Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

København taber kapløbet om internationale investeringer

23BUSPix2-Koebenhavn.jpg
Selv om der graves og bores på livet løs, mens kranerne vejrer højt oppe over København, har hovedstaden og oplandet omkring ikke gjort sig tiltrækkende nok i kampen om de udenlandske investeringer, hvis man sammenligner med andre europæiske hovedstæder. Foto: Thomas Lekfeldt

København og Sjælland halter efter andre nordeuropæiske metropoler i kampen om at tiltrække internationale investeringe­r og skabe arbejdspladser til følge. Dansk Industri kræver lavere omkostninger for virksomhederne, men Københavns overborgmester vil undgå et »ræs mod bunden«.

Når internationale virksomheder skal placere sig i Nordeuropa, bliver københavnsområdet ofte fravalgt til fordel for storbyer i nabolandene. Det viser en rapport, som Københavns Kommune har udarbejdet.

Mellem 2009 og 2014 fandt 232 udenlandske investeringsprojekter vej til hovedstaden og Region Sjælland. Det er flere, end Stockholm kunne tiltrække i samme periode, men færre end konkurrenterne Helsinki, Berlin, Hamburg, Amsterdam og Dublin.

20BUSbolig.jpg

De svigtende investeringer i København og omegn betyder samtidig, at området skaber færre afledte arbejdspladser end de byområder, som København gerne vil sammenligne sig med. I den femårige periode blev der skabt 5.751 nye arbejdspladser som følge af udenlandske investeringer – færre end i alle seks konkurrerende metropoler.

»Greater Copenhagen« skal sikre området

Overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) erkender, at københavnsområdets tiltrækningskraft har været for svag.

»Vi ligger bagefter, selv om vi har forudsætningerne til og om at matche de andre storbyer. Det er vores ambition,« siger overborgmesteren. Et af de tiltag, som skal sikre, at internationale virksomheder fremover placerer deres regionale hovedkontor eller datterselskab i hovedstadsområdet, er det såkaldte Greater Copenhagen-samarbejde. Hensigten er, at de 46 kommuner i Region Sjælland og Region Hovedstaden samt 33 skånske kommuner skal samarbejde om at skabe vækst til Øresundsregionen og markedsføre sig globalt som en del af et »Greater Copenhagen.«

23BUSPeberholmen-OEresundsb.jpg

Regionen har et indbyggertal på 3,9 millioner, og det kan sikre større international gennemslagskraft, mener Frank Jensen.

»Når vi har markedsført København for udenlandske investorer, har det været en by med 600.000 indbyggere. Det er en relativt lille hovedstad, når man kigger på det udefra.«

»Vi skal have meget mere fokus på at være en metropol med et interessant opland.«

En række konkrete initiativer er allerede sat i søen. Eksempelvis hjemmesiden investcph.com, som giver et overblik over, hvor på Sjælland, der er mulighed for at investere i større byggeprojekter.

Vi skal mere end at markedsføre

De skuffende tal kommer ikke bag på formanden for Dansk Industri i hovedstaden, Anders Hedegaard, som kalder rapporten »et wake up-call«. Han har selv været en varm fortaler for etableringen af Greater Copenhagen som et værktøj til at tiltrække nye investeringer. Ifølge formanden er det dog essentielt, at Greater Copenhagen ikke bare bedriver tom markedsføring, men at regionen også forbedrer vilkårene for internationale virksomheder.

Aarhus

»Vi skal passe på, at det ikke ender i flotte brochurer, farvede annoncer og smarte ord. Vi ser gerne, at det også bliver billigere og lettere at flytte en virksomhed til København,« siger Anders Hedegaard. Han hæfter sig ved, at Dublin – hvor selskabsskatten ligger på rekordlave 12,5 procent – fører an i kampen om at omsætte udenlandske investeringer til arbejdspladser. I Danmark bliver selskabsskatten fra næste år sænket til 22 procent.

»Vi ligger stadig i den høje ende, så det er én af de ting, man må kigge på. Vi kan ikke leve med at blive forbigået,« siger han.

Frank Jensen har fokus på at forbedre rammevilkårene, men afviser dog, at regionen skal forsøge at slå konkurrenterne på rene økonomiske incitamenter.

»Det må ikke blive et ræs mod bunden. Vi skal i stedet sælge os på en veluddannet befolkning og en god infrastruktur,« siger han.

Ekspert: Markedsføring kan virke

For en amerikansk eller kinesisk virksomhed med planer om at etablere et regionalt hovedkontor i Skandinavien kan det være svært at se de store forskelle mellem hovedstæderne.

glentevej

Derfor kan den rigtige markedsføring være med til at påvirke deres beslutninger, fortæller professor i international ledelse og strategi på CBS, Christian Geisler Asmussen.

»De, der tager beslutningerne, er under et voldsomt tidspres, så afgørelserne er nogle gange truffet på meget overfladiske data. Små ting som markedsføring kan ende med at afgøre det,« siger han.

TIL BM 1/2F. PENTHOUSE

Forskningen viser også, at betydningen af landenes skattetryk ofte bliver overvurderet.

»Et højt skattetryk kan opvejes af en geografisk god placering, et højt uddannelses- niveau eller muligheden for at placere sig tæt på lignende virksomheder,« fortæller Christian Geisler Asmussen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen