Berlingske Business
17:42

København og Co. får klø af de europæiske konkurrenter

Bohrs Tårn
I kampen med andre europæiske storbyer halter København efter – både når det gælder om at tiltrække investeringer, og når det gælder om skabe arbejdspladser på baggrund af investeringerne, viser en analyse som Copenhagen Capacity har lavet. Foto:

København og Sjælland er dårligere til at tiltrække investeringer end andre store byområder i den nære udland. Socialdemokratiet i København erkender, at tallene ikke ser alt for gode ud og vil lære af bl.a. den svenske hovedstad.

København har verdens bedste erhvervsklima. Sådan lyder kåringen af landets hovedstad med jævne mellemrum fra forskellige udenlandske medier. Men når det kommer til de faktiske resultater og tørre tal er historien en lidt anden.

I kampen med andre europæiske storbyer halter København efter – både når det gælder om at tiltrække investeringer, og når det gælder om skabe arbejdspladser på baggrund af investeringerne, viser en analyse som Copenhagen Capacity har lavet.

Copenhagen Capacity er den organisation, der arbejder på at trække flere investeringer til Hovedstadsregionen og Sjælland.

I analysen kan man se, at i årene fra 2009 til 2014 er der kommet 232 udenlandske investeringsprojekter til København plus Sjælland. Det er flere end Stockholm, men færre end byer som Helsinki, Berlin, Hamborg, Amsterdam og Dublin.De mange investeringer skulle gerne give nogle nye job, men på det område indtager København og Sjælland jumbopladsen blandt de europæiske storbyer.

jepo

Overborgmester Frank Jensen (S) er på officiel rejse i Sydkorea sammen med bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og har ikke haft mulighed for at kommentere analysen. Men gruppeformanden for Socialdemokratiet i København, Lars Weiss, indrømmer, at tallene ikke ser for pæne ud. Han håber, at skabelsen af Greater Copenhagen kan sætte skub i udviklingen – Greater Copenhagen er et samarbejde mellem København, alle kommunerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden samt Skånes kommuner.

»Det ser ud, som om Stockholm er bedre til at udnytte de vidensstyrkepositioner, de har. Det kan vi lære noget af i Greater Copenhagen. Hvis vi tager den del af landet, ligger der rigtigt mange vidensinstitutioner og læreanstalter. Vi har blandt andet styrkeområder inden for medico. Når vi bliver bedre til at udnytte den viden, vil vi få flere af de højproduktive job. Det vil også betyde noget for at kunne tiltrække endnu flere udenlandske investeringer,« siger Lars Weiss.

Artiklen forsætter under grafikken...

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Så sent som i februar blev København kåret som Europas bedste og mest erhvervsvenlige område af den engelske avis Financial Times. Dengang blev det fremhævet, at det bl.a. var lykkedes at få amerikanske Cisco og japanske Hitachi til at slå sig ned i København.

Men det er langt fra hele billedet, og vicedirektør Kent Damsgaard interesseorganisationen Dansk Industri, DI, Kent Damsgaard påpeger, at det kun er i nogle målinger af erhvervsklimaet, at København troner øverst.

»København kommer længere nede på listerne, hvis man også tager lønningerne og virksomhedernes øvrige omkostninger med. Vi har et godt erhvervsklima, men vi har også nogle udfordringer, som vi bakser med,« siger Kent Damsgaard og fremhæver, at muligheden for at få højt kvalificeret arbejdskraft er en hæmsko for København.

»Det er vigtigt, at der kommer en 2025-­aftale, der gør det økonomisk mere attraktivt at investere i Danmark og gør det lettere at rekruttere de nødvendige medarbejdere. Som international virksomhed vælger man jo ikke at investere milliarder af kroner i et område, hvor man ikke kan skaffe de medarbejdere, der skal tjene investeringen hjem,« siger han – og understreger, at Københavns Kommune og resten af Hovedstadsregionen kan gøre meget for at styrke det lokale erhvervsklima.

Investeringsbanker: Novo Nordisk har sovet i timen

Bider sig selv i halen

Indtil nu har de svage investeringer sat sine spor i den københavnske økonomi. Der findes ikke nogen tal, der sammenligner udviklingen i BNP i de storbyer, som er med i analysen fra Copenhagen Capacity. Men målt i forhold til andre storbyer som London, Bruxelles og Stockholm har København over de seneste år haft en betydelig lavere vækst pr. indbygger.

Cheføkonom Steen Bocian fra interesse­organisationen Dansk Erhverv fremhæver, at den svagere vækst i København er udtryk for, at fremgangen i den danske produktivitet er ringere end udlandets.

»Der er en konkurrence mellem storbyerne med hensyn til at tiltrække investeringer – og én af de parametre, som man slår på, er evnen til vækst. Den svagere udvikling i produktiviteten er medvirkende til, at udenlandske virksomheder i høj grad kigger forbi Danmark, når de skal investere,« siger Steen Bocian.

»Dermed bliver det en selvforstærkende negativ spiral, da manglende investeringer også er med til at holde produktivitetsvæksten nede,« siger Steen Bocian.

Han påpeger, at Danmarks størrelse altid vil være en ulempe – mange virksom­heder vil være tilbøjelige til at vælge f.eks. Tyskland frem for Danmark alene på grund af størrelsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen