Berlingske Business

København taber skattesag om 97 mio.

København taber skattesag om 97 mio. - 1
Høje-Taastrup får 97 millioner kroner retur fra Københavns Kommune, som uretmæssigt havde beholdt pengene fra selskabsskatten. Foto: Peter Clausen, Scanpix

Høje-Taastrup Kommune skal have selskabsskat retur. København tog nemlig alle pengene, selv om et af Nordeas datterselskaber ligger i Høje-Taastrup.

Københavns Kommune skal betale 97 millioner kroner tilbage til Høje-Taastrup Kommune, fordi København scorede hele selskabsskatten for Nordea, selv om et af datterselskaberne ligger i Høje-Taastrup.

Det såkaldte Fordelingsnævn har netop afgjort den årelange sag mellem de to kommuner om fordeling af selskabsskatten fra Nordea. Beløbet stammer helt tilbage fra 2002-2003.

Nordea Finans holder til i Høje-Taastrup, midtvejs mellem Roskilde og København, mens moderselskabet i Nordens største bank ligger i København. Reglerne siger, at den kommunale andel af selskabsskatten modtages i den kommune, hvor virksomhedens moderselskab ligger. Herefter skal denne kommune fordele selskabsskatten blandt de kommuner, hvor filialer af virksomheden ligger.

Det havde Københavns Kommune ikke gjort.

Borgmester: Systemet bør laves om

»Vor årelange kamp og tovtrækkeri mod Københavns Kommune har nu endelig fået det forventede udfald. Vi har gennem flere år kunnet påpege en række fejl i Københavns Kommunes fordelinger af selskabsskatten. Allerede sidste år efterbetalte København 40 millioner kroner til Høje-Taastrup Kommune, men det var kun en mindre del af vort udestående. Vi er naturligvis meget tilfredse med, at Fordelingsnævnet nu endelig har kunnet træffe den forventede afgørelse,« siger borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune.

Kommunen har flere sager liggende i Fordelingsnævnet, og borgmesteren håber, at afgørelsen nu betyder ændringer.

»Det nuværende fordelingssystem er utilstrækkeligt og indeholder en klar retsusikkerhed. Den aktuelle sag og de mange ophobede sager i Fordelingsnævnet vidner til fulde om dette,« siger Michael Ziegler.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen