Berlingske Business

Internationalisering får engelsk til at buldre frem i danske virksomheder

05BUSPix-hoej-sort-engelsk-.jpg
Michael Bjergby, kommunikationsdirektør i GN Store Nord, mener, at udviklingen med mere engelsk i koncernen er kommet efterhånden, som virksomheden er blevet mere international og diversificeret. Foto: Betina Garcia

Over halvdelen af DIs medlemsvirksomheder har indført engelsk som det primære sprog i organisationen. Udviklingen vil fortsætte, vurderer eksperter og stiller nye krav til studerende.

På få år er det blevet langt mere normalt at blive mødt med et good morning frem for et godmorgen, når ledere og ansatte møder ind på kontoret til endnu en arbejdsdag.

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse foretaget af Dansk Industri blandt organisationens medlemmer, viser, at over halvdelen af de tilbagemeldende medlemsvirksomheder nu bruger engelsk som såkaldt koncernsprog. Der er tale om en fordobling i forhold til en undersøgelse foretaget af DI 2008.

Det er ikke bare en udvikling i antallet af virksomheder, der er ligeledes tale om, at stadig flere ansatte må tale og kommunikere på engelsk, når de er på arbejde – også selv om de hverken er topledere eller bestyrelsesmedlemmer.

07BUSMarkus-Kerber-til-busi.jpg

Underdirektør i DI, Charlotte Rønhof, mener, der er tale om en positiv udvikling taget i betragtning, at danske virksomheder, og særligt DIs medlemmer, bliver mere og mere globalt orienterede:

»Det er først og fremmest en nødvendig udvikling. Virksomhederne har valgt engelsk som koncernsprog, fordi det er en betingelse for at drive forretning. Det er en uafvendelig udvikling, og havde de ikke muligheden for at tale engelsk i dagligdagen, ville de virksomheder ikke kunne virke i Danmark.«

Udviklingen vil fortsætte

Tendensen finder først og fremmest sted som følge af, at stadig flere virksomheder får udenlandske ejere, får afdelinger eller på anden måde stor aktivitet i udlandet.

30BUSCBS-Karriere.jpg

Møder i den øverste ledelse og på bestyrelsesniveau vil ofte foregå på engelsk, men også længere nede i organisationerne er det blevet normalt at arbejde på engelsk, påpeger Charlotte Rønhof. Og år for år vil engelsk blive fortsat mere udbredt:

»Det bliver dog ikke på alle DIs medlemsvirksomheder, at man vil indføre engelsk, så vi vil ikke se engelsk blive fuldt udbredt. Men vi kommer til at se flere udenlandske medarbejdere i vores medlemsvirksomheder, så alene af den grund vil flere få engelsk som koncernsprog. Vil vi have videnstunge virksomheder herhjemme, er det den vej, det går.« Udviklingen understreges tillige af en nylig undersøgelse foretaget af Berlingske Business, der viser, at udlændinge strømmer ind i de danske bestyrelseslokaler.

Ingen plads til V. Søvndal-engelsk

Ifølge professor i organisationsteori fra CBS, Sabina Nielsen, går den sproglige udvikling kun i én retning: mere engelsk. Hun påpeger, at der ikke længere er megen plads til bestyrelsesmedlemmer med ringe engelskkundskaber.

»I dag er det et krav at kunne begå sig på engelsk for at sidde i bestyrelsen i større danske virksomheder. Ikke alene fordi, der kan være udlændinge i bestyrelserne, men simpelthen, fordi det er påkrævet, at man kan orientere sig i udlandet, såfremt man skal være i stand til at vurdere konkurrenterne. Og konkurrencen er som bekendt ikke længere lokal, men global,« siger Sabina Nielsen.

Og den udvikling vil tilmed accellerere, påpeger hun, idet internationaliseringen af danske bestyrelser vil bidrage til en yderligere styrket tiltrækningsevne af udenlandske bestyrelseskræfter.

GN Store Nord er en af de danske virksomheder, der har indført engelsk som officielt koncernsprog. Her bliver det britiske sprog talt ved møder i ledelseslaget og på bestyrelsesmøder, hvor både formand og næstformand er udlændinge.

En naturlig udvikling

Men også i selskabets udviklingsafdelinger bliver der talt engelsk, idet der er flere udlændinge ansat i de danske afdelinger, som derudover også arbejder tæt sammen med afdelinger i lande som Kina.

»Det er en naturlig udvikling, der er kommet, efterhånden som virksomheden er blevet international og diversificeret. Engelsk er vores formelle koncernsprog, men det er ikke kommet fra den ene dag til den anden. Vi er i en branche med fokus på kommunikation, og vi ved, hvor vigtig forståelse og samarbejde på tværs af organisationen er for virksomhedens resultater. Dette indebærer naturligvis et sprog, som alle kan begå sig på,« siger kommunikationsdirektør i GN Store Nord, Michael Bjergby.

Også fagforbundet DJØF genkender udviklingen: Engelsk bliver bare mere og mere normalt, forklarer Lone Rank, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter. Og engelsk er kommet for at blive, som hun siger.

08BUSMarcus-Beyrer-Business.jpg

»Vi ser en klar tendens til, at store virksomheder har engelsk som koncernsprog. Enten meget massivt, eller et delvist engelsk koncernsprog, der er aktuelt for vores medlemmer, alt efter hvilken rolle de har i afdelingen. I takt med at virksomhederne rekrutterer franskmænd, amerikanere og kinesere, er det ikke længere nok bare at kunne snakke dansk,« siger Lone Rank, der netop er hjemvendt fra en turné rundt på danske universiteter for at få føling med studerendes trang til at søge til udlandet for at styrke de engelske kundskaber.

»Også her ser vi en markant stigning, Vi ser rigtig mange studerende, der søger studie- eller praktikophold i udlandet og ser det som en del af den universelle uddannelse. Det så vi slet ikke for fem år siden.«

Hun forklarer, at det samtidig bliver stadig mere udbredt, at virksomhederne rekrutterer og laver stillingsopslag på engelsk, selv om det er danske virksomheder, ligesom det bliver mere normalt at lave ansøgninger og CVer på engelsk på eksempelvis LinkedIn. Simpelthen fordi det er vigtigt at gøre opmærksom på, at sprogkundskaberne er i top.Ser I udfordringer i forbindelse med denne udvikling?»Nej, DJØF ser det snarere som en gave, at vores medlemmer bliver dygtiggjort i engelsk. Sprog er det, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.«

Sprognævn savner flersproglighed

Ph.d. og direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, der samtidig har forsket i virksomheders sproglige strategier, mener, at den udbredte brug af engelsk i erhvervslivet er noget af det, der påvirker danskernes sprogvalg allermest. Netop derfor kan der opstå problemer, som når ord som human ressource manager, bliver normalen.

Hun understreger dog, at hun ikke er modstander af, at vi bliver dygtigere til engelsk. Selv om den omfattende brug af engelsk kan skabe forvirring og usikkerhed om stavningen på dansk, er engelskkundskaberne en klar nødvendighed. mener hun.

Derimod er hun skeptisk i forhold til danske virksomheders vedholdende insisteren på, at engelsk får så fremtrædende en rolle, som det eneste sprog.

»Jeg ser nogle risici ved kun at arbejde på engelsk. Når virksomheder gør sig den ulejlighed at hente folk ind fra udlandet, bør de overveje at lære dem dansk. Studier viser, at det gør det lettere at fastholde dem og give dem en fast tilknytning til Danmark. Det kan på længere sigt vise sig at være en rigtig dårlig forretning ikke at lære udenlandske medarbejdere dansk, fordi det kan medføre, at de forlader landet igen efter kort tid, da de aldrig finder sig helt til rette,« siger hun og peger på, at universiteterne er begyndt at forstå vigtigheden af at tilbyde deres udenlandske studerende dansk, hvilket flere virksomheder kunne tage ved lære af.

Samtidig forstår hun heller ikke negligeringen af tysk og de skandinaviske sprog.

»Det er samtidig bekymrende, at vores kendskab til andre fremmedsprog hele tiden bliver ringere, og at virksomhederne ikke synes at være opmærksom på det. Tyskland og Norden er fortsat vores største eksportmarkeder, og det kan undre mig, at man som virksomhed ikke mener, at det er vigtigt at have kendskab til de pågældende sprog,« siger hun

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen