Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Ja, man sparer da op til børnenes uddannelse

16BUSPrinceton2.jpg
Det er dyrt for amerikanske forældre at sende børnene på videregående uddannelse – og rigtig dyrt bliver det, hvis de skal ind Princeton som her eller et af de andre eliteunversiteter. Arkivfoto: Brian Wilson/Scanpix

Amerikanerne er optaget af børnenes uddannelse. Og med god grund. Det er hamrende dyrt.

En ting kan man være helt sikker på, hvis man har gæster med børn. Samtalen falder hurtigt på de mest fordelagtige måder at spare op til børnenes uddannelse. For selv om det offentlige her betaler for uddannelsen hele vejen til og med high school, så stopper det også der. Og det at komme ind på et af de meste eftertragtede uddannelsesssteder i USA er dyrt. Hamrende dyrt. Så middagsselskabet flyder med for en dansker ukendte ord som »529«-planen. EE-serie obligationer og Serie I obligationer.

Det er selvfølgelig skattetrækket, der er det mest interssante. For når man står med en nyfødt, så skal der tænkes mange år frem. Så kommer nummer to, så nummer tre. Og så slutter det for de fleste også. For nu begynder det at blive dyrt. Rigtig dyrt. Især hvis barnet så ikke alligevel vil læse, eller dropper ud. For der er også regler for, hvad man kan bruge pengene til, hvis det hele går i vasken, uden at blive straffet skattemæssigt.

Og det er ikke helt rigtigt, at amerikanerne slipper billigt i skat. Jo, billigere end i Danmark. Men en gennemsnitsfamilie betaler 43 procent i skat, og så kommer opsparingen til uddannelse oveni.

Et barn vil koste næsten 300.000 dollar få igennem et fireårigt forløb på et private college, og man kan få en mindre rabat, hvis barn nummer to vælger det samme college. Men udgifterne dækker over forskelle, og der findes bestemt også offentlige colleges i USA, hvor udgifterne er mindre. Men det koster. Og der skal spares op for at dække udgifterne ikke alene til at læse på universiteterne, men også for at bo og indkøbe bøger.

Så det er ikke småpenge, der skal lægges til side til børnenes uddannelse, og den amerikanske præsident, Barack Obama, har også været ude med en stærk kritik af især de store universiteters prisstigninger, der betyder, at mange almindelige amerikanere har det svært, hvis de har ambitionen om at få deres barn på Yale eller på Harvard. Rent ud sagt er udgifterne løbet løbsk, og Obama har flere gange forsøgt at tvinge universiteterne til at genoverveje deres prispolitik. Jo, der er legater og masser man kan søge for at få tilskud. Men det er ikke alle, der kan få glæde af det. Dertil kommer, at optagelsesprocedurerne er meget vanskelige og ofte uigennemskuelige.

Derfor tyr nogle af forældrene også til en løsning, der er endnu dyrere. At knytte barnet til en uddannelsesrådgiver allerede i begyndelsen af High School eller i Middle School. Og så begynder pengene at rulle hurtigt, for en sådan rådgivning over en række år løber let op i 200.000 dollar. Men det giver i sig selv ingen garanti for, at man kommer ind på sit yndlingsuniversitet.

Proceduren er den: Man har et barn, som selvfølgelig er verdens mest intelligente. Man kontakter et af disse elitefirmaer og præsenterer barnet for dem. Så skriver forældrene under på en foreløbig konsultation, der indbærer en halvanden times samtale med barnet og derefter et længere forløb på seks timer, så en rådgiver kan gennemgå et forløb for barnet. Det koster 10.000 dollar.

Så går man videre. Et af disse firmaer, Ivy-wise, hvor navnet henviser til, at man kan få barnet ind i Ivy-ligaen, der er de bedste universiteter i USA, ligger i New York. Det er ikke unormalt, at de er inde i et tæt forløb med et barn i fire år eller mere, hvor de helt og aldeles afgør hvilken undervisning, eleven skal tage, og hvad de skal tage af kurser i ferier på de såkaldte »videnskabs-sommer-kolonier«. De går ind i et tæt forløb med at gennemlæse elevens arbejde og giver råd undervejs. Og der er ikke megen fritid, men belønningen er der, hvis man slipper ind på eliteuniversiteter som Yale, Harvard, Princeton eller Brown University.

Og det er en industri, der vokser med lynets hast. For der er selvfølgelig også i USA forældre, der ikke overlader noget til tilfældighederne og kan betale for det. Den slags rådgivninger til en industri, der indbringer over 400 mio. dollar om året. Årsagen til, at industrien er blomstrende, er frygt. Forældrene kan ikke gennemskue de mange ansøgningsprocedure, der er på forskellige universiteter, og de krav, der stilles til dokumentation. De aner ikke, hvilke test barnet skal igennem, og der er ingen klare facistlister for, hvem der optages.

Og så er der kvoter på universiteterne. En ung mand havde søgt ind på Yale og blev afvist på trods af, at han havde topkarakterer hele vejen igennem. Gennem en besværlig procedure fandt han ud af, at universitet afviste ham, fordi der var for mange af hans slags netop på det studie, han søgte ind på. Der er nemlig også kvoter for sorte, hvide, muslimer, jøder og kristne og handicappede.

Så søgte han ind på Princeton, hvor antallet af personer med hans baggrund ikke var så stor, og så kom han ind. Så der er masser at diskutere omkring spisebordet, hvis man har børn, der skal på college. Engang imellem er man taknemmelig for at være dansker, hvor den slags spekulationer ikke er nødvendige.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen