Berlingske Business

Kampen om den danske krone

PIX-Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.
Foto:

Et større drama udspiller sig i disse dage omkring den danske krone, hvor Danmarks Nationalbank kæmper mod enorme kræfter på valutamarkedet. Kronen er for stærk på en måde, der aldrig før er set.

Danmarks Nationalbank bliver sandsynligvis nødt til at gøre langt mere for at forsvare den danske krone i de kommende dage. Fredag stoppede banken og Finansministeriet med at udstede danske statsobligationer.

Finansministeriet har over 100 millarder kroner stående på sin konto i Danmarks Nationalbank og har derfor ikke noget akut behov for at sælge nye statsobligationer.

Det mindre salg af obligationer vil presse renten ned, og skulle dermed gerne svække den danske krone. Næste tiltag kan blive egentlige opkøb af obligationer, præcis ligesom Den Europæiske Centralbank (ECB) har annonceret. Også her vil målet være at få lavere renter og en svagere kronekurs.

pix

De højst utraditionelle tiltag kommer efter tre sænkninger af den korte rente, så renten nu er nede på minus 0,5 procent. Det er det laveste niveau nogensinde i Nationalbankens tæt ved 200-årige historie. Danmarks Nationalbank har også solgt for angiveligt 100 milliarder kroner på valutamarkedet i den sidste måned.

»Men der vil nok komme mere. Når kronen bliver ved med at holde sig stærk over for euroen, selv om renten er sat ned, så er der behov for endnu mere,« siger Carsten Valgreen fra analysefirmet Benderlye Economics.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank er enig i, at der i den nære fremtid meget vel kan tænkes at komme flere rentesænkninger eller andre tiltag.

»Vi vil sandsynligvis også se, at valutareserven bliver endnu større. Den uhyre lave rente har flere bivirkninger, især på banksystemet, som taber penge. Men det danske valutasystem bliver ikke ændret. Den danske krone bliver fastholdt inden for det nuværende spænd over for euroen. Danmarks Nationalbank kommer ikke til at opgive fastkurspolitikken,« siger Steen Bocian.

Flag

Lugter blod

Carsten Valgreen vurderer dog, at når valutamarkedet først begynder at lugte blod og øjner en mulighed for at høste en større gevinst, så er det uhyre stærke kræfter, der er på spil, og som kræver et hårdt modspil i form af rentesænkninger, en stigende valutareserve og måske også opkøb af obligationer.

»Men vi er ikke i samme situation som tidligere, hvor kronen blev presset, og valutareserven blev tømt. Nu sker det stik modsatte. Vi modtager penge fra udlandet, og så længe renten i Danmarks Nationalbank er negativ, giver det os en indtægt,« siger han.

Cheføkonom Kai Lindberg fra Lån & Spar Bank kalder det dog skuffende, at Danmarks Nationalbank har kunnet nøjes med at sætte renten ned med meget små skridt på 0,15 procentpoint over tre omgange, når der er et så stærkt opadgående pres på kronen.

»Danmarks Nationalbank burde sætte renten ned på mere overbevisende vis, så de viser mere handlekraft. Det kunne have stabiliseret kronekursen bedre. Men vi kommer nok til at se nye og større rentesænkninger inden længe,« siger han.

Spekulanter gambler

Den store strøm af penge ind i Danmark kommer fra flere kilder. Flere udenlandske spekulanter køber således danske kroner op i gigantisk omfang ud fra et håb om, at kronekursen snart vil stige stort, og en pæn gevinst dermed bliver udløst.

Men frygten for, at kronen ikke kan holdes fast over for euroen, får også en masse virksomheder og private personer, som har opsparing i udlandet, til at trække pengene hjem, så de undgår et tab, hvis kronen skulle stige i kurs.

Har man eksempelvis 1.000 euro liggende hjemme i skrivebordskuffen, og skulle den danske krone stige med fem procent i værdi, så taber man 50 euro eller tæt ved 375 kroner.

DK

Den danske ERM2-aftale med Den Europæiske Centralbank slår fast, at ECB skal hjælpe Danmark med at forsvare kronen, hvis det bliver nødvendigt.

»Men der står også i aftalen, at hjælpen til Danmark godt kan fraviges, hvis det strider mod ECBs egne mål, og lige nu vil ECB gerne svække euroen. Så det her må vi nok klare selv. Presset mod kronen må vi selv løse i den nuværende situation,« siger professor Jesper Rangvid fra CBS.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen