Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Kæmpe investeringskrise høvler 15 milliarder af vores velstand

09BUSMette-Frederiksen-ta#2.jpg
3F-formand Per Christensen sender et klart signal til landets politikere: Skal der gang i væksten, skal de små og mellemstore virksomheder have en hånd. Arkivfoto: Henning Bagger

Erhvervslivet investerer 30 milliarder kr. mindre om året end tidligere. Det skærer 0,8 procentpoint af vores vækst, viser helt nye tal, og fagforeningen 3F mener, at tiden er inde til at sætte mere fokus på landets små og mellemstore virksomheder.

Maskinerne og samlebåndene i de danske virksomheder bliver ikke udskiftet med det mest moderne, og PCerne er ikke de nyeste, hurtige modeller. I efterdønningerne af finanskrisen er dansk erhvervsliv røget ind i en historisk stor investeringskrise, og den rammer hele den danske økonomi.

Virksomhedernes investeringerne er et afgørende element for at skabe ny fremgang i vores økonomi. Det hæver produktiviteten i virksomhederne og gør dem i stand til at producere mere, men lige nu går det ikke særlig godt med investeringerne. Mere præcist betyder investeringskrisen, at vi mister 0,8 procentpoint af vores vækst og op imod 15.000 arbejdspladser. I kroner og øre kan det veksles til, at vi går glip af øget velstand for 15 milliarder kr. Det skal holdes op imod, at væksten i øjeblikket kryber af sted med omkring én pct.

Billede

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der har beregnet tallene på baggrund af en analyse fra Dansk Industri, DI, der viser, at de danske virksomheder i øjeblikket investerer 30 milliarder kr. mindre, end de historisk har gjort.

Det får landets største fagforening, 3F, til at blande sig i debatten om investeringskrisen. 3F mener, at det er tid til at skifte fokus i erhvervspolitikken for at få hevet de danske virksomhederne ud af krisen.

»Som vi ser det, er det danske virksomhedslandskab præget af mange mindre virksomheder. Vi skal lade de større virksomheder klare sig selv og i højere grad satse på nogle af de ting, som kan hjælpe de små virksomheder til at komme videre,« siger 3F-formand Per Christensen.

Artiklen forsætter under grafikken...

Han fremhæver, at hver gang der etableres en ny virksomhed, kommer der to til tre arbejdspladser til 3Fere i det, som kan kaldes følgeindustrien. Derfor er det ifølge Per Christensen tid til at rette blikket hen imod de små og mellemstore virksomheder, SMVerne.

»Vores initiativ skal også ses i den sammenhæng, at vores erhvervsstruktur er under voldsom forandring. Digitalisering og disruption betyder, at SMVerne fremover kommer til at betyde langt mere, end de gør i dag. De skal prioriteres, og det har vi ikke været for gode til hidtil,« siger Per Christensen.

I Dansk Industri, DI, er vicedirektør Kent Damsgaard helt enig med 3F i, at investeringsmiljøet skranter. Derimod kniber det en smule mere, når det drejer sig om medicinen.

DIs tal viser, at store virksomheder investerer dobbelt så meget pr. medarbejder i forhold til de små. Kent Damsgaard understreger, at øgede investeringer er et nøgleområde til at få løftet virksomhedernes konkurrenceevne. Men han mener, at en indsats fra politisk hold skal rettes mod rammebetingelserne generelt.

GoMore3F

DI: De store er lokomotiver

»Det er korrekt, at de store virksomheder klarer sig selv, men vi vil gerne have, at de klarer sig selv ved at investere her i Danmark. Hvis de store virksomheder bare skal klare sig selv og derefter investerer i udlandet, er vi lige vidt,« siger Kent Damsgaard, der fremhæver, at investeringer i de store virksomheder er et lokomotiv, der er med til at trække de små.

En analyse fra 3F viser, at de danske investeringer slet ikke er kommet sig oven på et voldsomt dyk under finanskrisen. Og det er først og fremmest i underskoven af det danske erhvervsliv, at det går trægt.

Af analysen fremgår det, at de små virksomheder med under 20 ansatte forholdsmæssigt har oplevet det største dyk i investeringerne siden før finanskrisen i 2008. Hos de store virksomheder er investeringerne nogenlunde på samme niveau som midt i forrige årti.

siemens

3F-formand Per Christensen mener, at der er en årsag til, at de små virksomheder ikke rigtigt er kommet op i gear endnu.

»Jeg tror, at det er en stor forskrækkelse efter den finansielle krise. Før krisen kunne virksomhederne låne penge til stort set alt. Nu er bankerne gået helt over i den anden grøft og vil stort set ikke investere i noget som helst,« siger Per Christensen.

Hjemmemarked i grå nuancer

Økonomiprofessor Philipp Schröder, Aarhus Universitet, skærer ind til benet og fremhæver to årsager til, at virksomhederne ikke investerer så meget.

Enten er det, fordi de ikke tror så meget på fremtiden og derfor er tilbageholdende, eller også er det, fordi de tror på fremtiden, men ikke kan få den nødvendige kapital til investeringerne. Det er dét, som 3F er inde på. Alt andet er afledte effekter af det.

Om man skal gøre noget fra politisk hold og i givet fald hvad, afhænger af, om den ene eller den anden effekt er dominerende.

»Når store virksomheder investerer mere end små, kan det skyldes, at de har en meget større rækkevidde. De kommer ud på nogle markeder, hvor der er mere vækst og efterspørgsel, mens de mindre virksomhederne meget er på hjemmemarkedet, hvor det hele er mere gråt,« siger Philipp Schröder.

ufaglært

DI-vicedirektør Kent Damsgaard tror ikke på, at de manglende investeringer kun er et spørgsmål om svage konjunkturer. De manglende investeringer er også strukturelt betinget, mener han og påpeger, at ordentlige skatteforhold og muligheden for at få den nødvendige kvalificerede arbejdskraft er to afgørende forhold for at få sat mere skub i investeringerne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen