Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Kommentator: Bryskheden er kammet over og er blevet til magtarrogance for DR-formand

08BUSNed2-115800.jpg
Michael Christiansen. Foto: Lars Kruse/AU-foto. NO BCM

Berlingske Business udpeger tre vindere og tre tabere fra ugen der gik i erhvervslivet.

 

Opture

Rambølls norske innovationsjæger

Artiklen fortsætter under billedet
08BUS20150701-134203-4-1250.jpg
Hilde Tonne. Foto: Scanpix

Distruption. Digital omstilling. Kært barn har mange navne.

Sikkert er det kun, at hvis man som virksomhed står stille, så er man fortid lige om lidt.

Derfor er den digitale omstilling hevet helt frem på scenekanten, når topcheferne i de store virksomheder prædiker for medarbejderne.

Det har været tydeligt at notere, at mange topchefer i de største danske virksomheder har været på kursus – dels for at forstå dybden af digitaliseringens konsekvenser, dels for at lære at tale det rigtige sprog.

I Rambøll får de nu en norsk kvinde til at sparke liv i den store ingeniør- og rådgivningskoncern. Hilde Tonne var ellers kommet til Danmark for at lægge Telia og Telenor sammen, men det forpurrede konkurrencemyndighederne.

Nu får Rambøll så glæden af Hilde Tonne, som bliver innovations- og digitaliseringsdirektør og skal sparke liv i forandringsprocessen i virksomheden.

Følelser spiller også en rolle på toppen

Artiklen fortsætter under billedet
08BUSOp2-115420.jpg
Mads Krogsgaard Thomsen. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Danske topchefer skilter sjældent med følelserne.

Ikke at de er lavet af jern, men posten som topchef kræver, at man kan holde styr på følelserne og handle rationelt, når tingene er svære.

Men at der gemmer sig rigtige mennesker af kød og blod med følelser og holdninger bag det mørke tøj, blev bekræftet i denne uge, med Novo-forsknings­direktør Mads Krogsgaard Thomsen som et meget synligt eksempel.

For den amerikanske godkendelse af Novo-håbet Ozempic fik både aktiekurser og Krogsgaards humør helt op i skyerne.

Mads Krogsgaard var tydeligt emotionel – og tak for det – da han skulle fortælle om en positiv melding fra de amerikanske myndigheder.

Han holdt en længere Hollywood-egnet takketale, og det var befriende at fornemme, hvor glad og stolt han var, og hvor meget samarbejdet bag projektet havde betydet for resultatet.

Tim Cook vinder på Trumps skatteplan

Artiklen fortsætter under billedet
08BUSOp3-120559.jpg
Tim Cook, Apple. Foto: AFP

Lad os lege med tanken og beslutte, at præsident Trumps store amerikanske skatteplan bliver ført helt ud i livet lige om lidt.

Lad os også regne med, at de amerikanske virksomheder reagerer ligeså positivt, som præsidenten forventer.

For så vil der nemlig være en helt stor vinder, som har udsigt til en badetur i et veritabelt vandfald af dollar: Tim Cook og Apple.

For præsidenten vil jo sænke den amerikanske selskabsskat markant og håber at hive amerikanske virksomheders formuer og skattebetalinger hjem.

Ifølge FT.com vil Apple hvert år kunne spare omkring 47 mia. dollar på at betale skat i USA med de nye satser i forhold til de nuværende satser.

Problemet for Trump er bare, at han først lige skal overbevise selskaberne om, at de skal rykke hjem fra skattely mm.

Apple har angiveligt sendt både formuer og skatte­betalinger til lande som Irland, Jersey og Bahamas.

Nedture


Lauritz.com efterlyser Fugl Føniks

Artiklen fortsætter under billedet
08BUSNed1-115713.jpg
Bengt Sundstrøm. Foto: lauritz.com

Flere store pengetanke kiggede for et par år siden interesseret efter opkomlingen, auktionshuset Lauritz.com. Kunne det være noget, var det fremtidens virksomhed? Men da selskabet skulle børsnoteres i 2016, var interessen forduftet, og lige siden har selskabet haft direkte kurs mod et sammenbrud.

Aktien er styrtdykket, og det samme er tilliden til ejer og formand, Bengt Sundström. I denne uge røg direktøren – efter blot et par måneder på posten. Det fik tre bestyrelsesmedlemmer til skyndsomst at forlade det synkende auktionshus. Likviditeten strammer til, og forude tårner et gældsbjerg sig op, der skal forceres.

Noget tyder på, at Bengt Sundström næppe er løsningen for det pressede auktionshus, men i højere grad problemet. Medmindre bankerne konkret tager affære, er han dog svær at komme uden om. Han er fortsat hovedaktionær i selskabet, og han har sat sig selv ind som formand.

DR-formand har sejret ad helvede til

Han kan passende bruge salig LO-chef Thomas Nielsens fratrædelsesreplik fra 1982 om »at have sejret ad helvede til.« De to, Thomas Nielsen og DR-formanden igennem ti år, Michael Christiansen, har en del til fælles. Ud over en lang karriere også bryskheden og viljen til at spille på det.

Det har været nødvendigt i DR for at holde politikerne på afstand af public service-forståelsen. Den del er lykkedes, DR er blevet en statslig mastodont. Problemet er bare, at denne bryskhed er kammet over og er blevet til magtarrogance. Og nu står rovfuglene klar til at plukke DR for både magt og budgetter.

Michael Christiansens periode som offentlighedens tjener i DR udløber i 2018, og det kan gå hen og blive en kedelig sortie. Politikerne vil have beskåret DR. Det sker samtidig med, at den daglige ledelse i DR panisk hopper fra tue til tue i håb om at undgå politikernes vrede. Uden held, løbet er kørt.
Ærgerligt, gossipperne synes faktisk, at DR ind imellem laver meget god TV og radio.

Carnegies Bastholm bakser med barrierer

Artiklen fortsætter under billedet
08NED3-130227.jpg
Jacob Bastholm. PR-foto

Pengene er så store i de særlige finansmiljøer, at der ind imellem klippes en hæl og hugges en tå. Således også i det svenskejede børshus Carnegie, som selv præsenterer sig som »en førende nordisk investeringsbank«. Landechefen i Danmark hedder Jacob Bastholm.

Carnegie har en grim-grim sag hængende over hovedet, nemlig OW Bunker-skandalen. En række investorer har stævnet de medvirkende banker i OW Bunker, herunder bl.a. Carnegie. Nu er der så dukket en ny kedelig sag op med Carnegie i hovedrollen.

Finanstilsynet har politianmeldt Carnegie for overtrædelse af »shortselling-forordningen«. Børshuset har handlet aktier (i dette tilfælde Brøndby-aktier), som Carnegie ikke har haft rådighed over.

Det er ulovligt. Jacob Bastholm og Carnegie har erkendt forholdet.

Bastholm & Co. har ellers denne enkle forretningsfilosofi at navigere efter: »Vi leverer rådgivning, der er kendetegnet ved professionalisme, transparens og integritet.« Hm!

Skal der nye penge ind i auktionshuset, kan det kræve, at der forinden findes både en ny direktør, en ny formand og en ny hovedaktionær.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen