Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Ikke ud af stedet

Konservative veteraner kan stadig huske jubelbrølene i partiets gruppeværelse den aften i 1984, da daværende statsminister

Poul Schlüter havde sikret partiet en jordskredssejr. Det blev til 42 mandater. En fremgang på 16.

Siden er det gået

ned ad bakke. Sidst dog stoppet ved sikre genvalg til 16 konservative som valget før.



Partiet er langt fremme i skoene,

når det gælder omtale i aviser, radio og tv.



Tidligere tiders ballade er forsvundet fra både de indre gemakker

og mediebilledet.



Tilbage står et parti med stor driftssikkerhed i regeringsarbejdet og markante politikere som Henriette

Kjær, socialministeren, hvis slagfærdighed trænger igennem på skærmen, justitsminister Lene Espersen, der

for tiden er på barsel, men ellers nok formår at markere sig, og kulturminister Brian Mikkelsen, der konstant udfordrer

meningseliten og det kulturelle parnas.







Gennembrud er udeblevet



Mange konservative mærkesager har også

god gang på jorden. Der er kommet nedsættelse af personskatten, retspolitikken er skærpet, partiet er synligt i

værdidebatten og mange fra de mere menige rækker som Gitte Seeberg, Lars Barfoed, Helle Sjelle og Helge Adam Møller

formår at komme i medierne med solide konservative budskaber.



Men her kort før partiets landsrådsmøde

efter et år med navnet "De konservative - Danmarks borgerlige parti", må folkevalgte og tillidsfolk se i øjnene,

at det gennembrud, mange havde håbet på, er udeblevet. Indtil videre.



Forklaringen er ligetil: regeringspartneren

Venstre har haft held til at fastholde de cirka 30 procent af stemmerne, der på det nærmeste bar Anders Fogh Rasmussen

ind i Statsministeriet ved det seneste valg.



Det sker selvfølgelig i kraft af den såkaldte statsministereffekt,

men også fordi Bertel Haarder har formået at få styr på udlændingepolitikken, som har en stor bevågenhed

blandt borgerlige vælgere.



Venstres personsager ser ud til at prelle af på partiet. Ingen laster Fogh for problembørn

på bagsmækken.



Og Dansk Folkeparti ser ud til at have etableret sig som en varig politisk kraft til højre

for regeringen. Et mønster, der kendes fra andre europæiske lande (senest ved denne søndags parlamentsvalg i Schweiz,

hvor et nationalt højreparti er stormet frem på EU-modstand og modstand mod indvandring).



Et bredt, folkeligt, liberalt

Venstre og et nationalitisk EU-kritisk DF, indsnævrer yderligere de konservatives rum og spilmuligheder.







Meningsmålingernes

sprog



Og meningsmålingerne taler også deres tydelige sprog. De 16 mandater, som er blevet resultatet ved de to seneste

valg, rokker sig ikke mange promille på vælgerbarometeret. I nogle målinger hedder det 15 eller 14 og i andre 17

eller 18 mandater.



Men grundlæggende er der ikke sket nogen ændring i forhold til sidst, og risikoen for tilbagegang

er til stede, hvis Danmark igen skal opleve et personvalg, Fogh eller Lykketoft.



I den konservative selvforståelse er der

tre store partier i Danmark. Venstre, socialdemokrater og de konservative selv.



Men som meningsmålingerne udvikler sig,

kan det går de konservative værre. Partiet kan meget nemt rykke fra fjerde- til sjettepladsen næste gang.







Symbolsk

betydning



Ikke alene overgået af Dansk Folkeparti (som nu), men også af SF og de radikale, der stormer frem. Sker

det, mister de konservative symbolsk deres plads i Folketingets præsidium!



Det har ganske ringe realpolitisk betydning,

men det vil blive et skår i partiets mentale panser.



Troen på fremtiden er urokket. Partiets ledelse og medlemmer

opfatter sig som værende på rette vej.



Man venter blot på, at den politiske natur går sin gang, og Venstres

og Dansk Folkepartis stemmer kommer i spil igen. Og det regner de konservative med vil ske.



Indtil da kræver det overordentlig

megen is i maven at se frem til endnu et folketingsvalg uden, at partiet får sit nye gennembrud, men må have meget små

forventninger til det mandatmæssige resultat.



Alt har været forsøgt for at ændre på det. Både

overdreven loyalitet over for partneren, angreb på Venstre og solomeldinger af mere eller mindre realistisk indhold.



Intet

rokker åbenbart ved den konservative stemmeandel. Selv om de konservative ministre gør deres gerning, og de konservative folketingsmedlemmer

ingenlunde er usynlige, udebliver fremgangen.



Indtil videre bekymrer det ikke det mindste af regeringspartierne. Humøret er

i hvert fald bevaret. Og dermed roen.



Den varer nok til næste valgdag.







Karsten Madsen er kandidat for Venstre

til EU-parlamentet

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen