Berlingske Business

Kommuner omkring København får flest nye virksomheder

14BUSalbertslund-Steen-Chri.jpg
Albertslunds borgmester Steen Christiansen kan være tilfreds med markedsanalysen, der placerer kommunen i top, hvad angår erhvervsvenlighed. Foto: Scanpix.

Det er omegnskommunerne omkring København – men ikke selve hovedstaden – der lokker flest nye virksomheder til i disse år, viser en ny analyse. En række kommuner på Københavns vestegn har haft stor succes med at tiltrække nye selskaber, mens landkommunerne generelt har det svært.

Kommuner i hovedstadsområdet er de bedste til at tiltrække nye virksomheder. En undtagelse er dog København, som lyser op med meget høje dækningsafgifter og andre skatter og afgifter, som belaster erhvervslivet hårdt. Derfor har København kun været den 33. bedste kommune i landet til at tiltrække nye virksomheder siden sidste kommunalvalg i 2009. Albertslund topper listen, mens det omvendt er småt med åbninger af nye virksomheder i yderkommunerne.

Det viser en ny analyse foretaget af analysefirmaet Bisnode Market. Den er fremkommet ved at fratrække antallet af virksomheder, der er fraflyttet kommunen, fra antallet af virksomheder, der er flyttet til kommunen. Analysen viser derfor den nettotilvækst af virksomheder, som kommunerne har oplevet siden forrige kommunalvalg i 2009.

Folketinget vil åbne et spisested i Christiansborgs tårn. Udsi

Generelt kæmper kandidaterne til kommunalvalget 19. november i disse dage en hård kamp om at komme med forslag til, hvordan netop deres kommune kan tiltrække flere virksomheder og få flere job.

Men siden sidste kommunalvalg er virksomhederne valfartet til kommuner i hovedstadsområdet, mens det er småt med virksomhedsåbninger i yderkommunerne.

»At tiltrække virksomheder er altafgørende for kommunerne, hvis de vil sikre penge i kommunekasserne. De her nye tal viser med al tydelighed, at især kommunerne omkring København har formået at tiltrække virksomhederne siden sidste kommunalvalg i 2009,« siger Bo Rasmussen, Business Unit Director hos Bisnode Market.

Imødekommer særlige ønsker

I toppen af listen har Albertslund på den københavnske vestegn de seneste fire år oplevet en nettotilflytning af virksomheder på 10,9 procent. På de efterfølgende pladser finder man Vallensbæk, Hørsholm, Høje-Taastrup og Gladsaxe kommuner.

Albertslunds borgmester Steen Christiansen (S) mener, at forklaringen på succesen især er kommunens arbejde med at skabe en servicekultur samt en fleksibel tilgang over for nye virksomheders ønsker i forhold til lokalplanen.

»Vi arbejder rigtig meget med, hvordan vi kan imødekomme særlige ønsker fra virksomhederne. Det kan f.eks. være etableringen af nye højlagre, hvor vi ønsker at være fleksible i forhold til, hvor der kan bygges. Det kan f.eks. handle om, hvilke muligheder, der er for at dispensere fra lokalplanen, så de kan få byggetilladelsen,« siger Steen Christiansen.

Han understreger, at det for Albertslunds vedkommende ikke har handlet om skatter og afgifter, men snarere en åben tilgang, hvor man tydeligt signalerer imødekommenhed. Derudover nyder Albertslund godt af en placering ved motorvejsnettet nær København.

14BUSFrank-Jensen-Kommunalv.jpg

Steen Christiansen er samtidig overbevist om, at udviklingen vil blive yderligere styrket den kommende tid. Kommunen har netop vedtaget en ny erhvervsstrategi, der bl.a. skal indføre én samlet indgang for erhvervslivet samt en offensiv markedsføring over for erhvervsmæglere i hovedstadsområdet.

»Jeg forventer, at vi med den nye strategi kan accelerere udviklingen,« lyder det fra Steen Christiansen.

Ø-livet begrænser

Helt i bund i analysen, som den dårligste kommune til at tiltrække nye virksomheder, ligger Læsø i Nordjylland.

Kommunaldirektør Søren Abildtrup fra Læsø Kommune ved godt, at de ikke ligefrem er verdensmestre i at tiltrække nye virksomheder.

»Det er jo nærmest en global tendens, at folk gerne vil bo i store byer. Men det er også et stort problem, at hverken banker eller realkredit vil give lån til nye virksomheder på Læsø. Samtidig er det begrænset, hvilke virksomheder som vil slå sig ned her, hvor der er 1,5 times sejlads til fastlandet. Men vi har da en del solstrålehistorier her, især inden for turistbranchen, som klarer sig fint og udvider. Men det er op ad bakke,« siger Søren Abildtrup.

Han tilføjer, at også fiskeriet spiller en stor rolle på Læsø, hvor 20 kuttere holder til.

»Men der bliver lagt stadigt flere restriktioner på fiskeriet i Kattegat, så det er en presset branche,« siger han.

I bunden af listen finder man desuden landkommuner som Mariagerfjord, Morsø, Fanø og Bornholm.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen