Berlingske Business

Kronen beskyttet af massivt bolværk

21BUSDanmarks-Nationalbank.jpg
Danmarks Nationalbank har en række slagkraftige våben, der kan tages i brug mod spekulanter, der angriber kronen. Foto: Thomas Lekfeldt

Der er et godt stykke vej endnu, før kronen kommer under alvorligt pres, men skulle det komme dertil, er der næsten ingen grænser for, hvor langt renten kan komme ned, og valutareserven kan komme op.

Danmark kan i yderste konsekvens blive presset til at opgive sin fastkurspolitik, der gennem 35 år har været en grundpille i den økonomiske politik. Det kan ske, hvis det opadgående pres mod kronen tager til i styrke og fortsætter i månedsvis. Er det derimod kun gennem et par uger, at kronen forbigående styrkes, udgør det næppe noget større problem.

Det er lektor emeritus ved Københavns Universitet Peter Erling Nielsen, som er en af Danmarks største eksperter i pengepolitik, der vurderer dette.

Den danske krone har siden 1982 været bundet fast til først D-mark og siden 1999 til euroen. Men også før 1982 forsøgte Danmark gennem mange år at holde kronen stabil ved at deltage i både EMS-samarbejde og det særlige Slangesamarbejde. Så Danmark har en meget lang tradition for at føre en form for fastkurspolitik, der holder inflationen i skat, sikrer lave renter og fremmer handlen med andre lande.

Men de seneste dage er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om kronen er ved at blive så stærk, at Danmark lige som Schweiz kan blive presset til at slippe kronen fri og lade den flyde mere frit.Danmarks Nationalbank har dog en række slagkraftige våben, der kan tages i brug mod spekulanter, der angriber kronen. Er kronen i fare for at blive for stærk, er det sænkninger af renten samt opkøb af euro og salg af kroner på valutamarkedet, der kan benyttes.

Banker rammes

Problemet er bare, at meget lave og negative renter skader bankerne og giver dem tab. Samtidig vil salg af kroner og køb af euro få valutareserven til at svulme op, selv om den i forvejen er oppe på 500 milliarder kroner.

Vi har derfor spurgt Peter Erling Nielsen, som er den nok største danske ekspert på dette område, om der er en nedre grænse for, hvor lav renten kan blive, og om der også er en øvre grænse for, hvor stor valutareserven kan blive.

»Nej,« lyder hans svar.

»Hvor lav renten kan blive, kan man se i Schweiz, som i perioder har haft renten på indskud i nationalbanken helt nede på minus én procent. Meget lave og negative renter er dog invaliderende for hele det finansielle system. Men er det kun i en kort periode på måske 14 dage eller tre uger, er det ikke noget problem, at renten herhjemme bliver så lav som minus 1,5 eller minus 1,75 procent,« siger Peter Erling Nielsen.

Ingen øvre grænse

Der er heller ikke noget i vejen for, at valutareserven hos Danmarks Nationalbank vokser til både 1.000 og 2.000 milliarder kroner, eller mere endnu, hvis det blev nødvendigt, vurderer han.

»Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor stor valutareserven kan blive. Men hvis valutareserven fortsætter med at vokse, så er det tegn på, at pengepolitikken ikke virker og de finansielle markeder ikke tror på, at systemet kan holde. Der kan ligefrem opstå en selvforstærkende psykologi omkring dette, hvor stadigt flere hopper med på en spekulation mod kronen, hvis politikken ikke virker, fordi det er en slags gratis spekulation, hvor der er alt at vinde og intet at tabe,« siger Peter Erling Nielsen.

»Derfor,« siger lektoren »kan det ikke udelukkes, at Danmark presses til at opgive sin fastkurspolitik på et tidspunkt, selv om det ville være en meget dårlig idé.«

Peter Erling Nielsen siger dog også, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er forpligtiget til at hjælpe Danmark, hvis kronen kommer under et alvorligt og langvarigt pres. ECB skal så i den aktuelle situation bistå Danmarks Nationalbank med at svække kronen. Men Peter Erling Nielsen vurderer samlet set ikke, at de fundamentale forhold i dansk økonomi tilsiger, at kronen burde skrives op i værdi. Nok er der store overskud på betalingsbalancens løbende poster, men de er på vej ned, og samtidig er væksten herhjemme svag.

»Så kronen bliver næppe ved med at blive stærk. Men kronens styrke afhænger af mange ting, og eksempelvis også af hvad andre lande gør, hvordan det går med olieprisen, og hvad ECB finder på,« siger Peter Erling Nielsen, som tilføjer, at den danske fastkurspolitik kun kan afskaffes, hvis Danmarks Nationalbank og et flertal i Folketinget i fællesskab beslutter, at man vil have et andet system.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen