Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Ingen hjælp fra kronen når det kniber

kronen
Tidligere statsminister Poul Schlüter indførte i 1982 fastkurspolitik i Danmark. Men nu mener flere professorer i økonomi, at den danske krones fastbinding til euroen, der efterfulgte D-marken, har hæmmet den danske vækst siden finanskrisens indtog.

Den nuværende danske vækst lider under den pengepolitik, der blev ført under finanskrisen, mener flere eksperter. Trods den lave vækst er der uenighed, hvorvidt den faste valutakurs over for euroen skal droppes.

Med den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter i spidsen indførte Danmark i 1982 fastkurspolitik over for den tyske D-mark efter massiv uro i den danske økonomi. Det skabte stabilitet om den danske krone og gjorde det dermed muligt at styre kronen gennem valutakriserne i 1990erne trods store udsving.

Men nu mener flere professorer i økonomi, at den danske krones fastbinding til euroen, der efterfulgte D-marken, har hæmmet den danske vækst siden finanskrisens indtog.

25BUSPoul-Schlter-130414.jpg

Thomas Barnebeck Andersens, professorer i økonomi ved Syddansk Universitet, og Nikolaj Malchow-Møller, dekan og professor i økonomi ved Syddansk Universitet, fastslår i et nyt forskningsprojekt, at den faste valutakurs over for euroen har resulteret i en markant lavere vækst i dag, end hvad vi ellers kunne have fået med en flydende valutakurs.

Det bakkes op af professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter, Jesper Jespersen. Han kalder Thomas Barnebeck Andersen og Nikolaj Malchow-Møllers forskning for »overbevisende« og erklærer sig enig i store dele af forskningens konklusioner.

»Hvis Danmark havde devalueret kronen i 2008, da finanskrisen ramte, havde vi også fået det boost i eksporten, som vi savner nu. Det vil sige, at hvis vi i Danmark havde haft mulighed for at føre vores egen penge- og valutakurspolitik, så havde vi kunnet tage noget af stødet ved at devaluere valutakursen,« siger Jesper Jespersen.

Sverige giver Danmark baghjul

Han drager sammenligninger til Sverige og Storbritannien, som benyttede lejligheden i 2008 til at devaluere valutaen markant for at fremme eksporten. Det var muligt, fordi begge lande har flydende valutakurser. Både Sverige og Norge har ifølge Thomas Barnebeck Andersen og Nikolaj Malchow-Møller haft en bedre vækst end Danmark på henholdsvis 1,37 og 1,11 procentpoint mere om året.

HANDELSBANKEN-BRITAIN/

Professor i økonomi ved Københavns Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, oplyser, at en fastkurspolitik godt kan blive udfordret af en finanskrise, fordi der er begrænsede måder, man kan modvirke krisen på.

»Det er sandt, at hvis man havde haft flydende valutakurser ligesom Sverige og Storbritannien, så kunne vi devaluere. Omvendt kan man sige, at hvis alle EU-lande havde haft det, så kunne alle devaluere over for hinanden, og det får man ikke noget ud af,« siger han.

Ekspert: Flydende kurser er ikke løsningen

Ifølge Søren Hove Ravn, der er adjunkt på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i finans- og pengepolitik, »kan det ikke udelukkes«, at en at en fleksibel valutakurs fra 2008 til nu kunne have resulteret i højere vækst, end den man har i dag.

»Der kan godt være en pointe i, at vi i denne periode kunne have set en bedre udvikling i dansk økonomi, hvis man havde haft en flydende valutakurs. Men det er ikke det samme som at sige, at vi får det bedre i fremtiden, hvis vi opgiver den faste valutakurs. Det skal man være opmærksom på,« siger han.

billede rohde

I slutningen af marts i år kunne Danmarks Statistik fortælle, at den danske vækst i 2015 var værre end først antaget. Den samlede vækst for året blev på 1,2 procent, hvor væksten i BNPen steg med beskedne 0,1 procent fra tredje til fjerde kvartal. Det er én af de laveste vækstrater i samtlige 34 OECD-lande.

Men Søren Hove Ravn tror ikke på, at et opgør med fastkurspolitikken er løsningen på vækstkrisen.

»Det er rigtigt nok, at vi ikke ligger godt i en international sammenligning. Men vækstkriser er ikke just et dansk fænomen. Hvis fastkurspolitikken var det eneste problem, så havde man ikke haft vækstproblemer i mange andre lande, som ikke har fastkurspolitik,« siger han.

Uenighed om fastkurspolitikkens fremtid

Jacob Jensen, finansordfører i Venstre, er enig i, at en flydende valutakurs kunne have sikret en højere vækst, end den Danmark har nu. Men han er ikke villig til at tage et opgør med fastkurspolitikken.

»Det er alt for kortsigtet at sige, at fordi vi ikke har vækst af en vis betydning i 2016, så bliver vi nødt til at opgive en mangeårig fastkurspolitik, som har været et fundament, og som i de kommende år vil være et fundament under dansk økonomi,« siger han.

10BUSPix-penge.jpg

Men det er Jesper Jespersen fra RUC uenig i.

»Fastkurspolitikken svækker konjunkturstyringen. Det var en god idé med fastkurspolitik tilbage i 80erne og 90erne, men det er det ikke længere. Tidspunktet er det rigtige til at indføre en mere fleksibel valutakurspolitik,« siger han.

Hvis debatten om en ændring af Danmarks pengepolitik blusser op, vil Liberal Alliance ikke se passivt til.

»Hvis flere af landets mest anerkendte økonomer på et tidspunkt skulle begynde at anbefale, at Danmark skal forlade fastkurspolitikken, så vil jeg og Liberal Alliance grundigt overveje deres anbefaling,« siger finansordfører Ole Birk Olesen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen