Berlingske Business
07:17USAs offentlige sektor er stadig lukket

Ingen bedring i byggeriet

Byggeriet er fortsat i fald
Foto:

Faldende kommunale indtægter gør det svært at fremskynde nybyggeri. Over en tredjedel af byggevirksomhederne kører nu med underskud.

Trods statstilskud til boligrenoveringer og grønt lys fra regeringen til nye kommunale anlægsinvesteringer ser fremtiden sort ud for den danske byggesektor.

Den seneste opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at beskæftigelsen i sektoren nu er nede på 153.000. Det er 22.600 færre end i maj i fjor – og 30.000 færre, end da byggeriets beskæftigelse toppede under højkonjunkturen i maj 2007. I de seneste 25 år har der i gennemsnit været beskæftiget 162.000 i den danske byggesektor.

- Tallene viser, at aktiviteten i byggeriet nu er langt under det, som de økonomiske eksperter omtaler som det naturlige niveau, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

Han peger på, at lavkonjunkturen underminerer flere af de tiltag, som regeringen har sat i værk for at tage toppen af byggeriets ledighed.

Det gælder f.eks. regeringens beslutning om at give kommunerne mulighed for at øge deres anlægsinvesteringer i veje og bygninger. Kommunerne har vurderet, at de kan fremskynde investeringer i bygninger og veje til en værdi af 1,5 mia. kr. i år. Men kommunernes indtægter ved byggemodning og salg af byggegrunde falder i år med et tilsvarende beløb.

- De kommunale indtægtsfald på anlægsområdet gør det i praksis meget svært for kommunerne at foretage den planlagte fremrykning af anlægsinvesteringerne, vurderer Finn Bo Frandsen.

Selv om der nu er igangsat boligforbedringer til en værdi af godt fem mia. kr. i kraft af statstilskud til projekter hos private borgere, forslår renoverings-projekterne heller ikke ret meget. De udgør kun godt tre pct. af de samlede byggeinvesteringer på 155 mia. kr. i højkonjunktur-året 2007.

- Problemet er, at nybyggeriet er gået helt i stå. Skal den ledige kapacitet i byggeriet udnyttes, må der flere tiltag i gang, siger Finn Bo Frandsen. Han peger bl.a. på nye tilskud til energi-renoveringer i bygninger, så CO2-udledningen kan begrænses. Den svage byggeaktivitet afspejler sig også i byggevirksomhedernes regnskaber, En undersøgelse gennemført af kreditvurderingsbureauet Soliditet viser således, at en tredjedel af byggeriets virksomheder kører med underskud. Samtidig har godt 55 pct. af branchens selskaber en dårlig kreditværdighed.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen