Berlingske Business

Kommuner gør sig lækre over for firmaer

erhvervsbyggeri
Foto:

Næsten hver femte kommune sænker lokale skatter og afgifter for virksomheder. Men jyder og fynboer kræser mere om firmaerne end københavnerne.

På mange af landets rådhuse fortsætter de senere års udvikling med at skrue ned for de lokale skatter og afgifter for virksomhederne, viser en Berlingske-kortlægning af budgetforlig og aftaler i samtlige 98 kommuner.

Den særlige afgift på erhvervsbygninger, dækningsafgiften, er allerede fjernet i lidt over halvdelen af kommunerne, og fra næste år forsvinder den helt i Middelfart og bliver sænket i yderligere 12 kommuner. Flere kommuner som København og Roskilde skruer også ned for de lokale gebyrer på byggesager.

»Vi ligger i et område med meget stærk konkurrence på erhvervs- og bosætning,« har Middelfart-borgmester Steen Dahlstrøm (S) udtalt til flere lokale medier om budgetforliget, som hele hans byråd står bag.

Rødovre-borgmester Erik Nielsen (S), næstformand i kommuneforeningen KL og tidligere formand for KL's erhvervsudvalg, har tidligere over for Berlingske Business peget på den langstrakte finanskrise som årsag til, at mange kommuner har skruet ned for den lokale firmaskat.

Rødovre kommunes borgmester Erik Nielsen på det gamle Irma-område, som skal omdannes til "Irmabyen" med boliger og lettere erhverv

Samlet udløser sænkningerne i årets budgetaftaler en skattelettelse, som Dansk Industri (DI) gør op til cirka 50 milliioner kroner og Dansk Byggeri til lidt mindre, omtrent 40 millioner.

Dermed lander den samlede regning på dækningsafgifter næste år på knap 2,4 milliarder kroner - eller næsten en fjerdedel under topniveauet på 3,3 milliarder i 2011.

Siden har rundt regnet hver tredje kommune skruet ned for afgiften en eller flere gange, og en del kommuneer har helt fjernet den lokale skat på mursten.

I 2014 forsvandt afgiften i Holbæk, i år røg den væk i yderligere fire kommuner, og næste år er det altså slut med dækningsafgift i Middelbart. Dermed bliver afgiften kun opkrævet i 41 ud af 98 kommuner.

»Det er positivt, at der ude i kommunerne bliver lyttet til virksomhederne, hvor dækningsafgiften er en del af de samlede omkostninger. Siden 2011 er skatten faldet med næsten en milliard på landsplan,« siger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup fra DI.

»Vi er rigtig tilfredse med, at så mange kommuner erkender, at det her betyder noget for erhvervslivet,« siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri.

Skæv skat

Berlingskes kortlægningen viser samtidig, at dækningsafgiften er blevet en skæv skat, som næsten er forsvundet i Jylland, men fortsat bliver opkrævet på livet løs mange steder i Storkøbenhavn.

I det jyske og på Fyn opkræves afgiften næsten kun i de store byer. I Region Nordjylland skal således kun virksomheder i Aalborg Kommune betale, mens alle andre firmaer i regionen slipper.

I Midtjylland ryger der kun rudekuverter ud til firmaer i Aarhus, Horsens og Randers - og Horsens er ved at fjerne afgiften, mens Randers vil skrue den nedad både i 2017 og 2018.

I Storkøbenhavn - Region Hovedstaden minus Bornholm - bliver afgiften derimod opkrævet i 26 ud af 28 kommuner, og alle 11 kommuner, som opkræver de maksimale ti promille, ligger i hovedstadsområdet. Partifarven betyder tilsyneladende ikke det store, de 11 kommuner med max-sats har borgmestre fra både Socialdemokraterne, Venstre og Konservative.

DI skønner, at hovedstaden næste år står for næsten tre fjerdedel af den samlede, indkrævede dækningsafgift, men også i Storkøbenhavn er afgiften på tilbagetog: Med budgetterne for 2016 bliver den sænket seks steder - i Brøndby, Frederikssund, Furesø, Helsingør, Høje-Taastrup og Vallensbæk - og siden 2008 har 13 kommuner i regionen mindst én gang skruet ned for satsen, og derudover har Halsnæs fjernet den helt.

Grafik: Dækningsafgiften i kommunerne.

Grøn = lavest. Rød = højest.


 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen