Berlingske Business

Kolding og Billund kappes om mærkevaremekka

Koldings dugfriske planer om at få et outletcenter med billige Levi’s og andre mærkevarer dukker op midt i Billunds planer om det samme.

Sølle 40 kilometer landevej skiller Billund og Kolding. Set med store mærkevareproducenters briller svarer det nærmest til, at byerne er naboer, og derfor vil der kun være plads til et nyt, vestdansk outletcenter i enten Billund eller Kolding.

Det mener ekspert i såkaldt factory outlet, det vil sige industrielt mærke- vareudsalg, Henrik C. Maris.

Udmeldingen kommer efter, at Kolding i sidste uge afslørede sine planer om at bygge et 25.500 kvadratmeter stort outletcenter midt i byen.

Det er en idé, som byen har arbejdet med i næsten to år og magen til den, Billund Kommune kastede sig ud i tidligere på året, så hvis Koldings outletplaner går igennem i byrådet, kommer de to kommuner ud i en skarp konkurrencesituation.

Flot eller rodet

- Der vil før eller siden komme et outletcenter i Vestdanmark. Ligesom der er et outletcenter i Ringsted i øst. Danmark kan kapere to af den slags centre, ikke flere, siger Henrik C. Maris, der har brugt 13 år på at studere og arbejde med factory outlets rundt om i verden.

Også direktør for Retail Institute Scandinavia, Michael Skou, kan se det problematiske i de to kommuners korte afstand mellem hinanden. For begge steder planlægges en desideret outletlandsby, det vil sige en hel klynge af mærkevareproducenter, der sælger sæsonens restpartier til stærkt nedsatte priser.

- Der skal jo være interesserede lejere nok til at bygge to hele 'landsbyer', og der tror jeg, at det kan blive svært at få dem begge til at køre. Mærkevareproducenterne vil vælge at være det ene eller det andet sted, og de vil sandsynligvis vælge det sted, hvor der opstår mest trafik. I USA kan man se, at hvor der ligger to outletmalls tæt på hinanden, bliver den ene til det smarte sted med de fashionable mærker, mens det andet mall er lidt mere et sammenskudsgilde af alt, hvad man har kunnet skrabe til sig af billige varer, siger Michael Skou.

Billund fortsætter

Henrik C. Maris fungerer som rådgiver for Kolding Kommune i forbindelse med outletprojektet, og han tør godt sætte geografi på en kommende jysk outlet:

- Hvis et outletcenter skal fungere i Danmark, skal det være nær ved en stor østjysk handelsby, der kan tilbyde en ordentlig infrastruktur og et helårshandelsmiljø - og dem er der flere af, siger han.

I Billund Kommune har erhvervschef Niels-Henrik Glisbjerg alt andet end droppet drømmen om et billigt mærkevareudsalg, selv om Kolding nu også vil have et:

- Det har overhovedet ikke rokket ved vores planer. Vi kører videre med planen om at etablere et outletcenter i Billund, og de analyser, vi har fået lavet, er positive, siger Niels-Henrik Glisbjerg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen