Berlingske Business

Industri og byggeri med lave forventninger til fremtiden

Aldi-byggeri
Byggeri-branchen er langt fra optimistiske for den umiddelbare fremtid, og Dansk Byggeri ser især byggeriet have det svært udenfor Aarhus og København. Foto: Jørgen Kirk/Scanpix. Foto:

Danmarks Statistik har udgivet konjunkturtal for erhvervslivet, og hos industri og byggeri viser tallene afdæmpet pessimisme i form af faldende forventninger.

Snakken om opsving kan ikke aflæses i byggeri og industris forventninger til de næste tre måneder. Der er faldende forventninger i begge sektorer i forhold til sidste måned.

fa

Danmarks Statistik har her til formiddag offentliggjort de såkaldte konjunkturindikatorer, som giver et indblik i sundhedstilstanden og troen på fremtiden indenfor en række forskellige brancher: industri, detail, byggeri og service. Det er en øvelse, der gentages én gang om måneden. Dagens tal giver et noget blandet billede af, hvorvidt erhvervslivet herhjemme er i bedring eller ej, men både for industrien og byggeriet er billedet det samme: faldende forventninger.

»Der er ingen grund til at male Fanden på væggen i den anledning. Industriens konjunkturbarometer har befundet sig på et uforklarligt lavt niveau siden i sommer, uden at det faktisk er slået igennem som lavere produktion. Der er stadig grund til at tro på fremgang i dansk økonomi, blandt andet fordi tilsvarende målinger for Tyskland tegner et langt mere positivt billede,« siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

Konjunkturindikatorerne er sammensat på basis af spørgsmål til virksomhederne om forventninger til ordrer, fremtidig beskæftigelse, omsætning og en række andre parametre der afhænger af, hvilken branche der er tale om.

Dataene bliver så regnet om til indikatorer. Hvis tallene er over 0 er forventningerne positive, hvis de er i minus, er de negative.

Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er faldet til minus 17 i marts 2015 fra minus 12 i februar. Således fortsætter den faldende tendens fra 2014. Især fald i beskæftigelsesforventningerne trækker ned i denne måned. Dagens tal fra Danmarks Statistik er korrigerede for normale sæsonudsving. Men ikke kun byggeribranchen har knap så store forventninger til den nærmeste fremtid.

Byggeri

Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet fra minus 13 i februar til minus 16 i marts, så også her er forventningerne faldet. Produktionsforventningerne er dog positiv for tredje måned i træk, så der er optimisme på områder i industrien.

»Dagens tal understreger dog alligevel, at vi ikke kan slå to streger under, at nu er der opsving og fremgang i Danmark. Nok er væksten på vej op efter vores vuredring, men ikke i noget særligt imponerende tempo,« siger Las Olsen fra Danske Bank.

Forventningen til beskæftigelsen er negativ i både industri- og byggesektor, men i servicesektoren er billedet lysere.

»For beskæftigelsen er det servicesektoren, der er den vigtigste, og her er forventningerne altså generelt positive,« siger Las Olsen.

Byggeplads ved metrostationen København H

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen