Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

»Jeg kender ikke andre steder i den offentlige sektor, hvor vi bruger 7 milliarder uden at vi har konkret viden om, hvad vi får for pengene«

-Arkiv- Regeringens sundhedspolitik får prygl af vælgerne - me
(Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix 2016) Foto:

Her er de 5 vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til den sidste mandag i januar 2017. Som altid har vi været tidligt oppe og samlet en lille kondenseret pakke af dagens vigtigste erhvervsnyheder, så du kan blive helt orienteret på et par minutter:

I dag skal vi forbi ministeren for offentlig innovation Sophie Løhde(V), der meget gerne vil have lidt bedre styr på de 7 mia. kr., staten bruger på IT.

  • Desuden bringer vi helt eksklusivt opskriften på Skandinaviens største burgersucces
  • USA's kaffekonge går imod præsident Trump og vil ansætte 10.000 flygtninge
  • Novo Nordisk Fonden sender 118 mio. kr. i DTUs retning
  • Og endelig er benzinrigmanden Olaf Haahr gået konkurs, hvilket resulterer i brandudsalg af kunst og ejendomme

1
»Jeg kender ikke andre steder i den offentlige sektor, hvor vi bruger 7 mia. kr., uden at vi har konkret viden om, hvad vi får for pengene«

I kølvandet på en række opsigtsvækkende sager om statens store IT-systemer er der behov for en oprydning, der skal sikre vedligeholdelsen af statens IT-systemerne samt tiltrængt økonomisk klarhed. I øjeblikket strides kommunerne og ATP med IT-selskabet KMD, hvor kommunerne og ATP kræver trecifrede millionbeløb i erstatning for forsinket levering.

Det skriver Finans.dk

»Det er tid til at prioritere det her op på et helt andet niveau. Jeg kender ikke andre steder i den offentlige sektor, hvor vi bruger 7 mia. kr., uden at vi har konkret viden om, hvad vi får for pengene,« siger minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V).

Ministeren nedsætter nu en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til en it-strategi. Det skal indeholde en række konkrete initiativer til at sikre en mere professionel it-styring, siger hun.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

»Klokken 14 var der udsolgt. Jeg vil ikke fortælle, hvor mange burgere vi havde lavet, men interessen var enorm.«

Den bedste burger i Skandinavien får man på en lille tankstation på adressen Landgreven 10 i København. Det var dommen i en artikel fra det amerikanske finansmedie Bloomberg i begyndelsen af januar, og lige siden har interessen for Gasoline Grills burgere ikke overraskende været stor, forklarer ejer og stifter Klaus Wittrup til Berlingske Business.

»Klokken 14 var der udsolgt. Jeg vil ikke fortælle, hvor mange burgere vi havde lavet, men interessen var enorm,« siger Klaus Wittrup

Burgerbaren, der ligger i en nedlagt tankstation i Borgergade i København, slog først døren op til de omkring ti kvadratmeter i april 2016, og størrelsen kan nok bedst sammenlignes med et forvokset kosteskab, konstaterer Berlingske Business udsendte reporter, der havde fået den ubarmhjertige opgave at besøge byens bedste burgerbar. Læs mere om hemmeligheden bag burgeren her.

Artiklen fortsætter under billedet
burger
Klaus Wittrup er økonom, og manden bag burgerrestauranten Gasoline. Foto : EMIL HOUGAARD

Business-redaktionen anbefaler

3

Novo Nordisk Fonden sender flere millioner til DTU

Et nyt fermenteringsanlæg til 118 mio. kr. skal gøre Novo Nordisk Fondens store satsning på DTU, Novo Nordisk Fondens Center for Biosustainability, endnu bedre til at omsætte forskning til forretning. Centret er Novo Nordisk Fondens største satsning i Danmark, og fonden har nu sammenlagt sendt 1,3 mia DTUs vej.

Berlingske Business har besøgt lokalet på DTU, hvor de to 30 liters store fermenteringstanke skal stå, og det var en begejstret vicedirektør fra Novo Nordisk Fondens Center for Biosustainability ved DTU, der viste rundt. »Det bliver endnu én af vores »unfair advantages«, siger Bo Skjold Larsen,

Der nu får endnu anlæg, som andre forskningsinstitutioner verden over vil stirre misundeligt på.

4

Benzinkongens liebhaverejendomme, kunst og legetøj går til spotpris

Den 79-årige benzinkonge Olaf Haahr, der tirsdag blev erklæret personlig konkurs ved Skifteretten i Kolding, er træt, skriver Børsen. Han må nemlig se sine dyre malerier, legetøj og liebhaverejendomme gå til spotpris

»Det hele bliver jo kun det halve værd, når man laver sådan et nummer her,« siger Olaf Haahr til Børsen.

Siden april har en rekonstruktør udpeget af hans største kreditor, Spar Nord Bank, forsøgt at sælge ud af hans aktiver, der omfatter liebhaverejendomme, kunst og legetøj for millioner.

#
Dagens tal

Toyota sælger nu ikke længere flest biler.  Tyske Volkswagen har overtaget førstepladsen som verdens bedst sælgende bilproducent. En plads, der ellers har været optaget af Toyota i fire år. Det skriver Ritzau Finans. Toyotas salg på verdensplan steg med 0,2 pct. til 10,175 mio. biler i 2016, lyder det fra bilproducenten. Til sammenligning solgte Volkswagen sidste år 10,3 mio. biler, lastbiler og busser - en stigning på 3,8 pct.

5

Starbucks ansætter 10.000 flygtninge som modsvar til Trump

Den verdensomspændende kaffekæde Starbucks vil ansætte 10.000 flygtninge de kommende fem år som et direkte svar på den amerikanske præsident, Donald Trumps, indrejseforbud mod statsborgere fra en række lande.

Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau Finans.

»Jeg skriver til jer i dag med en dyb bekymring, et tungt hjerte og et klart løfte,« skriver den øverste direktør for Starbucks, Howard Schultz, i et åbent brev til medarbejderne, der er lagt på Starbucks hjemmeside.

»Vi lever i en uforudsigelig tid, hvor vi er vidne til, at der sættes spørgsmålstegn ved landets samvittighed og udsigten til den amerikanske drøm,« skriver han videre. Howard Schultz, der offentligt har støttet Det Demokratiske Parti, har været i kontakt med en række medarbejdere hos Starbucks, der vil blive berørt af Donald Trumps dekret, der vil udelukke specifikke statsborgere fra USA. Direktøren for Starbucks siger, at de 10.000 nye ansatte vil kunne få job i nogle af de 75 lande, hvor kaffekæden har hjemme.

Det sker i dag

Mandagen byder på en række økonmomiske nøgletal fra Eurozonen, og vi bliver også klogere på, om valget af Donald Trump som USAs næste præsident har påvirket det amerikanske privatforbrug senere i dag.

  • Kl. 9.00: Spaniens foreløbige BNP-vækst for fjerde kvartal
  • Kl. 9.00: Danmark konjunkturbarometer i januar
  • Kl. 11.00: Eurozonen økonomisk tillid i januar
  • Kl. 11.00: Eurozonens forretningsklima i januar
  • Kl. 11.00: Eurozonens industritillid i januar
  • Kl. 11.00: Eurozonens servicetillid i januar
  • Kl. 11.00: Eurozonen endelige forbrugertillid i januar
  • Kl. 14.00: Tysklands foreløbige forbrugerpriser for januar
  • Kl. 14.30: USAs privatforbrug i december

Det sker på markederne

Frygten for tiltagende handelsrestriktioner har skabt kursfald i Asien. Det japanske Nikkei 225-indeks er nede med 0,7 pct., mens Topix-indekset falder 0,5 pct.

»Trumps indrejseforbud rejser spørgsmålstegn ved, om der kommer mere fra den kant. Forbuddet kan få en dominoeffekt på tværs af markederne og påvirke samhandelen, rejser og hele den globale vækst. Der er stigende risiko for, at vi vil se mere restriktive amerikanske politikker,« vurderer investeringschef Andrew Inovero fra Malayan Bank i Manila over for Bloomberg News ifølge Ritzau Finans.

Børserne i Kina, Hongkong, Taiwan og Sydkorea holder lukket, mens de amerikanske aktiefutures ligger med et minus på omkring 0,3 pct.

Følg dagens markederne og dagens vigtigste historier, mens det sker, på Business Live.

Hvad mener du?

Du har netop læst det daglige morgenoverblik fra Business.dk. Alle hverdage giver vi dig de fem vigtigste historier, som vi synes, du bør læse, inden du begynder din dag. Vi arbejder hele tiden på at gøre overblikket bedre, og derfor hører vi meget gerne fra dig, hvis du har ris, ros eller en god ide til forbedringer. Send en mail til anln@berlingske.dk, hvis du har lyst til at byde ind.

Mvh. Andreas Lønstrup, journalist på Berlingske Business.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen