Berlingske Business

IT service - et nyt forretnigsområde

Det virker paradoksalt, at Odense Tekniske Skole (OTS) ikke kan skaffe tilstrækkelig mange praktikpladser til deres IT-support-elever,

og at vi almindelige danskere ikke kan ringe til vores lokale elektriker og bede ham komme og ordne vores computernetværk og

andre IT-problemer, når han nu kan ordne stikkontakter og køleskab i huset og i vores lille virksomhed. Sådan så

de tidligere på foråret på tingene på OTS, og de har taget initiativ at få løst paradokset.







Tingene

på hovedet



- Vi har vendt tingene på hovedet fra vores normale arbejdsform, hvor vi går ud og spørger

de små virksomheder, om ikke de kan oprette en praktikplads til en af vores elever, siger Erik Beck Jensen, afdelingsleder for

elektronik og data på OTS.



- I stedet har vi tilbudt dem et helt nyt forretningsområde, IT service, som der allerede

er brug for i dag, og som der vil endnu mere brug for fremover, hvor vi ikke blot alle sammen har computere, men hvor både køleskabet

og andre ting i huset bliver styret af IT.



Initiativet består i et møde den 6. april, og OTS har sendt 200 indbydelser

ud til fynske elektrikere og mindre IT-virksomheder



- 30 virksomheder har allerede tilmeldt sig, men vi regner med at nå mindst

50, siger Erik Beck Jensen. - Meningen er, at vi vil hjælpe dem med at etablere et helt nyt forretningsområde, som der

jo helt sikkert vil blive et stigende behov for.







For få praktikpladser



Problemet for ham og hans kolleger har

været, at der hverken er praktikpladser nok til eleverne eller job, når de er færdiguddannede, og ved at etablere

en helt ny IT service mener de at kunne løse alle problemer.



På Fyn er man gået i gang med at rulle bredbånd

ud over hele øen, og som Erik Beck Jensen udtrykker det, så skal der jo tilsluttes apparater i den anden ende, og det

netop den slags, OTSs IT-supportere bliver uddannet til.



Det er en uddannelse på to og et halvt år, og man uddanner

på OTS også data-fagteknikere, der tager fem år.



- Det vil jo være oplagt, hvis den lokale elektriker,

som er kendt i lokalområdet, også kan tilbyde IT service, men problemet er, at han ofte ikke kender nok til IT, siger

Erik Beck Jensen.



- Det gør vores elever, og derfor vil det være en god idé for mindre elektrikere og andre

virksomheder i elektronik-og IT-branchen at bruge dem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen