Berlingske Business

Kick-back eller returkommission?

16BUSJoern-Astrup-Hansen.jpg
Jørn Astrup Hansen: Vi må gøre op med det synspunkt, at pengeinstitutternes rådgivning hjælper investorerne til at vælge de investeringsforeninger, der er i stand til at slå markedet. Det er barberstuesnak, mener Jørn Astrup, som blogger for Berlingske Business.

Med et års forsinkelse forventes en arbejdsgruppe i december at pege på et alternativ til den kontroversielle formidlingsprovision – der er en »skjult« provision til bankerne.

I april i fjor nedsatte erhvervsministeren en arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere på den såkaldte formidlingsprovision, som investeringsforeningerne betaler til pengeinstitutterne. Baggrunden er det såkaldte MiFID II-direktiv (kært barn har kryptiske navne), der skærper kravene til oplysningerne om omkostningerne ved at investere i værdipapirer.

Som ministeriet udtrykker det, er der behov for at se på mulighederne for at opretholde den nuværende model for formidlingsprovision, hvorefter ejere af investeringsbeviser hvert år, via investeringsforeningerne, betaler en provision til pengeinstitutterne som betaling for investeringsrådgivning og distributionsnet.

Danske Bank Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk Danske banker k

Formidlingsprovisionen udgør for investeringsforeningernes medlemmer en betaling, de ikke nødvendigvis er vidende om, for en rådgivning, de ikke nødvendigvis modtager. Formidlingsprovisionen minder betænkeligt meget om returkommission. Pengeinstitutterne foretrækker at tale om kick-back. Men det betyder jo netop – returkommission. Det er uforståeligt, at pengeinstitutterne har bragt sig i en så delikat situation.

Men pengeinstitutterne har bidt hovedet af al skam, og formidlingsprovisionen er steget eksplosivt. Fra 2,1 mia. kr. i 2010 til det dobbelte i år; det er omkring 15 pct. af pengeinstitutternes samlede gebyrer og provisionsindtægter.

Det er blevet for nemt for pengeinstitutterne, der har fundet en måde at beskatte deres kunder på – uden at kunderne opdager det. Pengeinstitutterne opkræver formidlingsprovision gennem investeringsforeningerne; staten opkræver energiafgifter (læs skat) gennem elselskaberne.

Investeringsfondsbranchens nye direktør tonede forleden rent flag: Investeringsforeningerne er ikke almennyttige foreninger af små investorer, der på kooperativ vis investerer sammen. Investeringsforeningerne er kommercielle pengemaskiner sat i verden af pengeinstitutterne. Nu ved vi det. Men vi er fortsat uden en overbevisende argumentation for den særegne opkrævning af formidlingsprovisionen. Branchens forklaring klinger hult.

Hvis jeg gennem min bank køber for en million kroner aktier i Carlsberg, betaler jeg herfor en kurtage, som også dækker en eventuel rådgivning. Når jeg siden sælger mine aktier, betaler jeg igen kurtage. I mellemtiden betaler jeg ikke noget. Skulle jeg driste mig hen i filialen for at høre, hvorledes banken bedømmer bryggeriets udsigter på det russiske ølmarked, vil banken muligvis beregne sig et honorar for sin rådgivning. Men den vil da ikke sende en opkrævning til Carlsberg, for at bryggeriet kan modregne honoraret i mit aktieudbytte.

casper

Anderledes forholder det sig, hvis jeg i banken køber investeringsbeviser for en million kroner. Her betaler jeg ved køb en kurtage til banken og, efter omstændighederne, en tegningsprovision i form af et tillæg i kursen. Men her slutter det ikke. Så længe jeg ejer investeringsbeviserne, sender investeringsforeningen hvert år en provision på typisk 5.000-10.000 kr. til min depotbank. Beløbet fradrages i mit udbytte på investeringsbeviserne, men det sker på en sådan måde, at jeg ikke umiddelbart kan se det. Beløbet skal dække bankens omkostninger ved at rådgive mig. Og det opkræves, selv om jeg slet ikke modtager rådgivning om mine investeringsbeviser.

I 2010 betalte 835.000 kunder med 375 milliarder kroner under forvaltning 2,1 milliarder kroner i formidlingsprovision. I 2015 betaler 775.000 kunder med 675 milliarder kroner under forvaltning fire milliarder kroner i formidlingsprovision. Men at rådgive 775.000 kunder kan vel næppe koste dobbelt så meget som at rådgive 835.000 kunder.

 Casper von Koskull

Da renten var fem procent p.a., betalte kunderne i investeringsforeningerne årligt en formidlingsprovision på i gennemsnit ikke under 0,5 pct. I dag er renten en procent, og kunderne betaler stadig 0,5 procent i formidlingsprovision. Typisk udgør formidlingsprovisionen i øvrigt blot halvdelen af investeringsforeningernes samlede omkostninger. Det hænger ikke sammen. For kunderne.

Over tid har investeringsforeningerne, der formodentlig suffleres af pengeinstitutterne, ændret forklaring. Snart skal formidlingsprovisionen dække pengeinstitutternes omkostninger til rådgivning, snart til distribution og snart til begge dele.

Det er oplagt, at pengeinstitutterne har omkostninger ved at distribuere investeringsforeningernes beviser. Men pengeinstitutterne bør søge distributionsomkostningerne dækket gennem tegningsprovision og kurtage. Så kan kunden se, hvad det koster. Således dækker pengeinstitutterne i øvrigt omkostningerne ved at deltage i udstedelse og omsætning af aktier. Der er ingen grund til, at det skulle forholde sig anderledes med investeringsbeviser.

AUSTRALIA-BITCOIN/

Og pengeinstitutternes omkostninger til rådgivning? Der er ikke noget grundlag for at betale pengeinstitutterne for rådgivning. Der er ikke noget at spørge pengeinstitutterne til råds om. Ved køb af investeringsbeviser overlader man netop beslutningerne til andre; ved købet tager investor stilling til investeringsprofilen for den enkelte afdeling. Det overlades herefter til foreningen og foreningens asset managers at tage bestik af, hvad der gærer på det russiske ølmarked.

Man kan undertiden støde på det synspunkt, at pengeinstitutternes rådgivning hjælper investorerne til at vælge de investeringsforeninger, der er i stand til at slå markedet. Det er barberstuesnak. Det ved enhver med blot et begrænset kendskab til teoretisk statistik og porteføljeteori.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen