Berlingske Business

Kina vælter sig i dollar og euro

Kina vælter sig i dollar og euro - 1
Kina, et af verdens få kommunistiske etpartisystemer, er nu verdens suverænt største ejer af udenlandsk valuta og værdipapirer. Foto:

Det er ikke længere en kridhvid Joachim von And, der kan tage bad i verdens største pengetank, men en gul kineser. Nye tal viser, at Kinas beholdning af udenlandsk valuta slår alle rekorder, hvilket giver Riget i Midten endnu flere økonomiske og politiske muskler.

Den kinesiske centralbank har fortalt, at valutareserverne i andet kvartal voksede med ikke mindre end 178 milliarder dollar, og dermed nu er på gigantiske 2132 milliarder dollar, eller 11300 milliarder kr.

Det er et historisk stort tal, ikke kun for Kina. Præcis hvorfor valutareserverne stiger så meget, står dog lidt hen i det uvisse. Handelsoverskuddet var i andet kvartal på 34,8 milliarder dollar, og resten af verden foretog direkte investeringer i Kina for 21,2 milliarder dollar, men hvor resten af stigningen kommer fra, fortæller centralbanken ikke noget om. Det kan dog skyldes kursgevinster og renter på den astronomiske valutareserve.

Valutabeholdning giver politiske muskler
Ca. 65 pct. af Kinas valutareserve vurderes til at være placeret i dollar-aktiver, mens resten er fordelt på værdipapirer og valutabeholdninger i euro, yen og pund. Alene beholdningen af amerikanske statsobligationer er på 764 milliarder dollar.

Det giver Kina store politiske muskler. For et par år siden angreb den amerikanske regering voldsomt Kina for en urimelig handelspolitik, fordi Kina holder værdien af valutaen, yuan, i et jerngreb i forhold til dollarkursen, selv om den ifølge de fleste økonomer for længst burde være steget markant i forhold til dollaren.

En styrket yuan vil gøre kinesiske produkter dyrere målt i andre valutaer, og dermed svække Kinas konkurrenceevne.

Men på det seneste er den amerikanske kritik af Kina forstummet. USA står nemlig over for at skulle finansiere historisk store budgetunderskud, og har derfor hårdt brug for Kinas hjælp til at aftage nytrykte amerikanske statsobligationer, som kan dække underskuddet på de offentlige finanser i USA.

Begrænset bevægelighed
Derfor vakte det da også stor opmærksomhed da Kinas statsminister, Wen Jiabao, i marts sagde at han var bekymret for sikkerheden af USAs obligationer, set i lyset af det eksploderende amerikanske budgetunderskud.

I realiteten har Kina dog formentlig ikke det store valg, når de mange milliarder fra valutareserven skal placeres. Der er simpelthen ikke andre steder end de amerikanske finansmarkeder der er store nok til at opsuge de enorme beløb, som Kina løbende har behov for at investere.

Samtidig har Kina hårdt brug for at amerikanske forbrugere igen begynder at hive tegnebogen frem, fordi det er afgørende for at Kinas eksport kan fortsætte med at vokse.

Kina har hårdt brug for vækst
Kina har specielt det sidste årti været mønstereksemplet på de nye markeders høje økonomiske vækst, drevet af eksport af billige varer til vesten. Men Kina har også hårdt brug for fortsat kraftig økonomisk vækst.

Landets befolkning fortsætter nemlig med at vokse, og det altdominerende kommunistparti har hårdt brug for vækst til at sikre en højere levestandard for Kinas evigt voksende befolkning.

Mens det østlige Kina, centreret om Shanghai, står for langt hovedparten af væksten, har det været svært at skabe fremgang i den vestlige del af det enorme land, og det skaber store politiske og sociale spændinger, som det for nyligt er set i forbindelse med optøjerne i den primært muslimske Xinjiang-provins.

Fuld skrue på hjælpepakkerne
For at sikre fortsat vækst har Kina iværksat et overraskende ambitiøst statsfinansieret investeringsprogram, som målt i forhold til landets størrelse er mere omfattende end den amerikanske Marshall-hjælp til Europa efter 2. verdenskrig.

Samtidig viser de nye tal fra den kinesiske centralbank, at landets pengeforsyning steg med ikke mindre end 28,5 pct. i juni, efter en årsstigningstaktt på 25,7 pct. i maj.

Pengene bliver brugt til bankudlån, der i juni viste en årsstigning på ikke mindre end 34,4 pct., og det er i høj grad de mange statsejede virksomheder, som får lov til at låne alt, hvad remmer og tøj kan holde.

Pres fra andre udviklingslande
Kinas problem er ikke kun at man har brug for fornyet økonomisk vækst i vesten for at kunne fortsætte med den politisk nødvendige vækst i Kina, men også at Kina er under stigende pres fra andre udviklingslande.

For mens Kina stædigt holder sig til fastkurspolitikken over for dollaren, så har eksempelvis Mexico ladet sin valuta, pesoen, svække med mere end 25 pct. over for dollaren siden begyndelsen af 2008.

Det betyder, at hvor mexikanske varer set med amerkanske øjne var 5 pct. billigere end kinesiske for tre år siden, så er Mexicos varer nu 20 pct. dyrere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen