Berlingske Business

Island splitter EU på geografien

Island rykker endnu et skridt tættere på EU, og det kan være til Danmarks fordel. Men kritiske røster i unionen advarer mod positiv særbehandling af nordboerne.

Islands fremmarch mod medlemskab af EU fortsætter. Mandag sendte EU's udenrigsministre formelt den islandske ansøgning om medlemskab af unionen videre til egentlig behandling i EU-Kommissionen med en besked om, at vejen ligger åben for islændingene.

"Der findes intet overhalingsspor for Island, men snarere en kortere vej (ind i EU, red.), fordi de allerede er del af det indre marked og Schengen-området," sagde den svenske udenrigsminister og EU-formand, Carl Bildt.

På et efterfølgende pressemøde var både Bildt og EU's udvidelseskommissær, Olli Rehn, dog meget forsigtige med at give et bud på, hvornår Island kan få mulighed for at komme med i unionen. Og invitationen til Island blev da heller ikke udstedt uden visse tegn på en geografisk opsplitning af den i øjeblikket 27-lande store union.

Mens EU-formandslandet Sverige, Danmark og andre lande i den nordvestlige del af EU gerne vil sætte fart under optagelsesforhandlingerne, så frygter lande længere mod sydøst, at Island dermed vil overhale et land som Kroatien, der længe har banket på døren til unionen.

Samtidig peger kritikerne på, at selv om Albanien afleverede en EU-ansøgning for tre måneder siden, så ligger ansøgningen fortsat i skuffen hos EU's udenrigsministre. Til sammenligning er det kun 10 dage siden, at den islandske EU-ansøgning blev sendt til Bruxelles, og allerede nu er den kommet videre i systemet.

"Jeg tror, at man skal sige ja til Island, men også ja til Kroatien og Albanien," siger den østrigske udenrigsminister, Michael Spindelegger, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Østrig advarer
Østrig, som har hele det vestlige Balkan tæt på sig mod sydøst, har stået forrest med advarslerne om positiv særbehandling af Island, men fik ikke opbakning på mandagens møde til et forslag om, at Island og Kroatien skal underlægges et parallelt optagelsesforløb.

At den geografiske magtbalance spiller en stor en rolle, når det gælder udvidelser af EU, bliver bekræftet hos Dansk Industri. Her ser man et hurtigt EU-medlemskab til Island som en tiltrængt chance for at give danske og nordiske interesser større politisk vægt i en union, som de senere år er tippet mod øst i takt med den store østudvidelse.

"Selv om Island ikke er nogen europæisk sværvægter, er det vigtig at få landet med i EU-samarbejdet. Danmark og Island er ligesindede lande på mange områder, og med Island i EU vil der opstå nye muligheder for at de nordiske lande sammen kan præge politikudviklingen i EU," siger Kristoffer Klebak, konsulent for DI i Bruxelles.

Samtidig håber han også, at islandsk EU-medlemskab vil sætte yderligere pres på Norge for at melde sig ind i unionen og dermed sende blokken af nordlige EU-lande op på fem i stedet for de nuværende tre.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen