Berlingske Business
09:04Danske aktier åbner i plus

Investorer skrotter kriseramt dansk kapitalfond

06BUSPix-Moentstabel-til-si.jpg

En række danske investorer har solgt deres andele i den danske kapitalfond Odin Equity Partners, erfarer Berlingske. Inden for få uger er en foreløbig plan klar for, hvordan den kriseramte fond skal overleve.

Flere danske investorer forlader højst usædvanligt den danske kapitalfond Odin, der inden for få uger er klar med den plan, som er første skridt i forsøget på at sikre fremtiden for den kriseramte fond. Planen indebærer, at de nye investorer skyder frisk kapital ind i fonden, oplyser flere kilder til Berlingske.

Ifølge oplysningerne har de tre danske pensionskasser Sampension, PKA og Industriens Pension solgt deres andele i Odins første fond fra 2005. Det er i dansk sammenhæng en meget usædvanlig manøvre. Køberen er ifølge kilderne et bredt konsortium, hvor den franske fond Access Capital Partners spiller en væsentlig rolle.

»De danske investorer har nu solgt deres andele i Odins første fond,« siger en kilde.

Direktør Jannick Nytoft for DVCA. Danish Venture Capital and Private Equity Association.

Odin er ifølge oplysningerne meget tæt på at få de sidste underskifter på plads, før fonden i slutningen af denne måned er helt på plads med den struktur, der er første skridt i forsøget på at skabe en fremtid for den danske fond.

Det sker, efter Odin i flere år har kæmpet hårdt for at skabe værdier til de investorer, som skød over en mia. kr. ind for ti år siden. Men mange af de primært danske investorer er nu købt ud og kan se tilbage på et forløb, der ikke har givet dem noget afkast. Odin har været plaget af, at mange investeringer blev foretaget lige inden finanskrisen, og at det i mange af opkøbene ikke er lykkedes at skabe de planlagte forbedringer.

kmd

Blandt de mere kendte investeringer er møbelkæden Biva, som Odin måtte opgive, og som siden er blevet rekonstrueret under nye ejere. Angiveligt skyder de nye investorer 300-400 mio. kr. yderligere ind i Odins første investeringsfond fra 2005. Fonden, der oprindeligt var sat til at løbe i ti år, bliver samtidig forlænget.

»Der er kommet nye penge ind blandt andet for at skabe et nyt incitament for partnerne i Odin,« siger en anden kilde.

På lidt længere sigt skal Odin også finde en løsning på, hvordan fremtiden skal forme sig for fonden. Odin har en plan om at rejse en helt ny tredje investeringsfond i 2016, men det vil – som tidligere omtalt i Berlingske – kræve, at en stor del af de nuværende 12 porteføljeselskaber bliver solgt fra.

Og blandt Berlingskes kilder er der tvivl om, hvorvidt det lykkes at skabe en situation, hvor den danske fond kan tiltrække nye investorer, der vil være med til at skyde kapital ind i en ny investeringsfond.

De danske investorer, som har forladt fonden uden afkast, takker næsten sikkert nej til at gå med. Andre vil være sværere at overbevise, fordi Odin mangler den historik, der viser, at fonden kan skabe værdi til investorerne.

Jacob Bergenholtz, ledende partner i Odin, har ikke ønsket at udtale sig om oplysningerne. Han henviser til et citat, som fonden har lagt på sin hjemmeside.

»Vi arbejder på en løsning, som tilgodeser alle investorers behov, og vi regner med at være på plads inden længe. Herefter vil vi fortsætte udviklingen af de nuværende 12 porteføljeselskaber og søge yderligere investeringer i Danmark,« fremgår det.

tia

Odin blev stiftet i 2005 under kapitalfondenes gyldne periode. Her var gode muligheder for at finansiere opkøbene og masser af virksomheder til salg. Den første fond på 1,1 mia. kr. blev hurtig afløst af endnu en fond på samme beløb. I spidsen stod dengang Bernd Pedersen, som sammen med blandt andre den senere EQT-chef Bjørn Høi var med til at indføre kapitalfondenes lånefinansierede model i Danmark i slutningen firserne. Men som en del af processen med at starte forfra blev han i 2014 afløst af Jacob Bergenholtz, som blev hentet fra Boston Consulting Group.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen