Berlingske Business

K støtter ikke kritik af Bagmandspolitiet

K støtter ikke kritik af Bagmandspolitiet - 1
Foto:

De konservative vil ikke gøre Olie for mad-skandalen til et politisk projekt. Klag, hvis I føler jer dårligt behandlet, lyder det fra K til virksomhederne.

Flere danske virksomheder, heriblandt Novo Nordisk, kritiserer i Berlingske Tidende i dag Bagmandspolitiet for deres håndtering af Olie for mad-skandalen.

Der er dog endnu ingen hjælp at hente fra politikerne på Christiansborg. I hvert fald ikke, hvis det står til de konservatives retsordfører Tom Behnke.

”Alle myndigheder skal behandle deres sager så hurtigt som muligt, og det er altid træls når en sag trækker ud, specielt i en sag som denne. Jeg har ikke mulighed for at vurdere, om det er rimeligt – for jeg kender ikke sagens detaljer, fx hvor meget de mistænkte har samarbejdet eller modarbejdet”, siger han.

En af virksomhederne bag kritikken, den fynske virksomhed Jørgen Kruuse, mener, at sagen har virket som en politisk ordre til Bagmandspolitiet. Men at det skulle være et politisk projekt, afviser den konservative retsordfører.

”Det må jeg afvise. Det har aldrig været en politisk sag. Det er ikke en politisk sag, og det skal det heller ikke være”, siger Tom Behnke og opfordrer virksomheder til at klage, hvis de har været udsat for forkert behandling.

Klag til rette sted
”I stedet for at gøre det her til en politisk sag, bør man klage til rette sted, hvis man synes, man er blevet behandlet dårligt. Det skal jo ikke være Tom Behnke eller de konservatives partiprogram, der skal vurdere hvor lang tid det skal tage at underspecifikt denne sag”.

SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt mener, at det er meget uheldig situation for virksomhederne, at de har skulle vente så længe.

”Jeg er med på, at det er en kompleks sag, men den har været alt for langt tid undervejs. Jeg vil gerne vide, om ministeren er tilfreds med håndteringen af sagen og så vil jeg bede om en redegørelse af sagsforløbet, og hvad der har været bremseklodserne”, siger hun.

Venstres retsordfører Kim Andersen har ikke ønsket at kommentere sagen, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Brian Mikkelsen (K), da han er på ferie.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen