Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Kan vi købe broer og hospitaler for valutareserven?

storebælt

Berlingske Business svarer på nogle af de mange spørgsmål om den stigende valutareserve.

Hvad er en valutareserve?

»Det er en beholdning af udenlandsk valuta, især euro, der ligger hos Danmarks Nationalbank.«

Hvad skal den bruges til?

»Først og fremmest til at beskytte kronen med, hvis den kommer under pres. Så kan Danmarks Nationalbank købe kroner på valutamarkedet og holde kronen oppe i kurs. Nu er situationen den modsatte. Derfor må Danmarks Nationalbank sælge kroner og købe euro, hvilket pres valutareserven op i omfang. Samlet steg valutareserven med 106 milliarder kroner til 564 milliarder kroner i januar. Det er den største stigning nogensinde og betyder, at Danmark nu har en valutareserve på lidt under 30 procent af bruttonationalproduktet (BNP).«

pix-penge

Hvor er alle disse penge placeret?

»Langt de fleste penge er placeret i euro i udenlandske banker og udenlandske værdipapirer, som kan hæves med sekunders varsel, hvis det skulle blive nødvendigt. Valutareserven skal således hele tiden være klar til at blive fyret af, hvis nogen skulle angribe den danske krone. Så det er lidt som at have krudt i kælderen under en krig. Krudtet skal helst vært helt tørt og tilmed også nemt at finde frem. Valutareserven er det krudt, som nationalbankdirektør Lars Rohde kan bruge i en eventuel krig med spekulanter, der vil angribe kronen.

En af de lidt mere sjove detaljer er, at en del af valutareserven er placeret i guld. Danmarks Nationalbank har en beholdning på 67 ton guld, som ligger hos Bank of England i London. De fleste af verdens centralbanker i verden har nok mest af gamle tradition, en del af deres reserver placeret i guld.«

Kan der købes noget for alle de penge, der ligger i valutareserven, altså en ny Storebæltsbro, et nyt superhospital eller en stor skattelettelse til alle danskere?

»Nej, desværre ikke. Det lyder ellers meget godt, at der ligger 564 milliarder kroner i Danmark Nationalbank, som vi kan bruge løs af, hvis der igen kommer ro omkring kronen. Men hvis Danmark Nationalbank vil nedbringe reserven af udenlandsk valuta, må de sælge især euro, men også dollar, pund og andre valutaer. For dette salg modtager de kroner, som så i princippet rives i stykker eller brændes. Det sker dog lidt mere teknisk ved at mindske likviditeten på pengemarkedet. Men ingen bliver stenrige af det.«

PIX-Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.

Hjælper staten og finansminister Bjarne Corydon (S) med til at styre valutareserven?

»Ja, det kan Finansministeriet godt gøre, når den danske stat optager lån i fremmed valuta. Så vi får en indtægt herfra, der øger valutareserven. Staten optager faktisk løbende udenlandske lån, også selv om de slet ikke har brug for pengene. De senere års krise har vist, at det er godt at være tilstede på de udenlandske finansielle markeder. Så kan Danmark med meget kort varsel låne betydelige beløb i udenlandsk valuta. Var vi ikke løbende tilstede, ville det være dyrt og besværligt at etablere ny kontakt til banker og investorer. Derfor holder staten løbende denne kontant ved lige. Det sker ved hele tiden at optage og afvikle lidt af den udenlandske statsgæld. Alt sammen med det formål at have nok krudt klar til at forsvare kronen med og have adgang til vigtige våbendepoter i udlandet, hvis det skulle blive nødvendigt.«

penge

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen