Berlingske Business
17:43Tak for i dag

»Ja, vi har da tænkt ekstremt meget over, om vi skulle droppe shipping«

Stadil
Thor (t.h.) og Christian (t.v.) Stadil. Far og søn ejer konglomeratet Thornic Foto:

Mens resten af koncernen buldrer frem med rekorder på stribe, er rederiet Thorco det sorte får i familiekoncernen Thornico. Selv om det koster Stadil-familien hundredevis af millioner af kroner, holder den dog indtil videre fast i sit rederi.

Specialrederiet Thorco koster endnu en gang den hovedrige Stadil-familie millioner af kroner og læssevis af bekymringer. Men familien har alligevel besluttet at stå nedturen i den internationale shippingindustri igennem og poste penge i rederiet.

»Ja, vi har da tænkt ekstremt meget over, om vi skulle droppe shipping. Hvor lang tid kan vi leve med, at det går så dårligt, og vi taber så mange penge. Hvor lang tid kan vi kaste gode penge efter dårlige. Men vi har besluttet at give det yderligere tid. For det må komme tilbage,« siger Thor Stadil, der er Christian Stadils far, og som selv har bygget Thorco op næsten fra bunden i løbet af de seneste 20 år.

06BUSChristian-og-Thor-Stad.jpg

Det koster at holde fast. Thorcos flåde tabte sidste år 80 mio. kr. på driften, og Stadil-familien måtte ved udgangen af 2015 skyde en kvart mia. kr. ind i selskabet ved konvertering af gæld for at reetablere egenkapitalen.

»Vi har kigget ud over alle vores forretninger, og der må vi jo sige, at de stort set alle har prøvet at være helt nede i knæ på et tidspunkt. Men siden er de vendt til noget godt. Det gælder fødevarer, maskiner, ejendomme og Hummel. Alle har på et tidspunkt i løbet af de seneste 20 år været nede at vende. Derfor tror vi også, at Thorco og det marked, det opererer i, kommer tilbage,« siger Thor Stadil, der er bestyrelsesformand i Thorco.

Thorco er et specialrederi, der groft sagt kan transportere alt det, der ikke kan proppes i en container. Det gælder alt fra America’s Cup-skibe, store gravkøer og vindmøller samt udstyr til olieindustrien.

Onsdag 1

Thorcos ømme punkt

Og netop olieindustrien er det helt ømme punkt hos Thorco. For med den lave oliepris sættes meget få nye boringer i gang i olieindustrien, og derfor har de store oliefirmaer kun i ringe grad brug for at få transporteret udstyr og maskiner. Dertil kommer, at der massiv overkapacitet i shippingindustrien, og det er med til at presse fragtraterne i bund.

Thorco er en del af Stadil-familiens koncern Thornico og her mærkes nedgangen i rederiet tydeligt.

»Uden shipping ville vi have haft en driftsindtjening før skat på 533 mio. kr. i Thornico. Men vi skriver i koncernen ekstraordinært ned på vores skibe med ca. 220 mio. kr. i lyset af det marked, der er så dårligt lige nu.

Under krisen har Stadil satset meget offensivt på Thorco i forventningen om, at krisen ville være overstået nu, og indtjeningen i selskabet dermed ryge i vejret.

Det, må far og søn nu erkende var en fejl.

Stadil

»I dag ville jeg da have ønsket, at vi ikke havde købt skibe til de priser, der var dengang, men havde ventet,« siger Thor Stadil.

Han var drivkraften bag sammenlægningen af Thorco og ligeledes kriseramte Clippers speciallastrederi i 2013. Overtagelsen skete, netop som et meget offensivt træk fra Stadil-klanens side, fordi der var tillid til en snarlig vending i markedet. Dengang jublede de i familien Stadil. I dag er de lidt mere afdæmpede.

»Vi har sagt de seneste fem-seks år, at nu vender det. Men det er bare ikke sket. Shipping har historisk kørt i syv års cykler. Nu har det snart varet ti år, og der er ikke umiddelbart lys i horisonten,« siger Christian Stadil.

Hans far supplerer:

»Vi kan ikke garantere, at vi fortsætter herfra og ti år frem, vi stopper bare ikke lige nu, for det må altså vende igen. Og tænk, hvis markedet vendte i morgen, så ville det være surt at have solgt det hele fra,« siger Thor Stadil.

Stadil

Han peger på, at det er fordelen ved at have et konglomerat som Thornico, at når noget går dårligt, er der andet der går godt.

»Det er lidt, ligesom når du står på ski. Hvis du er en uge på ski uden at falde en eneste gang, så har du ikke presset dig selv godt nok. Hvis man aldrig taber penge på nogen forretninger, så er man for forsigtig,« siger Thor Stadil.

Men alt med måde. Thorco reducerede sidste år sin flåde af skibe med hele 25 pct., fra 100 til 75 skibe. Det var sammen med det pressede marked stærkt medvirkende til, at Thorcos omsætning dykkede med ca. 300 mio. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen