Berlingske Business

Jyske Bank forøger købstilbud på Nordjyske Bank

Jyske Bank vil købe Nordjyske
Jyske Bank føjer 20 kroner per aktie til deres købstilbud af de resterende aktier i Nordjyske Bank. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

Aktionærer i Nordjyske Bank tilbydes 20 kroner mere per aktie i et nyt købstilbud fra Jyske Bank.

Silkeborg. Jyske Bank skruer op for prisen i deres købstilbud på de cirka 60 procent af aktierne i Nordjyske, som Jyske Bank ikke ejer i forvejen.

Aktionærer kan nu få 190 kroner per aktie. Det er 20 kroner mere end sidste bud. Det oplyser Jyske Bank i en pressemeddelelse.

Det nye bud vil være en præmie på 60 procent sammenlignet med den kurs Nordjyske Banks aktie lukkede i 12. marts. Grunden til, at prisen udregnes mod aktiekursen 12. marts er, at det oprindelige bud faldt 13. marts.

Jyske Bank begrunder den ny og større købspris med, at repræsentanter for bestyrelsen og aktionærer i Nordjyske Bank har givet til kende, at de vil have mere for deres aktier.

Derudover henviser Jyske Bank til en opskrivning i værdien af Nordjyske Banks ejerandel i BI Holding, samt en opjustering af forventninger for 2018-resultatet i Nordjyske Bank.

Det forbedrede tilbud fik straks aktieværdien af Nordjyske Banks aktier til at stige med over 11 procent frem mod børsens lukning, skriver Ritzau Finans.

Det nye tilbud værdisætter Nordjyske Bank til tæt på 3,5 milliarder kroner.

Jyske Banks nye tilbud bliver offentliggjort senest 10. april. Det kommer med mindst tre betingelser. En af dem handler om en ophævelse af ejer- og stemmeloftet i Nordjyske Banks vedtægter.

Derudover kan tilbuddet kun gennemføres, hvis Jyske Bank efter handlen ejer mindst to tredjedele af Nordjyske Bank.

Jyske Bank ejer i forvejen lidt under 40 procent af Nordjyske Bank. Oprindeligt blev banken ufrivilligt storaktionær, da den garanterede en aktieemission og ydede store lån.

Aktierne blev købt i 2015 til 115 kroner per aktie. Siden forsøgte Jyske Bank at sælge aktieposten uden held. I marts skiftede Jyske Bank strategi og forsøger nu at få en aktiemajoritet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen