Berlingske Business

It-mand og realitystjerne vil på miniputbørs

Erik Damgaard, Anni Fønsby - 2
Anni Fønsby og Erik Damgaard var i en periode landskendte, da de lavede realityserien Erik og Anni goes to Hollywood. Foto:

Erik Damgaard, kendt fra tv og kulørte blade, vil rejse op til 23 millioner kroner til selskabet Straticator.

København. It-manden Erik Damgaard, der blev milliardær og landskendt, da han i 2002 solgte selskabet Navision til Microsoft, vil sende sit seneste projekt på den alternative børs First North.

Det er selskabet Straticator, under selskabet NPinvestor, der skal på First North. Det skal rejse op til 23 millioner kroner.

Pengene skal bruges til at få lov til at handle aktier - at blive såkaldt fondsmægler - og til vækst.

1

»NPinvestors idé- og forretningsmodel har tydelige paralleller og fælles karaktertræk med udviklingen og brugen af sociale medier og deleøkonomien, hvor kunder er aktive deltagere og medskabere af produkter og tjenester,« skriver selskabet i meddelelsen om børsaspirationen.

Idéen er, at kunder på selskabets handelsplatform vil kunne følge andre investorer. Altså automatisk foretage de samme investeringer og salg som andre.

I firmaets terminologi hedder investorer, der kan kopieres »Copy Trade Masters«.

»»Copy Trader Master« får en andel af indtjeningen.«

»Såfremt »Copy Trader Masters« samtidig selv aktivt udbreder kendskabet til deres egen strategi, som følge af deres sociale profil, omdømme og aktiviteter på sociale medier og investeringsnetværk, er de derved med til at trække nye kunder til Straticator, hvorved indtjeningen for forretningen accelereres,« skriver selskabet.

11BUSPix-Erik-Damgaard-0924.jpg

Samtidig vil kunderne kunne lave deres egne handelsrobotter, der agerer ud fra en række indstillinger.

Straticator er ejet og udviklet af Erik Damgaard. Han blev milliardær, da han i 2002 solgte Navision sammen med sin bror Preben.

Efterfølgende blev han landskendt, da han dannede par med Anni Fønsby, og de deltog i realityprogrammet »Erik og Anni goes to Hollywood«. De er siden blevet skilt.

Finanskrisen kostede dyrt for Erik Damgaard og hans private investeringsselskab Porteføljeinvest gik konkurs.

First North er Nasdaqs alternative børs, hvor kravene ikke er så strenge og selskaberne ofte mindre og mindre etablerede end på den klassiske børs.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen