Berlingske Business
12:46Positiv stemning i Europa styrer uden om Madrid

Kan Lego, Mærsk og Grundfos redde verden fra sult og nød?

livsstil
Partnerskaber er en væsentlig del af ansvarlighedsstrategien hos den danske legetøjsproducent Lego. Sidste år indgik Lego-fonden og Lego Group et omfattende partnerskab med Unicef. Lego bidrager med sin viden om linket mellem leg og tidlig læring i blandt andet i en række projekter i Sydafrika, hvor billedet er taget. Foto:Sudeshan Reddy/Unicef

Private virksomheder spiller en stadig større rolle i udviklingsarbejdet, både når det gælder humanitært arbejde, katastrofehjælp og hjælp til økonomisk vækst og job i fattige dele af verden. Men kan store danske virksomheder som Lego, ATP, Mærsk og Grundfos virkelig redde verden og tjene penge samtidig?

Det var mødet med en nybagt tvillingemor i landsbyen Cacunda i Angola, der overbeviste 49-årige Patricia Hansen om, at det, hendes arbejdsplads Mærsk Drilling havde gang i, gav mening.

Artiklen fortsætter under billedet
dd
49-årige Patricia Hansen, der til daglig arbejder med procesudvkling hos Mærsk Drilling, rejste i 2014 til landsbyen Cacunda i Angola for med egne øjne at finde ud af, om et strategisk samarbejde, som hendes arbejdsplads har med Unicef, giver effekt. Her er hun sammen med et af de børn, hvis familie har haft gavn af en sundhedsmedarbejder, der er uddannet som et led i partnerskabet.

Kvinden havde én gang været gravid med tvillinger, men mistede dem ved fødslen, fordi hun ikke tog på hospitalet. Da hun anden gang stod over for en tvillingefødsel, havde familien fået tilknyttet en sundhedsmedarbejder uddannet af Unicef. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med Mærsk Drilling.

»Kvinden fortalte, at hvis ikke hun havde haft sundhedsmedarbejderen til at støtte sig til og sørge for, at hun kom på hospitalet, da hun begyndte at mærke komplikationer, ville hun have mistet endnu et hold tvillinger. Det gjorde stort indtryk på mig og fik mig til at se, at de mange penge, Mærsk Drilling giver til projektet, virkelig gør en forskel,« fortæller Patricia Hansen, der sammen med en kollega besøgte Unicef-projektet i 2014.

Flygtningeformand om jobtal: Det er uforståeligt

Til daglig arbejder Patricia Hansen med procesudvikling i Mærsk Drillings hovedkvarter i Lyngby nord for København. Mærsk Drilling leverer service til olieboringer verden over, og Angola er et af de lande i Afrika, hvor Mærsk Gruppen er stærkt til stede.

Selskabet har indgået et strategisk partnerskab med FNs børneorganisation Unicef om at forbedre sundheden for små børn også for at være med til at gøre en forskel i de lokalområder, selskabet opererer i.

I fremtiden vil flere medarbejdere i danske virksomheder få samme mulighed som Patricia Hansen for at komme ud og besøge udviklingsprojekter i fjerne lande, hvor virksomheden har aktiviteter. For danske virksomheder påtager sig i stigende grad opgaven med at skabe udvikling i lande eller regioner, hvor de har økonomiske interesser.

Det handler ikke kun om projekter, der skaber bedre levevilkår og sundhed, men også om direkte investeringer og om projekter, hvor virksomheder bruger deres viden og erfaring til nye løsninger, der kan sælges, eller som bidrager til at opdyrke nye markeder eller fremtidssikre arbejdskraft.

22INDAfrika-Maersk-havne-PO.jpg

Den udvikling mærker Unicef. På blot et år fra 2014 til 2015 har Unicef Danmark øget sin indtjening med hele 68 pct. til 218 mio. kr. Næsten en fjerdedel af organisationens samlede indtjening kom i 2015 fra virksomhedsbidrag mod fire pct. året før. Det skyldes en målrettet indsats for at få virksomheder til at indgå i strategiske partnerskaber.

Det største af de nye partnerskaber er et strategisk samarbejde med legetøjsproducenten Lego og Lego-fonden om at skabe læring gennem leg i lande, hvor børn ellers ikke normalt leger. Lego har i forvejen flere års erfaring fra et stort strategisk samarbejde med Verdensnaturfonden på miljøområdet.

»For os betyder det, at vi kan være med til at sætte et emne på dagsordenen, som er afgørende for os, nemlig børns rettigheder. Vi vil både levere de bedste, mest kreative og sikre produkter til børn for at understøtte deres udvikling og samtidig drive en virksomhed, som tager ansvar i forhold til børns rettigheder. Samtidig får vi gennem samarbejdet med Unicef en kritisk ven, som hjælper til med at se, hvor vi kan operere endnu mere ansvarligt over for børn,« siger Kathrine Kirk Muff, der er direktør for Social Responsibility and Engagement i Lego-gruppen.

Ifølge Alfred Josefsen, bestyrelsesformand i Unicef og tidligere Irma-direktør, er samarbejdet med Lego Unicefs hidtil største.

»Lego og Lego-fonden er gået fuldt ind med et kæmpestort beløb og er samtidig gået aktivt ind i selve programarbejdet og bidrager med deres viden om, hvordan man skaber læring gennem leg. Det er et projekt, som er tæt på deres forretning, og derfor bliver det giver ikke bare sød goodwill, men noget, der skaber udvikling og samtidig værdi for virksomheden,« siger Alfred Josefsen.

»Jeg oplever, at der er stor interesse for at tænke i den retning i mange danske virksomheder,« tilføjer Alfred Josefsen.

Unicef er langt fra den eneste organisation, der har indset, at vejen frem er strategiske partnerskaber. Dansk Flygtningehjælp og Folkekirkens Nødhjælp er f.eks. også fremme i skoene. Men med navne som Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand Sten Scheibye, tidligere Danske Bank-chef Peter Straarup og tidligere DSB-direktør Jesper Lok i præsidiet, og Alfred Josefsen, og ATPs adm. direktør Carsten Stendevad, som to af flere erhvervsnavne i bestyrelsen, står Unicef ekstra stærkt.

Samtidig er Lego og Mærsk langt fra de eneste virksomheder, der tænker udvikling tæt sammen med forretning og søger strategiske partnerskaber.

Både i udlandet og herhjemme vælger stadig flere virksomheder en mere aktiv rolle i udviklingsarbejdet, og flere taler om et paradigmeskifte.

I marts i år holdt Dansk Industri en velbesøgt konference, The Business of Development, som handlede om, hvordan danske virksomheder kan bidrage til, at FNs 17 verdensmål om at afskaffe fattigdom – som blev vedtaget i september sidste år i New York – bliver gennemført. Vel at mærke samtidig med, at der er en forretning i det for virksomhederne. Blandt hovedtalerne var Grundfos’ topchef Mads Nipper. Konferencen bliver i dag betegnet som skelsættende og en øjenåbner blandt organisationer og embedsmænd for, hvad erhvervslivet anno 2016 har at byde på. Og det er helt i tråd med processen omkring FNs 17 verdensmål. Under tilblivelsen af dem blev erhvervslivet nemlig for første gang inviteret til at komme med input på linje med regeringer og græsrodsorganisationer. Tidligere har den slags været forbeholdt de to sidste aktører. Og virksomhederne spiller også en vigtig rolle i at nå målene.

Grundfos er et eksempel på, hvordan tiderne skifter. Den familieejede pumpevirksomhed har i mange år gjort en stor indsats for udviklingsarbejdet. Men det er primært foregået som donationer fra Grundfos’ ejer, Poul Due Jensens Fond.

Tirstrup lufthavn, SAS, fly, luftfart, Ryanair, passagerer, baga

Først for nylig har Grundfos som virksomhed for alvor kastet sig over området ud fra den overbevisning, at der på længere sigt ligger et afkast og venter. Grundfos’ topchef Mads Nipper er for nylig udpeget til at sidde i Business and Sustainable Development Commission, hvor en række internationale erhvervsfolk med Unilevers topchef i spidsen skal komme med forslag til, hvordan de 17 verdensmål kan omsættes til forretning. Forslagene skal præsenteres på World Economic Forum i 2017.

Mads Nipper har helt bevidst valgt at gå foran andre i denne sammenhæng, selvom han har rigeligt at gøre med at få omstillet Grundfos til mere produktiv vækst og øge indtjeningen.

»Vi gør det, fordi vi ikke kan lade være, og fordi vi altid har efterlevet det gamle udsagn om, at den, der har evnen, har pligten. Vi er en værdibaseret virksomhed, som i al ubeskedenhed har ideer, teknologier og produkter, der kan indgå i løsningerne. Desuden er det med til at give os muligheder for at etablere nye partnerskaber, der kan skabe ny og brugbar innovation og derved bidrage positivt til den globale udvikling og vores egen bundlinje,« siger Mads Nipper.

Grundfos har i øjeblikket især fokus på den aktuelle flygtningekrise. Virksomheden har indgået et strategisk partnerskab med Dansk Flygtningehjælp om at udvikle løsninger inden for vand til flygtningelejre og samfund i nærområdet. Ud over nye teknologiske løsninger uddanner Grundfos også syriske flygtninge i lejrene i at bruge selskabets pumpeløsninger og håber, at det på sigt kan give salg for Grundfos, når Syrien igen skal genopbygges. Selskabet arbejder også på at indgå et tættere samarbejde med FNs flygtningeorganisation UNHCR. Det viser sig nemlig, at omkring 70 pct. af de pumper, UNHCR køber, er Grundfos-pumper.

Artiklen fortsætter under billedet
KENYA WATER ATM
Grundfos har i øjeblikket især fokus på den aktuelle flygtningekrise. Virksomheden har indgået et strategisk partnerskab med Dansk Flygtningehjælp om at udvikle løsninger inden for vand til flygtningelejre og samfund i nærområdet. Foto : DANIEL IRUNGU

Arbejdet i erhvervskommissionen handler også om at kombinere Grundfos’ værdigrundlag med forretningsmuligheder.

»Jeg får gode relationer, taletid og adgang til beslutningstagere, der vil det samme som os. Og så bringer vi os selv i spil som dem, man kan regne med, når der skal findes løsninger til gavn for kloden og dens beboere. Det er faktisk vores formål, som vi selv har defineret, så det ligger lige for,« siger Mads Nipper, der også ser udfordringer i arbejdet.

»Det er klart, at tålmodigheden kan komme på prøve. At arbejde internationalt er ikke altid nemt, og det tager tid. Men formår vi at vise vejen med eksemplets magt inden for eksempelvis vandsektoren og partnerskaber med organisationer som Dansk Flygtningehjælp, FN, Røde Kors og store eller innovative virksomheder, så er der mange døre, der åbner sig,« siger Mads Nipper.

Den overbevisning deler han med Carsten Stendevad, der er øverste chef for Danmarks og en af verdens største pensionsforvaltere, ATP.

Carsten Stendevad har det seneste år siddet i Unicefs bestyrelse og har bidraget til at sætte yderligere skub i organisationens strategi om strategiske partnerskaber med erhvervslivet.

»Afhængigt af hvilken slags organisation man er, kan man engagere sig på mange forskellige måder lige fra sponsorater, frivillige samarbejder og til strategiske samarbejder. I nogen samarbejdsformer handler det om at rejse penge til UNICEF, men der er også andre måder, virksomheder kan fremme fattige børns kår og rettigheder. Her er strategiske partnerskaber særligt interessante og bliver utvivlsom et stort fokusområde for danske organisationer i fremtiden,« siger Carsten Stendevad, der fremhæver Unicefs samarbejde med Lego som et »kongeeksempel«.

Mærsk hjælp

Én ting er imidlertid ATP-direktørens personlige engagement i Unicef. Noget andet er ATP selv. Den store pengetank er ikke i øjeblikket selv involveret i strategiske samarbejder indenfor udviklingsområdet. »Vi forvalter andre folks penge. Derfor kan vi ikke donere penge eller lave sponsorater. Vi skal i vores investeringer altid skabe et afkast. Der kommer ofte folk forbi Hillerød med ønsker om donationer, for »I har jo så mange penge«. Sådanne henvendelser illustrerer, hvor hurtigt man rammer muren, når man ikke sætter sig i virksomhedens situation. ATP er ikke en gavebod, men derimod dine og mine penge, som vi forvalter.«

»Som storinvestor forsøger vi altid at være konstruktiv kapitalist. Så når nogen kommer med et kreativt projekt, som også kan give os et afkast, så er vi altid stærkt interesserede,« siger Carsten Stendevad.

Netop spørgsmålet om pensionsfondenes investeringer i udviklingslandene er et varmt emne i øjeblikket. Carsten Stendevad bakker, ligesom Mads Nipper fra Grundfos, op om et ønske fra Mærsks topchef Nils Smedegaard Andersen om, at regeringen tilfører flere penge til Investeringsfonden for Udviklingslande for at tiltrække pensionsselskaberne og få bedre mulighed for at investere i vækst og udvikling i f.eks. Afrika.

Dermed nærmer vi os det centrale spørgsmål. Er virksomheder virkelig løsningen? Kan private virksomheder redde verden fra sult, nød og elendighed, når de samtidig skal tjene penge?

tøjdyr - ikea

Forfatteren og konsulenten Knud Vilby, der er dansk udviklingsbistands grand old man, har også bemærket et paradigmeskifte i virksomhedernes udviklingsarbejde. Ifølge ham erstatter eller supplerervirksomheder i stigende grad international bistand.

»Jeg er så gammel, at jeg kan huske tilbage til begyndelsen af udviklingsbistanden. Dengang talte man også om udviklingsbistand, som skulle bruges til at åbne markeder for danske virksomheder, og man opererede lige fremmed direkte og indirekte effekter og returprocenter, når man skulle gøre resultaterne op. Nu ser man det samme, bare langt mere sofistikeret,« siger Knud Vilby.

Han mener, at udviklingen dels skyldes, at virksomhederne, i takt med at de bliver stadig mere dominerende, også bliver mødt med øgede krav fra stærke organisationer om at leve op til deres ansvar og løse de problemer, de efterlader sig. Det sker især indenfor klima- og miljøområdet. Samtidig beskæres udviklingsbistanden, ikke kun i Danmark men i mange lande, samtidig med at statsledere lover at yde større bidrag især på klimaområdet, som det skete i forbindelse med Klimatopmødet i Paris sidste år.

gates

Tilsammen presser det regeringer og organisationer i retning af erhvervslivet, som i stigende grad ser forretningsmuligheder, også i fattige udviklingslande.

Selvom det som udgangspunkt er godt, hvis virksomheder engagerer sig i udviklingsarbejde og strategiske partnerskaber, skaber det også problemer, hvis virksomhederne i for høj grad kommer til at sætte dagsordenen på udviklingsområdet, mener Knud Vilby.

»Problemet er, hvem der skal sætte rammerne for bistanden. Når virksomhederne indgår et strategisk partnerskab eller investerer i et projekt, er det den enkelte virksomhed, der definerer det, inden for lovens rammer, og med et krav om højt afkast. Det bliver et stort politisk problem, når Danmark skærer ned på bistanden og trækker sig ud af dele af FN-arbejdet. Politikerne bliver tvunget til at synes, at alt, hvad private gør, er godt, og de får ikke stillet de rammer op, der er nødvendige for at udviklingen går den rigtige vej for folk i de fattige lande,« siger Knud Vilby.

fb

Selvom bestyrelsesformand i Unicef, Alfred Josefsen, glæder sig over Unicefs store fremgang, løfter han også pegefingeren.

»Der er plads til at gøre mere sammen med virksomhederne. Men det må ikke gå sådan, at regeringen bruger virksomhedernes øgede engagement til at beslutte at skrue ned for den generelle bistand. Samarbejder med virksomheder kan give rigtig meget, men der er en vis tilfældighed over det, afhængigt af hvor virksomhederne har interesser. Vi har stadig brug for at kunne finansiere projekter, når vi ser et behov opstå, f.eks. en indsats mod malaria,« siger Alfred Josefsen.

Patricia Hansen fra Mærsk Drilling er ikke længere i tvivl om effekten af det samarbejde, hendes arbejdsplads har indgået med Unicef.

»Det er nemt at sige, at penge ingen forskel gør. Men da jeg så vores projekt i Angola og besøgte fire-fem familier, kunne jeg tydeligt se, hvor stor forskel vores bidrag gjorde. Samarbejdet med Unicef er en god idé. Ved at forbedre børns vilkår kan vi give noget tilbage til de lande, vi arbejder i, og hvor fattigdommen er stor mange steder,« siger Patricia Hansen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen