Berlingske Business

Julekrimi - kapitel 2: Detektivens første kunde

jjj

Læs andet kapitel af Berlingskes julekrimi "Mord i banken".

Kvinden så dyr ud, eksklusivt klædt med Prada-taske og perler, ingen overflødige kilo. Hun var hans allerførste kunde, og Jannik Sommer vurderede hende diskret, mens han hængte hendes mink på bøjle.

»Sid ned … fru Hoffman,« sagde han og slog ud med armen mod sofahjørnet på sit kontor. Hun satte sig på kanten af den nyindkøbte Svane, placerede håndtasken på gulvet tæt ind til sig, glattede nederdelen og rettede blikket mod ham.

Selv satte han sig i den ligeledes splinternye Cicero-sofa. Han lagde vægt på stil og god smag, og greb den blankpolerede termokande. »Kaffe?«

»Nej tak … øh, jo tak, hvis De har lidt minimælk.«

Han skænkede for hende. Hendes hænder rystede en lille smule, da hun hældte mælk i koppen. Hun nippede til kaffen, mens hun stirrede på adventskransens lys. »Hvad kan jeg så hjælpe Dem med, Fru Hoffman?« Det var sådan, hun selv havde præsenteret sig i telefonen. Hun sank en mundfuld og stillede koppen fra sig. Det klirrede lidt i underkoppen.

01buskrimitegning Bob.jpg

»De lover fuld diskretion, ikke? Det kan jeg regne med?« Jannik nikkede opmuntrende. Hun pillede lidt ved kaffekoppen, førte den op til munden og satte den tilbage igen uden at drikke. »Det er en meget vanskelig situation for mig. Det er min mand … jeg tror, han har en anden,« sagde hun med dirrende stemme.

Den opstemthed, Jannik havde hygget sig med hele morgenen, forduftede. Han havde måske haft det lidt på fornemmelsen … at hun ikke var en professionel kunde.

»Fru Hoffman, Confidence Intelligence er et professionelt detektivbureau. Vi beskæftiger ikke med personsager som … utroskab. Vi tilbyder privat efterforskning til dansk og internationalt erhvervsliv, så …«

Hun betragtede ham med opspilede, blanke øjne. »Jamen, måske er der også noget med banken … og jeg er klar til at betale. Jeg har sat mig ind i jeres takster i …«

3.500 kr. i timen, 5.000 for natarbejde plus expenses, repeterede han i hovedet. Partnerne i firmaet havde været enige om at sætte barren højt fra start.

»Hvis De lige vil have mig undskyldt et øjeblik, fru Hoffman,« sagde han og rejste sig. Han lukkede døren bag sig og så sig om efter Helen. Hvor fa’en var hun nu blevet af?

»Vil du ikke lige række mig de to lilla glaskugler.« Han vendte sig om med et sæt. Helen balancerede på en trappestige, hvor hun baksede med noget julepynt.

»Helen! Kom ned derfra! Hvorfor har du sendt mig den kone? Jeg troede, du havde forstået, at vi går efter professionelle kunder! Jeg skal ikke ud og ligge i en busk og spejde efter utro mænd i fremmede damers soveværelser!«

»Jo, men Villads sagde ...«

»Hva’ fa’en sagde Villads,« råbte han og rev døren op ind til kompagnonens kontor.

»Men kuglerne, Jannik …,« lød Helens stemme bag ham.

Forhenværende chef for bagmandspolitiet Villads Antonsen sad med ryggen til ham og benene på skrivebordet. Han læste i Berlingske Business, som havde deres nye intelligence-bureau på forsiden. »Godt billede, ikke, hæhæ?« Fotoet viste en bistert udseende Villads stående med skrævende ben.

»Hvorfor har du sendt mig en jaloux kvinde på halsen. Vi var jo enige om businessplanen! Vi er et professionelt bureau!« Jannik gik op og ned foran skrivebordet i Villads’ kontor. Det største i firmaet. Eks-politimanden havde insisteret på, at der skulle være plads til alle hans diplomer, jagttrofæer og antikke skydevåben. Jannik hev irriteret sit tørklæde til sig, som hang fast i et gevir fra Tibet, hvor Villads og en Lublin et-eller-andet havde jaget snegemser.

»Er du klar over, hvem hun er gift med?« Villads havde sænket avisen og vendt sig mod Jannik med det der overbærende blik, som han ikke kunne fordrage.

»Fru Hoffmann, hedder hun? Næh, det aner jeg ikke, og jeg er også ligeglad. Hun er ikke …«

»Hector Hoffman!« sagde Villads triumferende.

»Hector?« Jannik var ved at miste tålmodigheden. »Jeg er ligeglad med, hvem hun er gift med. Det er her er et professionelt bureau, og …«

»Hector Hoffmann er direktør for en af landets store banker! Hovedstadsbanken! Den har du vel hørt om!« Villads kolde blik kunne på en god dag forveksles med foragt. Jannik pillede ved sit tørklæde.

»Jo, men vi er jo prof …«

»Det handler om netværk, det her. Hector Hoffmann er en af Danmarks magtfulde mænd. Han kender politikere og folk fra den øverste erhvervselite. Jeg betragter det som en investering for bureauet at komme tættere på hans personlige … love life. Den viden kan blive værdifuld. Smut du ind og tag dig af fru Hoffman, så jeg kan få min morgenavis i fred. Og bed lige Helen om at komme med en frisk kop kaffe. Sort! Og Jannik … hun hedder Agnete til fornavn!«

Villads vendte sig om og genoptog avislæsningen. Jannik var dismissed. Hvorfor endte han altid i den rolle?

LÆS KAPITEL 3 i business i morgen

FØLG SERIEN PÅ bUSINESS.DK/JULEKRIMI

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen