Berlingske Business

Ingen penge til løn ved børns sygdom

Det er helt hen i vejret, når HK og Dansk Metal foreslår, at arbejdsgiverne skal betale medarbejdere fuld løn under

børns sygdom udover den ene dag, der i dag gives til forældrene. Det svækker konkurrenceevnen og vil især

gå ud over de små og mellemstore virksomheder.



Derfor mener formand Hans Jørgen Dalum, Ejerlederne, at fagbevægelsen bevidst

modarbejder virksomhederne i stedet for at samarbejde.



- Vi efterlyser, at fagbevægelsen kigger ud over Valby Bakke. Der

er en verden udenfor Danmark, som vi er så forbistrede afhængige af. Buen er i forvejen så stram, at mange virksomheder

svinges til at flytte produktionen til lavtlønslande - den tendens vil blive endnu mere forstærket, siger Hans Jørgen

Dalum.



Også direktør i Dansk Industri Kim Graugaard mener, at det er svært for alle - men især de små

virksomheder - i hverdagens travle jag at tage højde fra fravær under sygdom.



- Vi har alligevel bevæget os

langt for at skabe balance i forhold til familielivet og vi kan ikke gå længere. Hverken i forhold til virksomhedernes

dagligdag eller i forhold til samfundet. Vi er nået til et punkt, hvor arbejdsstyrken falder og vi skal forsørge flere

og flere. Derfor kan vi ikke trække yderligere ressourcer ud af arbejdsmarkedet, siger han.

Dyre nøglepersoner

Der

er de seneste tre år forsvundet 40.000 danske arbejdspladser. Dybest handler de tabte arbejdspladser om det høje danske

omkostningsniveau.



- Især små og mellemstore virksomheder vil i deres daglige planlægning blive ramt hårdt.

Nu er det ikke kun medarbejderens sygdom, der skal betales. Det er også medarbejderens børns sygdom. Hvis en sælger

i et mindre firma har et vigtigt møde med en udenlandsk kunde, og han eller hun aflyser med den begrundelse, at barnet er sygt,

vil kunden ikke kunne forstå det, og sandsynligheden for at miste ordren er stor, siger Hans Jørgen Dalum, der mener,

at det er på tide, at fagbevægelsen bliver en medspiller for virksomheden i bestræbelserne på at klare sig internationalt

i stedet for at modarbejde det.



Forslaget vil ikke bare være dyrt i hverdagen.



Det er også en direkte hindring

for at kunne ekspandere yderligere, fordi i små virksomheder betyder nøglepersonerne alt i forhold til f.eks statusmøder,

momsafregninger, tilbudsgivning, projekter, kundemøder mv.



Opgaver som i hovedreglen kun kan løses af den person.



-

Hvis der kun sidder én i virksomhedens bogholderi, hvad skal virksomheden så gøre, hvis han er væk i 14

dage, fordi sønnen har fåresyge. Det er for dumt og det er det, vi reagerer på, siger Hans Jørgen Dalum.

Strakt

os langt

Fagbevægelsen forestiller sig, at arbejdsgivernes betaling for sygedagene skal trumfes igennem som fællesoverenskomst.





Men ejerlederne vil fortsat have lov til at løse den slags spørgsmål ad frivillighedens vej.



Det er

DI''s Kim Graugaard enig i.



Han synes allerede, at arbejdsgiverne i de seneste overenskomster har strakt sig langt for at give

familierne bedre vilkår. I 1998 blev barnets første sygedag suppleret med tre børnefridage og i 2000 kom der to

ekstra dage under det nye navn feriefridage. Og i de netop overstående overenskomster blev der givet ti ugers ekstra barsel

og betalt fravær i op til en uge, hvis barnets skal indlægges på hospital.



DI påpeger, at lønmodtagerne

jo altid selv kan betale sig fra ekstra fravær.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen