Berlingske Business

Ingeniører holder jobfest

02BUSJohn-Flemming-Jensen.jpg
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har formået at øge antallet af job i branchen trods fem års finanskrise. Foto: Jan Jørgensen

De rådgivende ingeniører øgede salg og eksport i 2012 og beskæftiger i dag flere end før finanskrisen. Ny jobrekord er om hjørnet.

Mens beskæftigelsen i erhvervsgrene som byggeriet og industrien er styrtdykket efter finanskrisen, er det lykkedes for de rådgivende ingeniørhuse at fastholde beskæftigelsen gennem fem års krise.

Omkring årtusindskiftet var cirka 9.000 på lønningslisterne hos Rambøll, Cowi og kompagni, og det steg til cirka 12.000 på få år. Niveauet er stort set blevet fastholdt siden 2009 – endda med en lille stigning det seneste år.

»Vores virksomheder har øget den internationale tilstedeværelse, og det har gjort dem mere robuste. Samtidig har politikerne øget satsningen på infrastruktur siden 2008, så vores aktivitetsniveau er rykket op i en højere klasse,« siger Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

pix-Rambøll

Ifølge en frisk medlemsundersøgelse hyrede ingeniørhusene knap 300 flere i løbet af 2012, og ved indgangen til 2013 var beskæftigelsen tæt på 12.000 kun overgået af 2010 og højdepunktet i 2009. Og rekorden på 12.089 kan stå for fald allerede i år.

»Min mavefornemmelse siger, at beskæftigelsen står til at stige en-to procent og dermed vil nå branchens højeste niveau til dato,« siger Henrik Garver.

Hans medlemmer henter op imod totredjedele af omsætningen fra bygge- og anlægsopgaver.

Nyhedsbrev

Bliv tilmeldt Berlingske Business-nyhedsbrev om ejendomme og byggeri. Klik her.

Det kniber med indtjeningen

Samlet endte 2012 med en omsætning på lige knap 20 milliarder kroner. Heraf udgjorde de hjemlige opgaver både til hjemmemarkedet og eksportopdrag løst herfra 11,6 milliarder kroner og voksede med 3,1 procent. Stort set som forudset i en brancheanalyse fra Berlingske Research i efteråret.

Rådgivende ingeniør billede 2012

For 2013 spår FRI-medlemmerne yderligere fremgang i salget på cirka fem procent.

»Forventningen er, at der dels vil være en stigning i det private segment med mere gang i industriens investeringer, dels at der fortsat vil være et højt niveau for offentlige investeringer i blandt andet hospitaler og infrastruktur,« siger Henrik Garver.

Han forudser desuden fortsat mange projekter med at renovere almene boliger, og det giver også opgaver til lokale små og mellemstore ingeniører.

lunden_business

Omsætningen i de udenlandske datterselskaber voksede små syv procent til otte milliarder kroner, og danske rådgiverkoncerner har over 10.000 på lønningslisten i udlandet. Alene de to største, Rambøll og Cowi, har et par tusinde ansatte bare i Norge.

Malurten i branchens bæger er, at det kniber med indtjeningen. For branchen under ét er overskudsgraden, dvs. driftsoverskuddet i forhold til salget, for den hjemlige omsætning og eksporten herfra faldet til blot 1,1 procent i 2012 fra cirka fem procent de foregående år.

Tallene er præget af, at Cowi har nedskrevet stort på et projekt i Oman, men også tre andre i top fem tjente mindre på hver salgskrone i 2012.

Rasmus Ødum

Hos de største blev indtjeningen kun øget hos NNE Pharmaplan, som er Novo Nordisks ingeniørfirma med speciale i at opbygge medicinalfabrikker.

Ifølge Henrik Garver og FRI skyldes den lavere indtjening hård kamp om opgaverne. Branchedirektøren påpeger dog samtidig, at flere af de mellemstore rådgivere blev bedre til at tjene penge i 2012.

Amager_Business

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen