Berlingske Business
07:37DONGs »guldfugle« har fart på

Kinas omstilling kan blive til dansk fordel

25BUSDanfoss.jpg
Danfoss er en af de virksomheder, som har en stor omsætning i Kina. På det seneste er virksomhedens omsætning i landet faldet, og det må kompenseres ved øget fokus på andre markeder. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

Det gør ondt lige nu, men på længere sigt er omstillingen i Kina fra en højvækstøkonomi til en etableret økonomi, som sker i øjeblikket, en fordel for danske virksomheder. Den melding kommer fra både DI og Eksportrådet.

Det er fristende at tro, at danske virksomheder flygter på stribe fra Kina oven på de seneste ugers valutakursuro og styrtdyk på aktiemarkedet. Men de danske virksomheder holder stædigt fast i det kinesiske marked. Kinesisk økonomi gennemgår i øjeblikket et skifte fra at være et investeringsdrevet højvækstmarked med årlige vækstrater på ti procent eller mere til ikke om ikke modent, så i hvert fald mere etableret og forbrugsdrevet marked, lyder det fra såvel Eksportrådet som Dansk Industri.

KOSOVO-US-ATTACKS-911-ANNIVERSARY

»Målet for den kinesiske regering er en forbrugsdrevet økonomi med vækstrater på omkring 6,5 til syv pct. og en valuta, som i højere grad er uafhængig af dollaren og følger markedet. Det er en udvikling, som har været undervejs et stykke tid. De seneste par ugers devalueringer skal ses som regeringens forsøg på at frigøre valutaen fra dollaren, men det skaber naturligvis usikkerhed. Begge dele er på længere sigt en fordel for de fleste danske virksomheder i Kina,« siger cheføkonom i Eksportrådet Jacob Warburg.

Ifølge ham skal mandagens voldsomme aktieuro, hvor kurserne faldt voldsomt i Shanghai og sendte chokbølger hele verden rundt, ses i sammenhæng med den generelle omstilling, som den kinesiske økonomi er inde i. Det samme skal devalueringerne de seneste par uger.

Kinas devaluering kan blive en velsignelse CHINA-MARKETS/YUAN

»Omstillingen skaber usikkerhed, og lige nu er det uklart, om Kina kan holde den ønskede vækst på 6,5 til syv pct., eller om den kommer lavere ned. De seneste PMI-tal skuffede, og det har fået usikkerheden til at blive endnu større. Samtidig har devalueringen, som tjente til både at frigøre renminbi fra dollaren og styrke kinesisk eksport, ikke gjort usikkerheden mindre,« siger Jacob Warburg.

Et alvorligt signal

Men selv om mandagens aktiefald og de efterfølgende udmeldinger om at understøtte markedet fra de kinesiske politikere er et »signal, man skal tage alvorligt«, så har det ikke skabt panik blandt danske virksomheder i Kina, fortæller Kina-rådgiver i Dansk Industri Anders Kjøller.

eksport

»De danske virksomheder er i Kina på den lange bane. For mange af dem kommer det ikke som en overraskelse, at Kina ikke kan blive ved med at have tocifrede vækstrater, og at der må komme en tilpasning af økonomien, som også skaber usikkerhed. Der er tale om en naturlig omstilling fra en glohed vækstøkonomi til et mere etableret marked,« siger Anders Kjøller.

Han understreger, at det ikke betyder, at danske virksomheder ikke kan blive påvirket af situationen.

En fordel på langt sigt

»Men på trods af usikkerheden, så er Kina i dag blevet etableret som et strategisk vigtigt marked for de store danske virksomheder, og den udvikling vil fortsætte, også selv om væksten aftager. Omstillingen af kinesisk økonomi er på sigt en fordel for danske virksomheder, der er veletablerede og har et godt ry i Kina,« siger Anders Kjøller.

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk Mærsk Oil - Oliefelter Nor

Jakob Warburg fra Eksportrådet ser også omstillingerne i Kina som en fordel for danske virksomheder på langt sigt.

»I dag er dansk erhvervsliv og økonomi knyttet sammen med den kinesiske økonomi både direkte i form af eksport af f.eks. fødevarer, minkpelse og medicin, og indirekte, fordi mange virksomheder er underleverandører til tysk industri, som igen har en stor eksport til Kina. Mere stabil og forbrugerdrevet vækst i Kina vil derfor have en positiv effekt i Danmark,« siger Jacob Warburg.

Her og nu kan nogle virksomheder dog have brug for at tilpasse deres strategi i Kina, lyder det fra de to eksperter.

Business-TV: Aktier i frit fald - sådan skal du forholde dig

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen