Berlingske Business

Internationale studerende er en god forretning for Danmark

13BUSChris-Day-hos-MUUTO#2.jpg
Chris Day arbejder i et dansk møbelfirma og ser det som en gave at have fået sin uddannelse i Danmark. Foto: Liselotte Sabroe

Det er en god forretning for Danmark, når en person med et ikke-dansk pas vælger at tage en hel uddannelse i den danske andedam. Det viser en ny analyse fra tænketanken DEA, der offentliggøres i dag.

En kroat, en kineser eller en canadier. Overskuddet kommer uanset hvad. Så snart internationale studerende færdiggør en uddannelse i Danmark og bliver her, er det en god forretning for den offentlige sektor. I hvert fald hvis det er en lang eller kort videregående uddannelse. Historien er en anden, hvis det er en mellemlang eller bacheloruddannelse. Det viser en ny analyse fra tænketanken DEA.

Analysen bygger på forskellige registerdata og observationer fra 1996 til 2008. I den periode gennemførte næsten 6.000 internationale studerende en uddannelse i Danmark. Deres samlede bidrag til det offentlige er positivt og udgør 156,5 millioner kroner. Det svarer til et overskud på cirka 26.000 kroner per studerende.

st

Analysen viser, at det er de studerende på lange og korte videregående uddannelser, der giver overskud i statskassen, mens de mellemlange og bacheloruddannelserne giver minus. Der er dog langt flest studerende på de lange videregående, og derfor giver regnestykket plus.

Fordelingen af de knap 6.000 studerende viser, at der er 55 procent på de lange, 26,5 procent på de mellemlange, 12,5 procent på de korte og seks på bacheloruddannelserne. De lange videregående uddannelser er altså i førertrøjen, og det er også de studerende, der hiver pengene retur til statskassen. I gennemsnit bliver de studerende med en lang uddannelse fem et halvt år i Danmark. Derfor indgår de i arbejdsstyrken og er i den periode med til at bidrage positivt til statskassen.

Studerende, der kommer for at tage de mellemlange uddannelser, gør det ofte med henblik på at få job i den offentlige sektor såsom sygeplejerske eller pædagog. Forskningschef i DEA Martin Junge er selv en smule overrasket over, at resultatet for de mellemlange uddannelser er negativt, men forklaringen er nærliggende.

»Det drejer sig meget om professionshøjskoleuddannelser, hvor uddannelserne er rettet mod det offentlige, og der er mange nordiske studerende, der kommer og læser til sygeplejerske og den slags. De tager hjem igen,« siger forskningschefen.

Selv om der følger nogle udgifter med de studerende, så længe de læser i Danmark, er der altså nok af dem, der bliver i Danmark og arbejder, når de er færdiguddannede, til at det giver overskud i sidste ende.

28BUSGlobe-gruppebillede.jpg

Hvis man kigger på gruppen af bachelorstuderende isoleret set, er de en dårlig forretning for Danmark. Af de 345, der gennemførte en uddannelse i perioden, var det blot 76 svarende til 22 procent, der stadig var i Danmark året efter dimissionen. Denne gruppe er ifølge Martin Junge interessant at se på, da de allerede har udvist interesse for Danmark, og derfor kunne man prøve at få dem til at blive.

»22 procent er jo et meget lille antal, og når der er så mange, der rejser, kunne man prøve at få dem til at blive. De er her jo allerede. Man taler også om at tiltrække højtuddannet arbejdskraft, men den er her jo, når de er færdige med at læse. Så kan det handle om at få dem til at blive,« siger Martin Junge.

En tidligere undersøgelse fra KLs nyhedsbrev Momentum viser også, at hele 77 procent af de internationale studerende gerne vil blive i Danmark, efter de er færdige med deres uddannelse. Der ligger altså et kæmpe potentiale i at få de internationale studerende til at blive og bidrage til den danske arbejdsstyrke.

BM

At ældrebyrden vokser, og arbejdsstyrken bliver mindre, er en gammel historie. Derfor er det ifølge forskningschef Martin Junge en oplagt løsning at kigge på de internationale studerendes ressourcer. Her kunne universiteterne for eksempel blive bedre til at markedsføre de studerende over for firmaerne og hjælpe dem ud på det danske arbejdsmarked.

»Jeg ved fra andre undersøgelser, at der er noget, der tyder på, at de har større tilbøjelighed til at blive, hvis de har et job, mens de læser, men det er jo svært at skille hønen fra ægget. Får de arbejde, fordi de gerne vil blive, eller bliver de, fordi de har et? De internationale studerende skal ud i virksomhederne og have et netværk. Det er jo ikke kun sprogmæssigt, det er sværere for dem,« siger Martin Junge.

Hos Dansk Erhverv (DE) peger man på at se på mulighederne for at få et studiejob ved siden af studierne. Som det er nu, er det nemlig tilladt at arbejde 15 timer om ugen for studerende fra lande uden for EU/EØS, og det kunne der ifølge DE lempes på.

»Et studiejob er noget af det, der kan gøre, at udenlandske studerende bliver hængende bagefter, for så kender de til arbejdskulturen på det danske arbejdsmarked. Det er jo ofte de store koncerner, der udbyder internationale studiejob på engelsk, men potentialet for ansættelse af højtuddannet arbejdskraft er nok størst i små og mellemstore virksomheder,« siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør for arbejdsmarked, uddannelse og forskning hos DE.

Hun påpeger, at der lige nu er relativt høj dimittendledighed i Danmark, der giver mange ledige akademikere. Derfor giver det, at man er udlænding, ikke direkte adgang til det danske arbejdsmarked.

»Vi er stadig i en lavkonjunktur, som vi er på vej ud af, så måske kan det være lidt sværere for udenlandske studerende lige nu,« siger hun og er også positiv over for regeringens tiltag om, at internationale studerende har mulighed for at blive seks måneder efter endt uddannelse til jobsøgning.

»Det er jo en lille smule tosset, at vi giver dem en uddannelse, og så smider vi dem ud bagefter,« siger underdirektøren, der mener, at man bør holde kompetencerne i Danmark.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen