Berlingske Business

IT-chef i region frygtede aflysning af tur til Dubai

Atea hovedkvarter.
Atea hovedkvarter. Foto:

To ansatte i Region Sjælland var i Dubai med Atea i seks dage. De fik ét fagligt arrangement på tre timer.

Var fire mænds rejse til Dubai i 2012 en studietur eller derimod mest noget privat med dyre middage, luksushotel og massage? Det var det afgørende spørgsmål fredag i et retslokale i Glostrup.

Flere end 20 mennesker - tiltalte, forsvarere, anklagere og rettens medlemmer - var igen samlet på grund af Bagmandspolitiets påstand om, at IT-selskabet Atea skal have ydet bestikkelse til ansatte i Region Sjælland og Rigspolitiet. Selskabets formål skulle være at holde fast i en betydningsfuld kunde.

Det er 17. dag i den omfattende sag, hvor man tidligere har endevendt en rejse i 2014 til Dubai. Den tur med kig på Formel 1 og andre fornøjelser er blevet kaldt en drengetur. Fagligt indhold var der intet af.

Morten Felding, der blev direktør i Atea Danmark

To år tidligere var overskriften "Business Executive Brief". I det oprindelige program var der flere faglige arrangementer, men det endte med kun et enkelt på tre timer med Cisco i løbet af de seks dage.

Få dage før flyveturen på businessclass var en af de tiltalte, den daværende IT-chef i Region Sjælland, bekymret for risikoen for en aflysning. I en mail skrev han:

"Vi er nødt til at finde et eller andet vi skal se i Dubai som er officielt ... Det er nogle helt fantastiske spisesteder som Rikke har valgt, så det ville være en katastrofe ..."

På rejsen deltog desuden den konstituerede IT-direktør i regionen samt Ateas daværende koncernchef og koncerndirektør. Også disse tre mænd er tiltalt. Turen løb op i 218.817 kroner, og det endte med, at regionen betalte 101.000 kroner. Pengene blev nemlig trukket på regionens konto med tilgodehavende i Atea.

Onsdag - Bestikkelse

Derfor spurgte senioranklager Alexander Dzogov den tidligere koncerndirektør, om han mente, at det var o.k., at regionen kom til at betale 101.000 for et tre timer langt møde?

- Det var ikke bare det arrangement på tre timer. Vi brugte også rigtig mange timer på at diskutere indkøb med Michael, for vi troede jo, at han ville blive den næste IT-direktør, svarer den tiltalte. Noget tilsvarende siger den tidligere koncernchef, da han afhøres:

- Det er en gave for os at være sammen med kunderne, sagde han.

- Vi havde en klippefast ambition om et tungt program. Det lykkedes ikke, men jeg mener, at vi gennemførte en faglig studietur, sagde han.

Bagmandspolitiet mener derimod, at rejsen var af overvejende privat karakter.

På de kommende retsmøder studeres bilag fra besøg på fine restauranter, og også en stribe vidner skal afhøres inden dommen, som ventes til februar.

Specialanklager Jørn Thostrup fra Bagmandspolitiet

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen