Berlingske Business

Kopihandel koster danske virksomheder 8,6 milliarder årligt

Kopihandel koster danske virks
I Toldcentret i Kastrup Lufthavn er tolderne på jagt efter kopivarer - her ved en tidligere lejlighed. Danmark og resten af EU går hvert år glip af tusindvis af arbejdspladser på grund af handel med kopivarer. Linda Kastrup/arkiv/Ritzau Scanpix

Danmark og resten af EU går hvert år glip af tusindvis af arbejdspladser på grund af handel med kopivarer.

Kosmetik, tøj, medicin, smartphones og legetøj til spotpris. Ulovlige kopivarer er så omfattende og lukrativ en forretning, at Danmark og resten af EU lider tab i milliardklassen.

Nye tal fra EU's Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) viser, at handlen med kopivarer betyder, at 13 forskellige sektorer årligt mister seks procent af det direkte salg i Danmark.

Det svarer til 8,6 milliarder kroner i tabt salg for virksomhederne og 5000 tabte arbejdspladser i Danmark.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

I hele EU betyder handlen med kopivarer 435.000 tabte arbejdspladser og tabt salg for virksomhederne på årligt 439,6 milliarder kroner inden for 13 forskellige sektorer.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener, at handlen med kopivarer skal bekæmpes på alle fronter.

»Piratkopiering er i mine øjne tyveri og et angreb på dygtige, innovative virksomheder i Danmark. Derfor skal vi fra alle sider bekæmpe handel med kopivarer,« siger han i en meddelelse.

Ministeren tilføjer:

»Det er her afgørende, at danske virksomheder beskytter deres idéer med for eksempel varemærker, design eller patenter. Først derefter er det muligt at håndhæve og sanktionere eventuelle brud på deres rettigheder.«

De nye tal fra EUIPO giver ifølge organisationens administrerende direktør, António Campinos, ny og vigtig viden om problemets omfang og konsekvenser.

Ifølge Dansk Industri (DI) sker handel med kopivarer i et hidtil uset omfang.

»Virksomhederne oplever, at alt hvad der kan kopieres, det bliver kopieret. Hvor det tidligere især var tekstiler, solbriller og sko, så er der i dag ingen grænser,« siger chefkonsulent Lars Holm Nielsen fra DI.

Han nævner kopier af industriprodukter som batterier, kompresserne, bolte og termostater. Eller kopier af medicin eller hjælpemidler som høreapparater.

»Alle virksomheder, der har forskning og udvikling, holder i dag også øje med deres produkter, og hvor de bliver kopieret henne,« siger Lars Holm Nielsen.

Den bedste måde at bekæmpe kopihandlen er ved en dedikeret indsats fra myndighederne, mener DI.

»Vi har fået en permanent specialenhed hos bagmandspolitiet, og det er et godt skridt den rigtige vej,« siger chefkonsulenten.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen