Berlingske Business

Kommentar: Ledige hænder efterlyses

jch
Overskrift
Bylinefoto: Jens Christian Hansen. Foto:
 

Michael Mortensen er frustreret. Og uforstående. Frustreret over, at han ikke kan finde ledige hænder til sin virksomhed, og uforstående over for det store samfundsspørgsmål med paradokset om, hvordan der kan være flere hundrede tusinde ledige hænder i Danmark og samtidig mangel på arbejdskraft. Hvordan hænger det sammen – eller hænger det i det hele taget sammen, spørger Michael Mortensen.

Michael Mortensen har restaurant Madkunsten i Nykøbing Sjælland. En mellemstor restaurant, som holder åbent hele året, men som samtidig også har betydelige sæsonudsving. Når solen står højt på himlen, valfarter sommerhusfolket til Odsherred med de store sommerhusområder i Rørvig og ved kysterne i den nordvestlige del af Sjælland. Så er der run på Madkunsten og dens lækkerier, og når det går hedest til, har Michael Mortensen brug for 12-15 medarbejdere fra kokke, tjenere, opvaskere med flere. Lige nu står han og mangler fire fuldtidsansatte. Men området synes støvsuget for ledige hænder. I hvert fald når Michael Mortensen annoncerer efter arbejdskraft eller spørger sig for på de lokale jobformidlingscentre. Skal man tro ham er der ganske enkelt ingen søgning på de job, han har.

Akademikerledighed

Tre år i træk har han måttet helt til Frankrig for at hente kokke til restaurant Madkunsten. Kokke som han betaler op mod 34.000 kr. om måneden, ligesom han har skrevet til den polske ambassade for at finde folk.

»Jeg er ikke den eneste, der står med dette problem. Jeg har nogle unge studerende, og alle mine fire børn er også engageret, men jeg mangler i høj grad også faglært personale. Det bliver sværere og sværere. For mig forekommer det alt for let for ledige at sige nej til job. Det er for mig uforståeligt. Helt konkret for min lille virksomhed kan det betyde, at jeg delvist må lukke ned,« lyder det fra en frustreret arbejdsgiver.

Hans opfattelse er, at nogle af de ledige, som han midlertidigt har haft ansat, reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ganske enkelt fordi de ikke ønsker job, men meget kortvarigt kommer forbi en virksomhed som Michael Mortensens, fordi de skal have »optjent« retten til fortsat at være på passiv forsørgelse. Det er selvfølgelig en barsk og generel salut, men det er nu engang sådan det ser ud fra hans stol.

Michael Mortensen og med ham tusindvis af andre arbejdsgivere er vidne til, at politikerne på Christiansborg til stadighed taler om at være gået reformamok, også på områder, der har med arbejdsmarkedet at gøre, forestående vækst og en verbal kamp mellem rød og blå blok om, hvem der har fået flest i arbejde.

Til BM Indland

I virkelighedens verden, derude hvor de rigtige job er og også derude, hvor frustrationer og skuffelser florerer, har man svært ved at få øje på politikernes mange lovprisninger af, hvordan velfærdssamfundet til stadighed bliver bedre. Herude hvor der helt konkret mangler hænder, kigger man på det absurde tal 800.000. Eller de »næsten« 800.000, som er på passiv forsørgelse og består af forældre på barselsorlov, førtidspensionister, fleksjobbere, efterlønnere, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Mange af disse 800.000 er dog ikke reelt jobsøgende, men en stor del er. Helt præcist hvor mange er ikke helt til at hitte rede i, og de økonomiske eksperter er uenige i definitionen, men i hvert fald nogle hundrede tusinde er arbejdssøgende. Eller burde være det. Og det er blandt disse Michael Mortensen og hans kolleger har kigget efter ledige hænder. Uden held.

Set fra Michael Mortensens restauratørstol er det i dag for let at sige nej til et job. Og for let at »mishandle« et jobtilbud så meget, at vedkommende reelt ikke er en hjælp for den pågældende virksomhed.

Der er givetvis et hav af forskellige historier, og mange af disse med helt reelle og gode argumenter for hvorfor de netop er en del af disse næsten 800.000 danskere i »passiv forsørgelses«-statistikken. Et godt gæt er, at de manglende hænder, som en række virksomheder oplever det, bliver en konkret og seriøs del af den kommende valgkamp.

Vækstopsvinget er i gang, om end i det stille, men tager det fart, og vi oplever en årlig vækst på eksempelvis 3-3,5 pct., risikerer denne mangel på arbejdskraft at hæmme opsvinget og i værste fald sætte det i stå, inden det overhovedet kommer i gang. Sker det, bliver »passiv forsørgelses«-debatten, hvad enten den handler om 800.000 eller 300.000-400.000 danskere, ganske absurd.

Det bringer lynhurtigt debatten over på et endnu mere følelsesmæssigt og sprængfyldt emne, nemlig behovet for at skaffe ledige hænder fra udlandet, altså øge indvandringen til Danmark – helt konkret for at holde væksten i gang.

Michael Mortensen har gode erfaringer med medarbejdere fra udlandet, og det kan også meget vel være, at han i år må ty til den løsning, hvis han vil have fuldt blus på Madkunsten i Nykøbing S. Og i en global og åben verden er der ikke noget underligt i at hyre folk ind fra hele verden.

Paradokset er bare, at mens der hentes ledige hænder ind fra udlandet, betaler det offentlige samtidig milliarder af kr. til passiv forsørgelse til ledige hænder i lokalområdet.

Keld Thinggard kæmper for at få sin kone på førtidspension.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen