Berlingske Business
11:13Vismænd ser lyst på væksten i 2018

Kraftcenter ved Alssund

Der har været småskænderier som i mange andre forhold, men egentlig har der aldrig rigtig været tvivl om, at et ægteskab mellem kommunerne i Sønderborg-området måtte komme. I den 12. time kom Gråsten med som den syvende efter længe at have kæmpet for at være sig selv, og dermed passerer det nye kraftcenter 76.000 indbyggere.

Et byggeri af ny campus til Syddansk Universitet, Forskerpark Syd og musiksal til samlet 500 mio. kr. i smørhullet ved Alssund er gået i gang, og området er med Danfoss og Linak i spidsen stærkt besat med højteknologiske, internationale virksomheder inden for især mekatronik-området.

- Vi kan blive et rigtigt kraftcenter, hvis vi udviser politisk lederskab, siger borgmester i Augustenborg Kommune med godt 6600 indbyggere, Aase Nygaard, valgt på lokalliste.

ErhvervsBladet har sat hende stævne sammen med Venstre-byrådsmedlem i Sønderborg og frontfigur i Cormall Agro-koncernen med 16-17 virksomheder inden for hovedsageligt landbrugsområdet i ind- og udland, Peter Hansen.

De strutter begge af begejstring over perspektiverne i den nye storkommune, og munden står ikke stille i de syv kvarter, de tillader sig at bruge af deres travle tid til at forklare om mulighederne.

Politik og erhvervsfolk

Aase Nygaard sidder i sin anden byrådsperiode og den første som borgmester. Hun har dog ikke tiden som central skikkelse i opbygningen af teknologivirksomheden Agramkow Fluid Systems gennem 20 år mere på afstand, end at hun ved, hvilke forventninger virksomhederne stiller til den nye storkommune ved Alssund. Peter Hansen, der efter en enkelt periode i byrådet har valgt at sadle om til at blive folketingskandidat i Aabenraa-kredsen, er yderst aktiv erhvervsmand.

- Det hele har meget at gøre med holdninger til, hvordan vi hjælper de små og mellemstore virksomheder, og her er det en længere proces, når syv kommuner skal være enige i stedet for én, siger Peter Hansen.

Aase Nyegaard gør op med fordomme om stive kommunale systemer og virksomheder, der kun er ude på at tjene penge.

- De barrierer for samarbejde skal vi ikke acceptere, og derfor skal vi ud i erhvervslivet og tage dialogen. I kommunen skal der ikke være fem led, virksomhederne skal igennem, idet der kun skal være få til at varetage kontakten, sådan som det ville foregå i en virksomhed. Nogle siger, at der er for mange regler i vores system, og det må vi påvirke på anden vis, siger Aase Nyegaard.

Har øvet sig længe

De syv kommuner har øvet sig på samarbejdet længe inden, strukturreformen kom på tale. Det fælles Center for Erhvervsudvikling har eksisteret siden 2000, og eksempelvis Augustenborg arbejder sammen i ikke færre end 28 tværkommunale sammenhænge for at levere service til borgerne.

- At vi nu får de såkaldte paragraf 60-selskaber samlet i storkommunen vil give mere direkte indflydelse i byrådet. I det hele taget vil strategierne blive mere klare, og beslutninger vil blive flyttet længere ud i systemet til skoler, bestyrelser og brugerråd. Mål- og rammestyringen vil give mere ansvar og kompetence til de enkelte medarbejdere, siger Peter Hansen.

Sognepolitik er værst

101 nuværende byrådspolitikere bliver til 31, når den nye storkommune er en realitet fra 1. januar 2007.

Begge politikere anser risikoen for, at der går sognepolitik i demokratiet, for at være en af de værste bremseklodser for en dynamisk udvikling af Sønderborg-området og hele Sønderjylland.

- Det er meget vigtigt, at de fire kommende storkommuner i Sønderjylland arbejder tæt sammen. Det handler meget om holdninger og politiske personligheder. Hvorfor sker der så meget i København og Øresundsregionen, når vi ligger 10 gange bedre i forhold til Europa, spørger Aase Nyegaard.

Og så kan hverken Aase Nyegaard eller Peter Hansen understrege kraftigt nok, hvor stor betydning Danfoss og Jørgen Mads Clausens engagement i regionen har for, at de strutter af selvtillid og tror på fremtiden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen