Berlingske Business

Kaos vokser før onsdagens eurogruppe-møde om Grækenland

Greece
Foto:

Den nye græske regering fornærmer Tyskland og Italien og nægter fortsat at overholde sin låneaftale. Sandsynligheden for græsk euro-exit vokser forud for Eurogruppens møde onsdag, siger økonom.

Man kunne have ventet, at Alexis Tsipras ville benytte lejligheden til at dæmpe sig lidt. Trods alt havde det ikke været nogen god uge for ham og finansminister Yanis Varoufakis. Hver for sig havde de rejst rundt til Paris, Rom, Berlin og Frankfurt for at tale deres sag, og alle steder havde de fået en kold skulder.

Men da den nye græske premierminister søndag eftermiddag fremlagde sin regeringserklæring for parlamentet i Athen, var tonen uændret krigerisk:

Nej, Grækenland vil ikke søge om at få sit Trojka-program forlænget. Nej, Grækenland vil ikke længere overholde sine spareaftaler med Trojkaen. Grækenland vil i stedet have eftergivet en del af sin gæld, og indtil man har fået det, vil man have et brolån, altså et midlertidigt lån.

Tsipras lovede samtidig at hæve den skattefri bundgrænse fra 5.000 til 12.000 euro i årsindkomst, at hæve mindstelønnen fra 586 til 751 euro om måneden, og at genindføre den såkaldte 13. månedspension for de laveste pensioner. De fattigste grækere skal også have gratis el og mad, og en række afskedigede offentligt ansatte skal genansættes, heriblandt rengøringsfolk i finansministeriet. Endelig afviste Tsipras at privatisere offentlige værker.

Morsomheder?

Tsipras gjorde intet for at fedte for de øvrige europæiske ledere, som hans regering beder om penge. Tværtimod sagde han, at Grækenland havde »en historisk pligt« til at kræve krigsskadeserstatninger fra Tyskland.

Ja, og så vil den nye regering i øvrigt gennemføre en parlamentarisk undersøgelse af, hvorfor og hvordan Grækenland i sin tid indgik sin programaftale med Trojkaen.

Mandag kvitterede det athenske aktiemarked med et fald på fem procent. Hårdest ramt er bankerne; siden valget for godt 14 dage siden har en stor bank som National Bank mistet over en tredjedel af sin værdi.

De øvrige EU-ledere vil kvittere på onsdag, hvor der er ekstraordinært eurogruppe-møde, og torsdag, hvor der er EU-topmøde. Grækerne skal ikke gøre sig store forventninger, heller ikke i Sydeuropa. Den italienske økonomiminister har allerede reageret temmelig arrigt på udtalelser fra Varoufakis om, at Italien risikerer at gå fallit og er bange for Tyskland. Det er økonomiminister Pier Carlo Padoan overhovedet ikke enig i, men, som han sagde, »det fremmer ikke en løsning at reagere på morsomheder«.

Korthuset vælter

Det turde dog være et åbent spørgsmål, om den nye græske regering bare er en samling spøgefugle, der vil drive gæk med borger-musikken en stund, indtil de kommer til fornuft og indgår en aftale.

Måske er situationen simpelthen den, at den græske regering faktisk mener med at have noget at handle med og at kunne presse Europa til at give efter.

»Vi mener, at euroen er skrøbelig,« sagde finansminister Varoufakis i et interview med italiensk radio.

»Det er, som om man har bygget et korthus. Hvis man fjerner det græske kort, falder alle de andre,« var den græske finansministers analyse af situationen.

Eksperterne har en anden opfattelse.

»Grækenland synes at antage, at det har noget at forhandle med på grund af den gamle kliché om, at hvis du skylder banken 1.000 euro, er det dit problem, men hvis du skylder en billion euro, er det bankens problem,« skriver Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved den amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics.

»Grækenland overser imidlertid, at et bankkollaps som følge af Grækenlands fallit ikke kun vil påvirke banken, men også skyldneren.«

Han peger på, at Grækenland skylder eurolandene 240 milliarder euro, hvilket er et stort beløb for Grækenland, men ikke for eurolandene. Desuden er det i dag statskasserne og ikke de europæiske forretningsbanker, som Grækenland skylder penge, så en græsk fallit vil ikke udløse en flodbølge af bankkrak.

På vej ud

»Der er ingen tvivl om, at fire års brudte løfter fra Grækenland har sat sig dybe spor hos de europæiske partnere,« siger Nykredit Markets cheføkonom, Ulrik Bie. Heller ikke han venter, at eurogruppen vil give Grækenland andet end små indrømmelser.

Og det vil ikke være nok for Tsipras.

»Min fornemmelse er, at Alexis Tsipras ikke vil give efter, for hvis han gør, ved han, at han vil lide sin forgængers skæbne – det kostede ham dyrt at følge spareprogrammet,« skriver Hari Tsourakis, som er professor i organisation ved den engelske Warwick Business School, i en kommentar.

Tsourakis, som er græker og selv var opstillet til det græske valg for centrum-venstrepartiet To Potami, mener, at den græske regering faktisk tror, at den kan vælte euroen.

Tsipras »håber måske på, at han ved at slås til sidst kan tvinge kreditorerne til at ændre holdning, eftersom en græsk exit kan være katastrofal for eurozonen,« skriver Tsourakis.

Næste runde i slagsmålet blive onsdag, på mødet i eurogruppen; det vil sige eurolandenes finansministre. Her skal grækerne præsentere en finansieringsplan, og i den vil der altså stå noget om et brolån.

Og det får grækerne ikke.

»Vi giver ikke brolån,« sagde formanden for eurogruppen, hollænderen Jeroen Dijsselbloem, allerede før weekenden.

»Sandsynligheden for, at Grækenland forlader euroen og måske EU er stigende,« skriver Ulrik Bie.

»Måske er det i virkeligheden det, der er Tsipras endelige mål.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen