonomi skal være udgangspunkt for en række forhandlinger om reformer til efteråret. En af de ting, som har været i spil, er spørgsmålet, om danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet. I analysen fra Handelsbanken kan man se, at seks lande i EU i øjeblikket har en højere pensionsalder end Danmark.

Det vil ændre sig i fremtiden. Med den seneste pensionsreform er der sat gang i en udvikling, hvor vores pensionsalder stiger, efterhånden som vi i lever længere. Ideen er, at alle danskere i gennemsnit skal leve lige lang tid på pension.

Den højere pensionsalder bliver langsomt indfaset, og de færreste tror på, at de kommende forhandlinger direkte vil ende med, at pensionsalderen sættes yderligere op. Men indfasningen af den højere pensionsalder kan komme til at ske hurtigere, end der er lagt op til i dag.

Det kan ske, hvis regeringen gerne vil have et større råderum at gøre godt med i den danske økonomi. Hvis man får danskerne til at blive et år ekstra på arbejdsmarkedet, vil det være meget effektivt, fremhæver professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

»Hvis folk går et år senere på pension, vil det øge beskæftigelsen med 40.000-50.000 personer. Hvis man eksempelvis sænker topskatten vil det kun give 3.000 flere personer i beskæftigelse. Det er langt mere effektivt at hæve pensionsalderen. De andre tiltag hører til i småtingsafdelingen,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han understreger, at man ligeledes kan vælge at fjerne efterlønnen helt, men det giver ikke lige så stor effekt til at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen