Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

iPhone og iPads i bestikkelsessag var bryllupsgave

30BUSPix-Atea2-152958.jpg
Advokat Peter Trudsø er forsvarer i sagen om bestikkelse af offentligt ansatte. Han repræsenterer i alt 15 af de personer, der blev sigtet efter denne sommers ransagninger. En af disse, en ansat ved Rigspolitiet, fik i sidste uge påtaleopgivelse og er dermed ikke længere sigtet.

Apple-udstyr var ikke bestikkelse, men blev købt privat hos Atea som en bryllupsgave til ægtefællen, fortalte en 55-årig mand tirsdag i Retten i Glostrup. Han er sammen med to andre anklaget for at modtage bestikkelse.

Tirsdag morgen kl. 9 ved retten i Glostrup begyndte retssagen om den potentielt største bestikkelsessag i Danmark i nyere tid. De tre anklagede har ifølge anklageskriftet fået IT-udstyr og mobiltelefoner helt gratis eller med kæmperabatter. Fraregnet deres egenbetaling har de fået udstyr for henholdsvis 10.000 kr., 43.000 kr. og 18.000 kr. På den baggrund mener anklageren, Jørn Thostrup, at de tre skal idømmes fængselsstraffe og have konfiskeret penge modsvarende en del af gaveværdien.

RB PLUS FAKTA: Herfra kommer de anholdte i stor bestikkelsessag

Bestikkelsessagen blev kendt, da politiet i juni 2015 fortalte om en omfattende ransagning på adskillige privatadresser på Sjælland på baggrund af en konkret mistanke om, at tidligere medarbejdere fra IT-virksomheden Atea angiveligt havde bestukket offentligt ansatte hos Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen med bl.a. rejser, herunder en meget omtalt og dyr tur til Dubai.

Efter et års efterforskning, hvor bl.a Ateas bogholderi og e-mailsystemer blev undersøgt, slog politiet til igen og ransagede i juni i år adskillige privatadresser tilhørende ansatte hos bl.a. DSB, Udenrigsministeriet, Københavns Kommune og Forsvaret. Igen på mistanke om, at Atea skulle have bestukket offentligt ansatte. Denne gang dog ikke med dyre rejser, men ifølge politiet i form af IT-udstyr og mobiltelefoner.

Billede

Dagens retssag tog alene afsæt i denne sommers ransagninger og er dermed den beløbsmæssigt mindste del af den store bestikkelsessag. På anklagebænken sad tre personer, der som offentligt ansatte er tiltalt for at have modtaget bestikkelse i form af mobiltelefoner, tablets og forskelligt IT-udstyr.

De tiltalte var ansat hos to forskellige offentlige arbejdsgivere og er omfattet af navneforbud. De nægter sig alle skyldige. Forsvarsadvokat Peter Trudsø, der repræsenterer dem alle, går efter frifindelse.

Holbæk Politistation, skilt.

Under retssagen forklarede en af de tiltalte, at en iPhone og iPad, som han er beskyldt for at have modtaget som bestikkelse, i virkeligheden var købt privat hos Atea, som han havde en arbejdsmæssig relation til.

»Jeg skulle giftes, og de er købt som gave. Jeg havde ikke tid til at køre i Elgiganten, og så spurgte jeg Atea, om jeg kunne købe hos dem. Det kunne jeg godt, og så hentede jeg tingene på vej hjem fra arbejde samme dag,« fortalte den 55-årige i retten.

En anden af de tiltalte forklarede om to iPhones, han havde modtaget af Atea uden beregning, at der var tale om testmodeller. Derfor havde den 52-årige ikke betalt noget for dem. Om to andre smartphones, han ifølge politiet skulle have modtaget i bestikkelse, forklarede han, at dem havde han købt til sin kone og søn.

Pix: Atea

»Men jeg har aldrig modtaget en faktura, selv om jeg bad om det, og sagde at det var privat,« lød det fra den tiltalte.

En chef fra en anden afdeling på samme arbejdsplads forklarede som indkaldt vidne, at det ikke var tilladt at handle privat med leverandørerne.

Den tredje tiltalte, en 50-årig mand, forklarede, at det på hans statslige arbejdsplads var almindeligt, at de ansatte handlede privat med leverandørerne, herunder Atea.

pix-Region Sjælland

Ingen af de tre tiltalte var bekendt med de statslige retningslinjer fra 2007 om god adfærd i det offentlige, hvor gavereglerne for offentligt ansatte er nøje beskrevet.

Retssagen fortsætter onsdag.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen