Berlingske Business

Kronepresset kom primært hjemmefra

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.
Foto:

Det var især indenlandske investorer, der stod bag det presset på kronen fra midt i januar.

Knap to tredjedele af tilstrømningen af udenlandsk kapital – og det deraf følgende opkøb af danske kroner i både januar og februar – kom fra indenlandske institutionelle investorer, herunder pensions- og forsikringsselskaber, mens udenlandske investorer stod for lidt over en tredjedel.


Det skriver Nationalbanken i sin kvartalsoversigt for første kvartal.

Presset for en kronestyrkelse blev sat i gang 15. januar, da den schweiziske centralbank opgav francens loft i forhold til euroen, og interessen for kroner blev ikke mindre efter at den europæiske centralbank en uge senere annoncerede sit store program for opkøb af europæiske statsobligationer.


- Begge begivenheder fik dele af markedet til at søge mod kronen. Nogle gjorde det for at forsikre sig mod risiko for tab. Andre – herunder udenlandske investorer – gjorde det i forventning om, at når det kunne ske i Schweiz, så kunne det vel også ske i Danmark, skriver Nationalbanken.


Nationalbanken påpeger dog, at der er en "meget væsentlig" forskel på Danmark og Schweiz, nemlig at den schweiziske centralbank havde erklæret, at loftet i forhold til euroen var midlertidigt. Modsat i Danmark, hvor fastkurspolitikken har været ført i årtier.

Den stigende efterspørgsel efter kroner blev mødt med interventioner af Nationalbanken, som i flere omgange endvidere sænkede renten for at gøre det mindre attraktivt at ligge i kronepositioner. Interventionerne betød, at bankens valutareserve i løbet af januar og februar blev forøget med 275 mia. kr.

Valutareserven kan sagtens blive større, tilføjer Nationalbanken, som tjener på at sælge kroner, der forrentes med en lavere dansk rente, og købe euro, som kan placeres til en højere europæisk rente. Investorer, der sælger euro for at købe kroner, bliver ifølge Nationalbanken ramt dobbelt i form af to priser, hvor den ene pris er den dårligere rente i kroner.

- Den anden pris betales i form af valutakursen. Når de investorer, der har solgt euro til en relativt lav pris for at købe kroner, på et tidspunkt skal af med dem igen, vil det ske til en relativt høj pris per euro. Dermed har investorerne solgt euro mod kroner billigt, og de må købe dyrt, skriver Nationalbanken.


Banken noterer i den forbindelse, at fastkurspolitikken indebærer, at den skal sørge for, at det ikke skal kunne betale sig at spekulerer mod kronen.

- Både tab på renten og kursen betyder, at spekulation imod kronen er forbundet med betydelige tab. Samlet set taber investorerne, mens Nationalbanken vinder, lyder det fra Nationalbanken.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen