Berlingske Business

Kronedrama giver Danmark verdens laveste rente

Pix-Lars Rohde
Nationalbankdirektøren Lars Rohde siger i en erklæring i forbindelse med torsdagens overraskende store rentedyk, at >>fastkurspolitikken er et ufravigeligt element i dansk økonomisk politik - og har været det siden 1982 << Foto:

Danmarks Nationalbank spiller med musklerne og fortsætter sin kamp for at svække den danske krone. Det sker ved at sætte renten ned, så den nu er på minus 0,75 procent.

Danmark har nu sammen med Schweiz verdens laveste renter. Renten for indskud af penge i Danmarks Nationalbank er nu nede på minus 0,75 procent. Det er det laveste nogensinde, og alene torsdag blev renten sænket fra minus 0,5 til minus 0,75 procent. Dermed er renten sænket fire gange inden for mindre end tre uger. Oven i det har Danmarks Nationalbank også solgt kroner for svimlende summer på valutamarkedet og stoppet for alt salg af statsobligationer. Samlet er der tale om de største og mest massive tiltag, der nogensinde er set i Danmarks Nationalbanks snart 200-årige historie. Alt er med andre ord sat ind på at beskytte den danske krone, som i nogen tid har truet med at blive alt for stærk.

Nationalbankdirektør Lars Rohde siger i en erklæring i forbindelse med torsdagens overraskende store rentedyk, at »fastkurspolitikken er et ufravigeligt element i dansk økonomisk politik – og har været det siden 1982«.

»Nationalbanken har de nødvendige instrumenter til at forsvare fastkurspolitikken i så lang tid, som det måtte blive nødvendigt. Der er ingen øvre grænse for størrelsen af valutareserven. I anvendelsen af instrumenterne tager Nationalbanken ene og alene hensyn til en stabil kronekurs over for euro. Danmarks Nationalbanks indtjening påvirkes positivt af stigningen i valutareserven,« hedder det i erklæringen.

Det er blandt andet nye rentesænkninger, egentlige opkøb af statsobligationer og salg af kroner, som kan komme på tale, hvis kronen fortsætter med at holde sig stærk, eller måske endda presses yderligere op i kurs.Valutaekspert Tina Mortensen fra Citi, der er en af verdens største banker, vurderer, at der er en kun »meget lille« sandsynlighed for, at dramaet om kronen ender med, at den nuværende fastkurspolitik må opgives.

»Situationen i Danmark er markant anderledes end i Schweiz. Der er meget større støtte til den faste kronekurs fra både Danmarks Nationalbank og det politiske system, end tilfældet er i Schweiz. Der er også meget større bekymringer i Danmark for, hvad en stærkere kronekurs vil skabe af økonomiske skader, og samtidig er der ikke nogen større problemer i at lade den danske valutareserve vokse,« skriver Tina Mortensen i et notat, der hedder »Derfor vil Danmark ikke følge Schweiz«. Citi peger eksempelvis på, at dansk økonomi stadig er ret vakkelvorn med en velstand som stadig ligger hele fire procent lavere, end da den toppede i 2007. Danmark står også med historisk meget ledig kapacitet, hvor mange maskiner står stille, og hvor beskæftigelsen er op mod 80.000 under et mere normalt og langsigtet niveau. Derfor er det ikke lige en stærkere valutakurs, som Danmark har brug for, måske tværtimod.

Også administrerende direktør Carsten Stendevad fra ATP er overbevist om, at kronen bevarer sin faste tilknytning til euroen.Danmarks Nationalbank har rigeligt med greb at skrue på til at værne om kronen. Derfor vil kronen overleve de seneste dages pres, og den danske fastkurspolitik vil fortsætte uændret. Hvis kronen i sidste ende må slippe taget i euroen, vil ATP lide nogle meget store tab. Men Carsten Stendevad har fuld tillid til, at hans forgænger i ATP, som er nationalbankdirektør Lars Rohde, kan sikre den danske valuta.

»Vi har i ATP fuld tillid til fastkurspolitikken. Det er i alles interesse, at der bliver ro omkring den. Jeg kan ikke forestille mig, at Nationalbanken dropper fastkurspolitikken,« siger Carsten Stendevad, der fremhæver, at den gode nyhed er, at vi har en stærk Nationalbank, som har rigeligt med redskaber til at forsvare kronen.

»Valutareserven kan godt stige. Derudover har Nationalbanken en række andre muligheder. Den kan opkøbe udenlandsk valuta med penge, som den selv trykker i kælderen. Det er en god situation at være i. Det er vi helt trykke ved,« siger Carsten Stendevad.

Han vil ikke udtale sig om, hvordan ATP selv har ageret i de senere dages blæst om den danske valuta. Men han fremhæver, at værdien af ATPs aktiver i euro er vokset. Det gælder både her i begyndelsen af februar målt i forhold til årsskiftet og ligeledes målt i forhold til indgangen til 2014. Carsten Stendevad påpeger, at ATP derved ikke kun siger, at de støtter kronen og tror på den, men at de også viser det i praksis.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen