Berlingske Business

Kommuner har tabt tusindvis af private job

18BUSflemming-eskildsen.jpg
Skives borgmester, Flemming Eskildsen, siger, at kommunen er mærket af tabet af en række virksomheder ikke mindst i møbelindustrien. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Adskillige danske kommuner har de seneste fire år vinket farvel til hvert femte private lønmodtagerjob. Jobskabelse bør stå øverst på dagsordenen for de nye byråd, lyder opfordringen fra DA.

Skabelsen af nye arbejdspladser er af både borgere og politikere flere steder i landet udpeget til et vigtigt tema ved kommunalvalget. Det er næppe overraskende, for i en lang række kommuner er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet markant på fire år.

Mange kommuner har fra 2008 til 2012 mistet hvert femte private job, enkelte endda omkring hvert fjerde, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), baseret på tal fra Danmark Statistik. Ifølge tallene er det kun syv ud af 98 kommuner, der kan fremvise en positiv udvikling.

Udviklingen kalder på et vedvarende fokus i de nye kommunalbestyrelser, lyder det fra DAs underdirektør Erik Simonsen, der også ser de store kommunale forskelle som et vidnesbyrd om, at ikke alle kommuner er lige erhvervsvenlige.

FrankJ

»Samtlige kommuner bør sætte skabelsen af private job allerøverst på dagsordenen. Man kan se, at der er en del forskel eksempelvis i DIs måling af, hvor erhvervsvenligt klimaet i kommunerne er. Nogle kommuner klarer sig væsentligt bedre end andre, og det kan man gøre noget ved lokalt ved at sørge for, at servicen fungerer så fleksibelt og ubureaukratisk som muligt,« siger han.

Nye strategier lægges

I Skive er antallet af lønmodtagerjob faldet med 24,7 procent, og ifølge borgmester Flemming Eskildsen (V) har kommunen længe været mærket af tabet af en række virksomheder ikke mindst i møbelindustrien. Der har derfor været bred politisk opbakning til at udvikle en ny erhvervsstrategi.

»Vi har fokuseret meget på den offentlige myndighedsbehandling, så vi både plejer og servicerer lokale virksomheder og står parate med planer for, at nye virksomheder kan etablere sig. De 3.000 arbejdspladser, vi har tabt, vil vi vinde tilbage igen. Fra 2012 og frem ser det fornuftigt ud, men det gamle møbelmekka er ovre. Det må vi konstatere og så fokusere på noget andet,« siger han.

En anden kommune, der ligger i bunden af opgørelsen, er Furesø i Nordsjælland, der har mistet 23 pct. af arbejdspladserne. Også her kan borgmester Ole Bondo Christensen (S) dog berette om initiativer, der indgyder optimisme, og han påpeger, at den store nedgang i arbejdspladser skete før sidste kommunalvalg, da høreapparatvirksomheden Widex i 2008 flyttede til nabokommunen Allerød.

18BUSFrank-jensen.jpg

»Vi har lavet ét erhvervskontaktpunkt i kommunen, så virksomhederne ikke skal gå fra Herodes til Pilatus. Vi har nedbragt vores sagsbehandlingstid på byggeområdet betragteligt, og vi har ansat en erhvervskonsulent, der offensivt opsøger virksomhederne. Man skal arbejde med det her hele tiden, ellers kan det ende med at sejle igen, så det er en vedholdende indsats og et tæt samarbejde med erhvervslivet, der skal til for at rykke ved tingene,« siger borgmesteren.

Behov for bedre samarbejde

Kommunalforsker og lektor Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet oplever, at der i kommunerne generelt er bred enighed om at få skabt flere arbejdspladser, men at der også er en spirende erkendelse af, at det er nødvendigt at arbejde mere på tværs af kommunegrænser.

»Det er begrænset, hvad den enkelte kommune kan gøre, der er større kræfter på spil, og derfor bliver kommunerne mere og mere opmærksomme på at koordinere indsatsen og samle kræfterne i regionen eksempelvis ved at indgå større partnerskaber. Jeg tror, vi kommer til at se mere af sådan noget,« forudser Christian Elmelund-Præstekær.

14BUSalbertslund-Steen-Chri.jpg

Han undrer sig desuden over, at mange af landets kommuner synes at fokusere udelukkende på erhvervspolitikken og »efterlade den aktive arbejdsmarkedsindsats lidt i glemslen«, da den også har stort potentiale til at få flere i private job.

Også DAs underdirektør Erik Simonsen ser et behov for at styrke beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og især samarbejdet på tværs af kommunegrænserne.

»Der er for mange områder i Danmark, hvor den enkelte kommune er for lille i forhold til, hvad det er for et arbejdsmarked, man afspejler. Et bedre samarbejde på tværs kunne sikre, at man bedre kunne matche mobiliteten blandt medarbejdere og virksomhedernes behov,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen